fredag den 23. april 2010

April-opgave: Føljeton 6


En mand i nålestribet jakkesæt, med en stor tung sort mappe i hånden, gik forbi dem i kupeen, det var tydeligt at han også skulle af her.
Der var noget ved den mand, der fik det til at løbe koldt ned af ryggen på Louise, de havde i et splitsekund øjenkontakt, Louise kunne se hans knivskarpe øjne, der blev forstørret gennem de tykke glas i hans kraftige briller. Det var som om han afkodede hendes dårlige samvittighed, som om han vidste besked.
Louise slog det ud af hovedet, hvordan kunne en vildt fremmed mand overhovedet kende til hende.

Klaus havde rejst sig, og gjorde tegn til, at de skulle af.
Louise lod ham stå, medens hun kiggede ud af vinduet, for at se, om politibilen stadig var der.
Hvad skulle hun gøre, skulle hun droppe Klaus, og bare lade ham stå af alene, han passede ellers perfekt ind i hendes reviderede planer.

Klaus begyndte at tvivle, var det allerede forbi, havde hun fortrudt?
Havde hun bare lavet fis med ham?
Han kunne ikke forstå at hun ikke rejste sig.
Hvorfor sagde hun ikke noget?

Betjenten der før sad inde i bilen var nu kommet ud, og de begge hilste høfligt på manden fra kupeen. Den ene betjent lukkede skyndsomt døren op til bagsædet, manden smed sin mappe ind og fulgte selv efter.
Louise rejste sig, lagde en arm om livet på Klaus, og sagde kælent, skal vi se at komme af, jeg glæder mig sådan til at se hvordan du bor.

8 kommentarer:

Charlotte sagde ...

Kære Leonius,

Puha, nu er gang i adrenalinen efterhånden. Lettelse afløser frygt og så den anden vej rundt.

Jeg kan rigtigt godt lide de to midterste afsnit, hvor vi igen hører om de to hp'ers tanker - de understreger, hvor ukendt, nyt og fremmed det hele - og med det mener jeg det hele - er for dem begge to.

Hvem mon manden er? Det er jo en ren soap ...

Kh
charlotte

Bente Pedersen sagde ...

Kære Leonius!

Jahhh, det var lige ham, jeg havde brug for skulle dukke op. Det passer perfekt ind i mine forestillinger om historiens plot.

Og stakkels Klaus, der sådan er blevet en brik i Louises plan! Det illustrerer du så fint i afsnit 3, og det er samtidig en stor hjælp til næste skribent!

KH Bente

Poly sagde ...

Kære Leonius

Det må jeg nok sige. Nu er følgetonen jo blevet en rigtig krimi, og i flot stil samler du tråden op fra Randi.

Det er et rigtigt godt afsnit du har givet os, med et situations billed som indledning og afslutning, plus du lige for beskrevet, hvordan det står til med de to unge.

Du har også givet muligheder for den næste skribent, med bl.a." .., alene, han passede ellers perfekt ind i hendes reviderede planer". Hvilket jeg ser som en senere mulighed for endnu en gang at ændre retningen. Plus det som Bente henviser til.

Vi er også begyndt at se Louises to sider, den lidt beregnende og den lidt ”kælent”. Spændende sager!

Med hilsner Poly

Jørn E. sagde ...

Kære Leonius!
Hatten af! Du har fastholdt karakteren Klaus præcis som jeg forestillede mig ham fra da jeg skabte ham. Louise er lidt mere uigennemskuelig. Er hun en moder morder, eller er hun flygtet fra et uheld - eller hva'. Din nye person, den iskolde Dr. No eller noget lignende er rigtig fin og han åbner et hav af nye muligheder. Godt gået gamle dreng! Gnæk-gnæk.

Kærlig hilsen

Jørn E

Jørn E. sagde ...

Jeg glemte lige at kommentere illustrationen. Den er bare perfekt!

Randi Abel sagde ...

Kære Leonius,

Jeg kan rigtig godt lide, at du bringer endnu en mand ind i historien, og det på en måde så man forventer at høre mere til ham senere.

Du beskriver også virkelig fint Klaus' usikkerhed. Jeg begynder at få ondt af ham.

Kh,
Randi

Leonius sagde ...

Kære alle,

mange tak for Jeres rosende ord, som jeg naturligvis lapper i mig med velbehag.
Jeg selv har haft meget svært ved at kommenterer de foregående afsnit, fordi det jo er så ufærdigt, men efterhånden er der jo kommet noget mere fyld på, og det bliver jo ganske spændende at læse de kommende afsnit.
Jeg syntes det er en meget interessant proces at være med i.

Leonius.

Dorte H sagde ...

Hej Leonius.

Hvor er det sjovt at se, hvad der sker her, hver gang man vender ryggen til. Fin udvikling med den nye, mystiske mand, og jeg kan også rigtig godt lide betjentene, som dukker op.

I modsætning til Jørn synes jeg godt, jeg kan begynde at se, hvordan Louise er, ud fra hvad hun siger og gør. Jeg har lidt ondt af stakkels Klaus.

Kh Dorte.