mandag den 22. marts 2010

Skumsprøjt


forfatter: Robert Mørk Tindholm foto: Jørn E.


Båden ruller vildt på Atlantens hvide bølger
stolte mænd i gult ruller rutineret med
fra broen kigger skipper med koldsindig ro

hvide mågers skrig og vindens høje tuden
blandes med vemodig sømandssang
horisonten bue farves langsomt rød
en barket vejrbidt næve
holder fast om rorets slidte træ

mens dagen magtfuldt rejser sig i øst
trækkes nettet ind
bredfyldt bugnende af havets provenu

nu vendes skuden rundt
sejler atter hjem mod stormombruste øer
lasten den er fuld
og ærekære sind er fyldt af fred

12 kommentarer:

Bente Pedersen sagde ...

Kære Robert!
Udover vandcykler, robåde og færger har jeg aldrig sejlet. Har noget med søsyge, men jeg har dog læst de fleste af Troels Kløvedals bøger og har hørt et par af hans foredrag. Så jo jeg elsker havet...

Men fortælleren i dette digt viser en anden historie end den romatiserede. Havet som næringsvej og det hårde liv som fisker. Jeg har et tydeligt billede af stoute vejrbidte mænd ombord på dette fartøj!

Med hensyn til rytmen i digten synes jeg, der er et skift fra strofe 3. Tempoet sættes op, imens vi trækker dagens fangst ind og vender næsen hjem.

En af mine yndlingssætninger er:
".. og ærekære sind er fyldt af fred"

KH Bente

Ragnhild sagde ...

Kære Robert
Fire fine strofer som giver læseren/mig landkrabbe et godt indblik i, hvad det vil sige at hente til dagen og vejen som fisker på havet. Digtet appellerer stærkt til mine sanser. Jeg kan li, at du krydrer de stovte fiskeres hverdag på havet med ordet provenu. Du sætter (næsten)ingen tegn - og det er fint for mig. De to, du dog sætter forstyrrer læsningen og er ikke grammatisk betinget. Måske skulle du overveje at slette dem.
Kh Ragnhild

Randi Abel sagde ...

Kære Robert,

Jeg kan også rigtig godt lide dette fisker-digt fra din hånd, og jeg synes, det er interessant med kontrasten til det foregående, hvor fiskeriet var rent tidsfordriv.

Jeg synes, du fint beskriver fiskeriet som næringsvej og i sidste linje glæden ved endnu en gang at have skaffet til dagen og vejen.

Kh,
Randi

Leonius sagde ...

Hej Robert,

jeg var med på havet.
Jeg blev våd, jeg blev søsyg, allerede i første vers.
Men hvor var det en smuk solopgang.

Leonius.

Robert sagde ...

Tak.
Digtet er skrevet til minde om min morfar, Poul Nikolaj Sofus Mørk. Han var færøsk fisker i en menneskealder.
Og ja Ragnhild, de tegn skal da væk.


K.h. Robert

Ragnhild sagde ...

Kære Robert
Nu er digtet mere end et smukt digt. Nu er det også et varmt og smukt mindedigt. Det giver det en ekstra dimension. Mon du har været på havet med din morfar?
Kh Ragnhild

Poly sagde ...

Kære Robert
Jeg er ganske enkelt fascineret af dine digte og dette er ingen undtagelse. Udover din stærke beskrivelse af naturens og dens slid på skuden og fiskerne, sanser jeg en enorm respekt for fiskeriet som levebrød.

Billedet var bare perfekt, jeg var allerede på ’Atlantens hvide bølger’, da jeg begyndte at læse.

Med hilsner
Poly

Robert sagde ...

Tak også til dig Polly.

Ja Ragnhild, jeg var fisker i et halvt år, som syttenarig,blev sendt ud af mor, da jeg var kommet i skidt selskab hjemme. Men det var ikke lige mig, jeg er mest til fast grund.
Jeg har også været ude med morfar, da jeg var 14, var jeg med fra Thorshavn til Østgrønland, hvor han boede i en årrække(Tasiilaq)

K.h. Robert

Ragnhild sagde ...

Hej igen Robert
Nå ja, det med din morfar og Østgrønland kan jeg da godt huske, at vi har "snakket" om - mon ikke det var engang på Saxo?
Kh Ragnhild

Marie sagde ...

Hej Robert

Efter jeg læste i din kommentar, at digtet har med Færøerne at gøre, så gav Atlanten og 'stormombruste øer' mere præcise billeder. Jeg var der for 6 år siden. det var en gammel drøm, der blev opfyldt.

Det er stærke sømandsord, du digter med. Ordene passer godt til indholdet, og jeg var med på skuden.
Men jeg synes, det er lidt synd med 'lasten DEN er fuld'. det forstyrrer min læsning.


Kh
Marie

Robert sagde ...

Hej Marie
Tak for din kommentar, og jeg kan godt følge dig, den linje er ikke god nok, men jeg syntes den var for kort uden "den" :)
Men jeg vil kikke på den igen.

Jo Ragnhild, det var vist på saxo.

Jeg har længe haft en ide om at skrive en roman om Poul Sofus, det er hidtil blevet til tre noveller, jeg vil lægge dem på perfiktion.
Kh Robert

theodor sagde ...

Hej Robert,

Et digt med vind i håret. Du har din helt egen måde at skrive på, som passer godt til oplevelser der har med den utæmmede natur at gøre.

Med et smil,
Theodor