tirsdag den 30. marts 2010

Marts-opgave: Forårsforventning


forfatter og foto: Jørn E

Solen varmer
gråspurve larmer.
Jeg fristes til lidt solslikkeri
og får lyst til kissemisseri.
I krogen, hvor jeg sidder
vokser gule Erantis, til begge sider.
De siger:
”Pluk os,hvis du gider.”

Min indre faun
vækker slumrende savn,
efter en jeg elsker,
som visker mit navn.

Længslen efter kærlighed
kommer, - som bekendt,
når solsortens sang
kommer rigtig på gled.

Solsortens sang vækker minder,
om Eros gyldne tinder.
Om bløde, varme kinder,
som skinner i solen,
af mine hede kys.

De kommer aldrig tilbage,
disse fortryllende dage.
Men min forårsforventning,
vender hvert år tilbage,
med en lille bemærkning:
”Livet ER dog en skøn ting!”

Jørn E. Kelter, 22. februar 2009

12 kommentarer:

Ragnhild sagde ...

Kære Jørn
Solsorten optræder i et utal af danske digte - og nu har den endnu et digt at synge i. Solsorten ER på en fin måde i dagens tekst både som ord og billede - og der er forår og stemning over begge bud. Dit digt glider fint mellem humor og alvor. Digtes perle er for mig strofe to, her går indhold, rim, rytme og ordvalg op i en meget smuk højere enhed.
Kh Ragnhild

Bente Pedersen sagde ...

Kære Jørn!

Ja livet er en skøn ting, hvilket vi specielt bliver mindet om, når livet vender tilbage efter vinterens dvale! Et mirakel hver gang1

Gad vide, om vi ikke som alle andre pattedyr er programmeret til at blive våragtige hormonbomber, når foråret sætter ind? Det har jeg en lille mistanke om, og det kunne din smukke ode til forårets og kærlighedens pris da godt være et vidne om!

Som Ragnhild synes jeg også,at strofe to hæver sig over de andre!

KH Bente

JEKEL sagde ...

Kære Ragnhild!

Tak for din søde kommentar. Jeg synes digte giver en mulighed for at udtrykke følelser på en mere frigjort måde end prosa. Den kræver så megen forklaring, hvis du forstår, hvad jeg mener.
Jeg ønsker dig et skønt forår og en glædelig påske.

Kærlig hilsen

Jørn E

JEKEL sagde ...

Kære Bente!

Jo, det er da helt sikkert, at også vi mennesker, som det dyr vi dybest set er, påvirkes af foråret som sådan.

Tak for din kommentar. Glædelig påske og livbringende forår.

Kærlig hilsen

Jørn E

Randi Abel sagde ...

Kære Jørn,

Det er et dejligt, livsbekræftende digt, du har skrevet. Det gør mig let om hjertet og forårskåd.

Kh,
Randi

Leonius sagde ...

Hej Jørn,

ja, denne tid gør noget ved os, vi bliver optimistiske, positive og lyse i sindet.
Det har du beskrevet flot i dit digt.
Tak for det.

Leonius.

Poly sagde ...

Kære Jørn

Et dejligt livsbekræftende digt om forår, minder og længsler. Jeg læser også savnes svigen, kærlighed til det der var, men optimismens skærer tydeligt igennem, med at livet går sin gang. Smuk skrevet.
Med hilsner Poly

Dorte H sagde ...

Kære Jørn.

Dejlig hyldest til det danske forår.

Som jeg har sagt før, er digte ikke rigtig mit felt, men jeg tror, der er linjer, hvor der kunne arbejdes med rytmen. Hvis man bruger læse-højt-testen, bliver man tit klogere på eventuelle svage linjer.

Kh Dorte.

Bente Pedersen sagde ...

Kære Jørgen!
Så sandelig da også dejlig påske til dig!
KH Bente

Robert sagde ...

Det er et lækkert digt, som bekræfter mig i at foråret er kommet for at blive & sommer er lige om hjørnet, og ikke mindst at livet bare bliver bedre og bedre.
Tak for det.
Kh. Robert

theodor sagde ...

Hej Jørn,

Saftigt digt :-) og så om et fortrinligt emne.

Når jeg læser digte, kan jeg ikke lade være med at læse dem højt indeni, og der var et par steder, hvor oplæsningsrytmen knækkede lidt for mig.

Strofe 3 bryder med den rim-rytme der har været hidtil i digtet og jeg bliver lidt pedantisk forstyrret af at rimerne kommer i forskellige linier.

Men hvor er livet dejligt, når vi genopdager skønheden i det :)

Theodor

JEKEL sagde ...

Kære alle!

Ja, jeg er nok ikke nogen stor rimsmed. Det er meget det at få udtrykt nogle følelser der frister mig til at bruge formen. Så jeg indrømmer uden sværdslag det påpegede fejl og mangler.

Tak for jeres venlige, nænsomme og søde kommentarer, og så en rigtig god påske til jer alle.

Kærlig hilsen

Jørn E