søndag den 28. marts 2010

Pludselig

forfatter og foto: Ragnhild Jakobsen

Pludselig,
mens støvsugerbørsten
glider hen over gulvet
mens hakket kalv og flæsk
venter i køkkenet
og stilebunken
venter på arbejdsbordet
mens drengene er til fodbold
og datteren træner hesten på marken
mens manden underviser ekstra
af lyst og nødvendighed
mens "Det malede værelse"
ligger og læsefrister på bordet
mens eftermiddagens sene solstråler
danner mønstre på gulvet
mens støvsugerbørsten
glider hen over det lyse træ
strømmer en dyb glæde
gennem hende.
Og hun er lykkelig.

23 kommentarer:

Bente Pedersen sagde ...

Kære Ragnhild!

Det var dog et dejligt positivt digt. Det er lige nøjagtig, hvad lykke er for mig:
En pludselig boblende glæde over bare at være til midt i hverdagens mange gøremål, som dine ledsætninger så fint illustrerer. .

Jeg kan jo ikke vide, hvad lykke er for andre, og hvordan den føles for dem, men din beskrivelse kan jeg spejle mig i.

Jeg synes, at rytmen i digtet er fint glidende som en støvsuger over det lyse gulv!

KH Bente

theodor sagde ...

Hej Ragnhild,

Dejligt. Og lige til at genkende: Følelsen af pludselig at lade sig gennemstrømme af lykke.

Lige til at blive i godt humør af :-)

kh
Theodor

Ragnhild sagde ...

Kære Bente
Jeg er glad for at du genkender denne strøm af glæde og pludselige følelse af lykke, og at du kan spejle dig deri - det er godt at vide, at jeg har ramt noget alment. Digtet er også lidt et forsøg på at undersøge, hvor mange "ophobede" ledsætninger, den påbegyndte helsætning kan bære, før den bliver gjort færdig. Desværre fik jeg ikke det væsentlige komma efter fjerdesidste linjes "træ" med. Tak for din varme kommentar.
Kh Ragnhild

Ragnhild sagde ...

Kære Theodor.
Mit svar til Bente er også det svar, jeg vil gi dig. Tak for din kommentar, det er dejligt at vide, at digtet kan sætte sin læser i godt humør.
Kh Ragnhild

JEKEL sagde ...

Alle disse ting, som omgiver os og fylder os. Beskæftiger os og gør os til hele mennesker. At mærke det strømme igennem krop og sjæl er - lykke.

Godt set og godt skrevet.

Kærlig hilsen

Jørn E

Jens Albers sagde ...

Hej Ragnhild!

Et dejligt positivt digt. Netop fordi det handler om alm. gøremål, kan vi alle identifisere os.

Sjovt nok opdager vi ofte først bagefter, at vi vist nok var lykkelige.
Du har "fanget" lykken i nuet - flot, berigende - tak.

Hilsen Jens

Ragnhild sagde ...

Kære Jørn
Tak for din kommentar og dine refleksioner. Hverdagspraktiske ting i en familie på fem var der nok af dengang i 80-erne, og støvsugning var da bare noget, der skulle overståes. Øjeblikket af lykke - som beskrevet i "Pludselig" brændte sig fast i min hukommelse. Hvad resten af familien lavede netop da, husker jeg ikke, men det kunne ha været som beskrevet og er jo i denne sammenhæng mindre væsentlig. Det var den pludselige lykkefølelse jeg ville se om jeg kunne fasthold med digtet. Jeg er glad for, at du synes, det er godt set og godt skrevet.
Kh Ragnhild

Ragnhild sagde ...

Kære Jens
Tak for din kommentar - se også svaret til Jørn. Jeg er glad for, at du synes, jeg har fanget lykken i "nuet" og i digtet! Tak for ord som flot og berigende.
Kh Ragnhild

Randi Abel sagde ...

Kære Ragnhild,

Det er et dejligt digt, som også jeg kan identificere mig med. Mine strejf af lykkefølelse sker ikke i forbindelse med støvsugning (!), men i lige så dagligdags situationer og helt uventet. Du beskriver det utroligt fint.

Kh,
Randi

Leonius sagde ...

Kære Ragnhild,

vi er nok allesammen klare over, at følelsen af lykke ikke er en stationær størelse, men en tilstand vi oplever ind imellem alt det andet, og gudskelov for det.
Du beskriver en af disse stunder, som jo ofte bare kommer væltende ind over os.
Du gør det rigtig godt, og enda i et digt der ikke rimer.
Tak for det.

Leonius.

Ragnhild sagde ...

Kære Randi
Det kom også helt bag på mig, at denne pludselige lykkefølelse dukkede
op i en så hverdagsagtig situation - måske er det netop derfor oplevelsen brændte sig fast. Tak for din kommentar og de positive ord.
Kh Ragnhild

Ragnhild sagde ...

Kære Leonius
Tak for din kommentar - ja, der var langt fra noget "ophøjet" over situationen, og det blev der så heller ikke over digtet. Knækprosa kaldte man lidt nedsættende den slags digte i senhalvhalvfjerdserne.
Kh Ragnhild

Poly sagde ...

Kære Ragnhild

Så sandt! Det er de små ting i livet, der gør vores dag special.
Og det er præcis, hvad du har beskrevet. Et dejlig befriende digt, der 'maler' de daglige gøremål vi så ofte glemmer.

Selv din 'Nilfish' ser flot ud! Jeg ville have elsket at få denne farve, da jeg i sin tid købte min danske støvsuger hernede.
Med hilsner Poly
PS. Tak for dine hjertevarme ord.

Ragnhild sagde ...

Kære Poly
Tak for din varme og positive kommentar - også til min Nilfisk. Det var nu en ældre og meget slidt udgave der var i brug dengang i 80-erne. Nu er det vist mig der optræder i en lidt ældre og mere slidt udgave :-)
Kh Ragnhild

Robert sagde ...

Pludselig
mens hunden logre
forventningsfuldt ved døren
mens postbuddet
klapper med brevsprækken
og et par solsorte
ser hinanden an på terrassen
sidder jeg her
og bliver så glad
over at læse dit digt

Ragnhild sagde ...

Tusind tak, kære Robert. Nu er det mig, der sidder og bliver så glad over at læse dit digt.
Kh Ragnhild

Poly sagde ...

Kære Robert
Tænk at svare med et digt! Du imponerer mig!
Med hilsner Poly

Dorte H sagde ...

Kære Ragnhild.

Bedre sent end aldrig. Jeg har også nydt at læse og glæde mig over dit dejlige hverdags-digt (og jeg tror du forstår, at det er ment som en ros).

Også tak til Robert for solsortene, som ser hinanden an :D

Kh Dorte.

Ragnhild sagde ...

Kære Poly
Dejligt med denne følgen med i, hvad der sker efter teksterne på bloggen. Roberts digt er en flot kommentar til mit. Bente kommenterede mit første digt (min første tekst) på bloggen med en meget smuk digtkommentar. I går skrev jeg en tekst, og det er faktisk din skyld, at jeg gav mig i kast med den, for inspireret af dig, gik jeg også ind og løste den første opgave fra Saxo-forårsskolen. Jeg var nemlig kun med de 5 efterårsgange. Den dukker nok op på Bloggen på et tidspunkt.
Kh Ragnhild

Ragnhild sagde ...

Kære Dorte
Så er det da heller ikke senere :-) Det er godt med lidt efterliv efter ens/vore tekster.
Jeg forstår godt "at dejlige hverdagsdigt" er en ros, og glæder mig derover. "Hverdagsdigt" er da en smuk genrebetegnelse. Så tak for den.
Jeg er også fascineret af Roberts solsorte, der ser hinanden an. Solsorten er en hyppig og dejlig gæst i dansk poesi. Selv i dagens digt på vores blog optræder den både i ord og billede.
Kh Ragnhild

Ragnhild sagde ...

...og så var der jo også lige den nattesyngende solsort i går :-)

Marie sagde ...

Kære Ragnhild
Jeg har lovet dig en kommentar.
Der er jo ingen problemer med at hovedsætningen bærer alle de ledsætninger, den kunne sikkert også bære flere.
Dit digt gav anledning til erindringer om hvad disse solstråler gør, der falder på et gulv, et tæppe. Det har inspireret mange kunstnere,bl.a. Anna Ancher: 'Solskin i den blå stue, Helga Ancher hækler', og Hammershøj: 'Støvkornenes dans i solstrålerne', det sidste forestiller en helt tom stue, hvor solstråler falder ind gennem vinduet med sprosser og aftegner firkanter på gulvet. Dette er nok til et kunstværk!

Selv husker jeg som barn, at jeg yndede at sætte mig og lege på et lille tæppe, hvor solstrålerne faldt ind om formiddagen. Her kunne man være lykkelig i helt sin egen verden. Sådan har jeg det stadig. disse firkanter af lys bringer nuet ind og tiden står stille.
Siger de vise ikke også, at lykken kun findes i nuet?

Der er et par sætninger, som forstyrrer min læsning. Jeg ville foreslå, at du skrev 'pigen' i stedet for 'datteren'. Dels fordi du skriver 'drengene' og ikke 'sønnerne', dels fordi 'pige' er et lettere, mere poetisk ord end 'datter'.

Men på en måde har jeg slet ikke brug for at få detaljer om familiemedlemmer, det virker således lidt tungt med 'manden'og hans undervisning af lyst og nødvendighed. Jeg ville nok foretrække en enkelt sætning, som blot antydede familien, eller nøjes med drengene og pigen - for digtets skyld:)

Men det er jo blot min smag.

Kh
Marie

Ragnhild sagde ...

Kære Marie
Tak fordi din kommentar og dine sol-refleksioner. Sært, jeg har ikke overvejet om solstrejfene hen over gulvet havde betydning i forbindelse med den pludselige lykkefølelse, strengt taget kan jeg ikke huske om der var solstrejf, det blev der bare i teksten. Jeg sidder og nikker til de malerier du nævner, for jeg kender dem og ser dem for mig.
Du har helt ret med hensyn til at skifte datteren ud med pigen, og den med lyst og nødvendighed var jeg selv lidt "loren" ved, men valgte at tage den med - dengang. Din vurdering og min egen tvivl ville undlade linjen i dag. Denne pludselige lykkefølelse skyldtes at der bag det hele var fire mennesker, jeg elskede - og en taknemmelighed over, at ha nogen at gøre noget for, også selv om denne "gøren" kunne fylde meget og tit være en slags "sure" pligter. Derfor blev det nødvendigt, at mand og børn var med, uden at være det alligevel. Nå, det blev vist lidt tåget. men nu får det være, Jeg vil lytte til Litteratur på P 1.
Kh Ragnhild