torsdag den 22. april 2010

April-opgave: Føljeton 5

Louise rejste sig og satte sig i stedet på sædet overfor, ved siden af Klaus. Hun vendte sig om mod ham og lagde sin hånd på hans. Han stivnede ved berøringen, men han trak ikke hånden til sig.

”Du er den sødeste fyr, jeg har mødt!” Det var i hvert fald ikke løgn. Under normale omstændigheder ville Louise have forladt kupéen, da Klaus trådte ind, men hun frygtede, at den blonde paryk og de blå kontaktlinser ikke var nok til at skjule hendes identitet. Alle, som kendte Louise og hendes mor, ville forsværge, at hun var sammen med en mand, så han var det perfekte skalkeskjul.

Nu var Klaus lige så rød i hovedet som... Louise gøs. Hun forsøgte at mane billedet væk af mors uformelige krop, som lå livløs på gulvet, og striben af blod, som deltes og samledes igen, inden den dryppede ned i afløbets sorte dyb. Endnu en gysen løb gennem hende.

”Fryser du?” Klaus skævede til hende. ”Du må godt låne min jakke.” Tænk, at dagen, der var begyndt så dårligt, havde udviklet sig på denne måde. Han kunne næsten ikke vente med at præsentere Louise for vennerne. De havde aldrig troet på ham, når han fortalte om sine scoringer, og det med rette. Nu ville han få oprejsning for alle ydmygelserne.

Toget satte farten ned og rullede ind på perronen. Louise kastede et blik på uret, som hang på stationsbygningen. Hun regnede ikke med, at mor var blevet fundet endnu. Alligevel spærrede hun øjnene op i rædsel, da hun fik øje på politibilen, som holdt på parkeringspladsen. Betjenten, som stod og hang over den åbne bildør, vendte sig mod åbningen og bøjede sig forover, som for at sige noget til kollegaen inde i bilen. Havde han set hende?

9 kommentarer:

Charlotte sagde ...

Kære Randi.

Jeg sidder her og jubler. Det var præcis den retning, jeg forestillede mig, at historien gik i.

Super spændende. Og nu sker der noget og det ufarlige får i den grad en ny karakter.

Du er meget tro mod personerne, som de indtil videre er blevet fremstillet. Klaus' tanke på vennerne, der aldrig har troet på hans scoringer - og det med rette - er både morsom og sigende.

Og Louises rædsel på banegården. Hun er trods alt kun en pige og ikke en hårdkogt morder.

Virkelig godt videre forløb af historien.

Kh
Charlotte

theodor sagde ...

hehe... der røg indsatsen lige i vejret. Men kan kærligheden stadig blomstre?

// theodor

Bente Pedersen sagde ...

Kære Randi!

Altså Randi,din kriminalistiske gavtyv!:-) Men jeg er nu sikker på,at det det hele bare var et uheld, trods tilstedeværelse af paryk, kontaktlinser og påhæftet ungersvend!

KH Bente

Poly sagde ...

Kære Randi

Jeg vidste det!
Og det fik jeg så småt bekræftede i din kommentar til Charlotte. Jeg forventede nærmest at du ville kriminalisere Louise på en eller anden måde. Og du skuffede mig ikke.

Jeg synes bare, du er supergod til at beskrive ”spændingsgys”. Alene din beskrivelse af ”..., og striben af blod, som deltes og samledes igen, inden den dryppede ned i afløbets sorte dyb”. Uf! Uha!

Er Louise en ”Uf-Uf-Pige”!?!

Men også til handlings beskrivelsen, som er klar, sprød og særdeles tilstedeværende. Klap, klap og smil, smil!

Med hilsner Poly

Dorte H sagde ...

Kære Randi.

Wow, så kom der ellers gang i den historie! Herligt, for den passer stadig rigtig fint i tråd med de foregående afsnit, og der er igen lagt op til næste forfatter.

Og rigtig fint træk med hans røde kinder, som minder hende om blodet derhjemme.

Kh Dorte.

Randi Abel sagde ...

Kære alle,

Jeg var meget usikker på, om mit afsnit var for meget af det gode, og om det afveg for meget fra tonen, der var slået an. Jeg er virkelig glad for, at I køber det :)

Nu glæder jeg mig til at læse, om Louise ryger bag tremmer. Om mor overhovedet har stillet træskoene, eller om hun kommer på benene igen trods blodtabet. Om Klaus har helt rent mel i posen. Om han kan affinde sig med, at drømmepigen alligevel ikke er blond og blåøjet. Om...

Kh,
Randi

Jørn E. sagde ...

Gnæk-gnæk! Nå, der kan man bare se. Jeg som troede Louise var et "lille Guds ord fra landet". Det er hun vist ikke, og ikke engang blond og blåøjet. Jeg kan godt li' alle dine malende beskrivelser og fine aforismer. Det bliver mere og mere spændende!

Kærlig hilsen

Jørn E

Marianne Prip sagde ...

He,he, Randi, du kan slet ikke lade være med at tviste historierne i retning af overraskende bloddryp, kan du?

Jeg tror, den bliver god, denne historie.

Hilsner,
Marianne

Randi Abel sagde ...

Kære Jørn og Marianne,

Dejligt, at I kan lide den nye retning, historien har taget.

Jeg er ikke den store romantiker, så for at kunne skrive mit afsnit var jeg nødt til at bevæge mig over i en anden boldgade. Det blev så helt tilfældigt noget mere bloddryppende ;)

Kh,
Randi