mandag den 5. april 2010

Marts-opgave: Du, min egen, du, din


forfatter: Marianne Prip

Se, hvad jeg kan!
Råbte du.
Og jeg så.
Hør, hvad jeg kan!
Råbte du.
Og jeg hørte.
Jeg fulgte dig,
så dig,
mødte dig.
Det var let.
Når livet slog,
var et enkelt kys og en trøstende tone,
hentet fra et hjerte,
der flød over,
det, der skulle til,
før du igen var derude,
på jagt efter drømmene
og livet.
På blankslebne skøjtestål,
på den første cykel,
den anden og den tredje.
Med din grønne skoletaske på skrå
langt nede på ryggen,
og med håret vippende som en forsinket bølge
i dit solgule kølvand.
Vent!
Vent på mig!
Råbte håret, råbte jeg.
Og du lo og løb til;
følg mig, hvis du kan.
Det kunne jeg.
Længe.
Det var ikke svært.
Nu skal jeg lade være.
Lade dig møde dig selv.
Se og trøste dig selv.
Det er ikke let.
Vent.
Vent på mig,
hvisker jeg i hundens pels.
For jeg ved, du ikke må høre det.
Jeg skal slippe dig.
Heldigvis gør det ikke noget,
at jeg ikke kan.
For du er allerede gået.
Og du glemte endda at sige farvel.
Heldigvis.

18 kommentarer:

Dorte H sagde ...

Kære Marianne.

Velkommen på Skrive-bloggen!

Og hvor er dit digt om barnets løsrivelsesproces smukt. Det er vist noget, alle forældre genkender.

Jeg kan især godt lide de to linjer her:
"og med håret vippende som en forsinket bølge
i dit solgule kølvand"

Kh Dorte.

Dorte H sagde ...

Åh, nu glemte jeg igen at sætte flueben ved ´send opfølgende kommentarer ...´

Poly sagde ...

Kære Marianne

Åh, hvor er det smuk skrevet. Og som Dorte skriver, "det er noget, alle forældre genkender. Selvfølgelig også et velkommen til fra mig.

Med hilsner Poly

Poly sagde ...

Kære Dorte, der var de jo. Tak for de forunderlige vintergække.
Med hilsner Poly

Bente Pedersen sagde ...

Kære Marianne!

Velkommen til her på Skrivebloggen!

Dit dejlige digt ramte mig dybt inde, hvor kærligheden bor. Det er jo lige det, som jeg har været igennem de sidste år med min søn.På engang enkelt, naturligt og lige efter bogen, men samtidig pokkers svært!

Jeg kan godt lide den måde, du har formet digtet på rent rytmisk med korte og længere sætninger, men også det grafiske billede, som det giver på skærmen.Det giver mig associationer om navlestrengens elasticitet, og de knuder der skal løses hen ad vejen!

Det bølgende solgule hår mod den grønne skoletaske giver mig et dejligt billede!

KH Bente

Jørn E. sagde ...

Kære Marianne!

Glædeligt gensyn. Velkommen. Det er et dejligt digt, og jeg kan tilslutte mig de forudgående kommentarer. Jeg blev også lidt vemodig. Kom til at tænke på mine egne børn. Det er så længe siden og alligevel, som var det i sidste uge.
Jeg vil benytte lejligheden til at anprise Benny Andersens digt "Tiden" hvor han så sublimt beskriver den følelse.

Kærlig hilsen

Jørn E

Dorte H sagde ...

Poly: der kommer flere vintergækker på krimibloggen på torsdag. Ja, de er smukke.

Randi Abel sagde ...

Kære Marianne,

Jeg er rigtig glad for, at du også er kommet med her - velkommen til :)

Det er et dejligt digt, du debuterer med på bloggen. Du beskriver følelser, som jeg også genkender.

Kh,
Randi

Ragnhild sagde ...

Kære Marianne
Du får også et varmt velkommen fra mig som skribent og kommentator på Skrivebloggen.
Dagens digt er grafisk meget indbydende og smukt. Dit digt vækker erindring om egne børns barndom, der er forbi, før man får set sig om. Jeg tænkte, som Jørn også på Benny Andersens digt, da jeg læste dit. Det er vist det, hvor pigen går ud for at lege, og da hun kommer ind, er hun med besvær rykket op i 2.g. Det der udløste min association var udtrykket "på den første cykel den anden og den tredje" her går tiden virkelig hurtigt. De sidste seks linjer er meget smukke og kommer flot omkring det alment problematiske om at give slip, når ens unge børn "flyver fra reden". Og hvad gør det, at man måske ikke kan, når den unge allerede er gået.
Kh Ragnhild

Leonius sagde ...

Hej Marianne,

også jeg byder dig velkommen.
Det er et vidunderligt digt du har skrevet, om de følelser alle vi har, der har sendt børn ud i livet.
Men der er et surrogat for de unger, og det har du med:
"hvisker jeg i hundens pels"

Leonius.

Jørn E. sagde ...

Flere har nævnt Benny Andersens digt "TIDEN" i deres kommentarer.
For de som ikke har digtet indenfor rækkevidde, lægger jeg et direkte link til "Tænkeren" på min hjemmeside, hvor jeg har lagt det ind. Det står nederst.

http://www.j-funnyo-rn.dk/26020106

Kærlig hilsen

Jørn E.

Poly sagde ...

Til Dorte

Under Marianne's digt,siger det 11kommentarer. Hvorfor er der kun 4 tilbage? Hvad blev der af de første 7 kommentarer!!??
Hilsen Poly

Dorte H sagde ...

Poly, er de ikke dukket op igen? Jeg kan i hvert fald godt se dem.

Men Blogger har altså lavet sære ting rundt om de seneste dage, så man ved aldrig.

Poly sagde ...

Kære Dorte

Ja, nu er de dukket op igen! Den siger 6 siger det kommentarer, hvilket den viser. Mækeligt! At den kom op og sagde 11 kommentarer.
Hilsner Poly

Marie sagde ...
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.
Marie sagde ...

Når livet slog,
var et enkelt kys og en trøstende tone,
hentet fra et hjerte,
der flød over,
det, der skulle til,

Kære Marianne, jeg hentede bare et par linier ud, men jeg kunne have hentet mange flere. Det er ikke så længe siden, at jeg tænkte på, hvor let det er at trøste børn, når de er små, og hvor let man selv lod sig trøste, da man selv var barn.

Nu skal der meget mere til, når virkelig kærlighed er, at give slip.

Det var et dejligt digt.
Kh
Marie

8. apr. 2010 00.47

p.s. det er mig, der har slettet min kommentar ovenover. Man kan jo ikke redigere herinde, så jeg slettede og lavede en ny.

Marianne Prip sagde ...

Hej Marie,

Tak for din kommentar til mit digt. Jeg har først nu fundet fluebensboksen og vidste ikke, du havde kommenteret, så derfor hører du først fra mig nu. Jeg er glad for, at du kan lide det :-)

Bedste hilsner,
Marianne

Marianne Prip sagde ...

Skulle lige sætte flueben :-)