onsdag den 21. april 2010

April-opgave: Føljeton 4



Mens varmen i kroppen bredte sig på en måde, der for Louise var ukendt
og overraskende, slog tanken hende, at hun havde efterladt sin
generthed og hæmmethed sammen med moderen. ”Det er helt symbolsk”
tænkte hun og besluttede i samme sekund, at Klaus skulle være
hendes skytsengel. Hendes vejviser i den nye store by. Hendes guide
her på tærsklen til et nyt liv. Måske var hendes tanker lidt mere
banale end som så, men essensen af dem indbød til at vise Klaus en
absolut tillid.

”Jeg har ikke noget sted at bo, må jeg bo hos dig, indtil jeg finder
en lejlighed?”. Hun blev selv nærmest lammet af sin bramfrihed og var
lige ved at trække i land, da Klaus faldt over ordene ”Gerne,
naturligvis, gerne, må du, deet ...”

Der opstod en akavet tavshed mellem dem. Klaus mærkede sine røde
kinder, sit plaster i panden og var pludselig meget bevidst om hans
beskidte kanvas-bukser og at han ikke var nået i bad i morges.
Tavsheden blev mere og mere udtalt, indtil Louise atter overraskede
sig selv.

12 kommentarer:

Ragnhild sagde ...

Kære Charlotte

Velkommen på Skrive-bloggen. Du har skrevet en fin fortsættelse, og din slutning er en virkelig spændende stafet rakt frem til den næste forfatter.

Kh Ragnhild

Dorte H sagde ...

Kære Izbern.

Skønt at læse dig igen, og jeg må jo sekundere Ragnhild. Der sker noget nyt, men du afslutter, så næste skribent har alle muligheder.

En rigtig perle: hun tænker alle disse store tanker, og så kommer det, "måske var hendes tanker lidt mere banale end som så ..." Skønt.

Men skal det ikke være "sine beskidte kanvasbukser"?

Kh Dorte.

Bente Pedersen sagde ...

Kære Izbern!
Velkommen til her på Skrivebloggen også! Altid dejligt at møde gamle skrivevenner:-)

Jeg skal da lige love for,at du får smidt Mor og hendes indflydelse ud af togvinduet og får fjernet gaffa-tapen fra Louises mund.Nu må der handling til! Den gode Klaus bliver næsten taget med bukserne nede, hvilket han åbenbart synes godt om. Herligt!

Som nævnt af Dorte faldt jeg også over hendes egen herlige refleksion over sin nye adfærd!

Fin slutning at skrive videre på!

KH Bente

Jørn E. sagde ...

Kære Izbern!

Velkommen til dig fra mig - også.

Det er en god fortsættelse du har begået. Den holder linien og tonen fint.

Jeg vil dog lige bemærke, at det hedder "sine beskidte" og at det ikke er kanvasbukser, men en kedeldragt, som er arbejdstøj for de fleste mekanikere.

Kærlig hilsen

Jørn E

Jørn E. sagde ...

Jeg glemte lige fluebenet ;o)

Charlotte sagde ...

Kære alle,

Tak for velkomsten her ved min debut på skrivebloggen ☺

Det var en udfordrende begyndelse. Tak til Theodor, Poly og Jørn for oplæggene. Jeg ledte som en sindssyg efter skjulte spor, der kunne fortælle mig lidt om, hvad I havde i tankerne. Måske jeg ikke har set dem, eller også er I bare lige så forsigtige som jeg.

@ Ragnhild; tusind tak

@ Dorte; Tak. Og skønt, du bider mærke i ”perlen”. Og jo jo (jo jo jo) – sine kanvasbukser. Suk!

@ Bente; din kommentar er meget malerisk – glæder mig sørme til det blir’ din tur ☺

@ Jørn: hov! Så bukker jeg undskyldende. Havde simpelthen ignoreret den kedeldragt, du jo har introduceret. Det var sjusket. Ligesom ”hans” og ”sin” glippede i min korrekturlæsning efter samme ...

Tak allesammen.
Kh
Charlotte

Poly sagde ...

Kære Charlotte
(eller bruger du Izbern?!)

Ligeledes en velkomst til dig fra mig. Og jeg skal love for, du lige blev smidt ud i den store nye føljeton! Men det gjorde du jo i flot stil.

Jeg tror ikke, der er lagt skjulte spor ud, endnu! Og jeg kan ikke tale for Theodor eller Jørn, men jeg var lidt forsigtigt. Men som Bente sagde til mig, ”det var ok med ro over feltet”. Og jeg er sikker på, der kommer mere farvelade på vores føljeton, når den kommer forbi anden gang.

Jeg kunne godt lide "Hendes guide her på tærsklen til et nyt liv" og din slutbemærkning, "..., indtil Louise atter overraskede sig selv". Du har smukt givet den næste skribent, åbne kort at spille med.

Med hilsner Poly

theodor sagde ...

Hej og velkommen :-)

Jeg tror sådan set, at alt kan være et skjult spor. Det er spørgsmål om, hvordan man fortolker det senere hen.

Godt at se at Louise begynder at tage føringen - monstro hun indeholder mere end man skulle tro?

kh
Theodor

Charlotte sagde ...

Hej Poly,

Charlotte er fint. Jeg vil bare gerne fremstå som Izbern, fordi jeg ikke gider blive googlet!

Det med sporerne skal jeg skynde mig at sige, ikke var en kritik. Men du, som selv har skrevet på historien, forstår sikkert også frygten for, at have overset noget indlysende at brygge videre på. Se i øvrigt mit svar til Theodor herefter ...

Jeg læste Bentes ”ro over feltet” inden jeg skrev og tænkte – det kan jo også bare være en stille og rolig sød fortælling om teenagere, der gør oprør mod det, de kommer fra, og ganske enkelt bevæger sig ud på et eventyr, der ikke nødvendigvis tager livet af dem. Altså en ganske realistisk fortælling.

Tak for kommentaren.

Charlotte

Charlotte sagde ...

Hej Theodor.

I din tekst blev jeg ved med at vende tilbage til ”Mor” skrevet med stort M. Jeg er en grammatisk idiot og er i tvivl om, om Mor såmænd bare skrives med stort i den form?

Og så var der det med blomsten. Jeg læste og læste og forsøgte at fortolke. Og jeg er nysgerrig efter, om du mon forsøgte at fortælle os noget.

Men, som du selv siger, så er det jo op til fortolkningen, hvilken retning den videre skriven får. Og jeg blev selv lidt glad for, da det endelig kom til mig at lade Louise fremstå som ret bramfri.

Så må det være op til de næste skribenter, om det fører hende ad gale veje ... eller hvad der mon skal ske ...

Kh
Charlotte

Randi Abel sagde ...

Kære Charlotte,

Hvor er det dejligt at læse dig her på bloggen. Velkommen til :)

Amorinerne flyver videre, og Louise er i sandhed sluppet ud af mors jerngreb. Gad vide hvordan? Du lykkes rigtig fint med at holde både stil og tone fra de tidligere afsnit.

Kh,
Randi

Charlotte sagde ...

Kære Randi,

Endnu engang tak for en varm velkomst :-)

Ja, Louise slipper - hvordan hun nu end har formået at få det i stand - og er på eventyr.

Jeg er glad for at læse, at jeg følger stil og tone. Det var jeg såmænd lidt i tvivl om.

Kh
Charlotte