søndag den 4. april 2010

Marts-opgave: Lukket inde

forfatter: Poly Schmidt

Ungerne skriger

Fuglereden klemmer frygt

Fængselsbyrdens gru

19 kommentarer:

Randi Abel sagde ...

Kære Poly,

I dag er en grå og regnvåd dag, og solen skinner så sandelig heller ikke i dit haiku. Selv uden titlen får jeg en fornemmelse af indelukkethed og uhygge, men hvem, hvor og hvorfor?

Det slår mig pludselig, at der har været mange fugle med i de haikus, jeg har læst herinde. Skal der helst være det, eller er det en tilfældighed? Jeg er ikke et fuglemenneske, så det er måske en yderligere grund til, at jeg føler mig temmelig meget på herrens mark i denne genre. Bentes giraf fik jeg derimod et nært forhold til :D

Kh,
Randi

Ragnhild sagde ...

Kære Poly
Jeg har været inde og læse nogle gange. Det falder mig lidt svært at lægge en kommentar til dagens haiku. Der er fin rytme og kravet 5-7-5 er overholdt. Der skal gerne relateres til natur - og gerne til sidst. Du gør det først,hvis altså de unger er fugleredens unger. Måske gør du det hele vejen igennem! Det afhænger af, hvordan jeg forstår (skal forstå) "Fængselsbyrdens gru". Bliver jeg på fugleplanet, så er de unger sultne og efterhånden så store, så der ikke er mere plads. Er det heraf frygten opstår? Og oplever de sig spærret inde, så det føles som "Fængselsbyrdens gru"? Jeg ved det ikke, men fik alligevel undervejs lidt mere struktur på mine flyvske tanker - tror jeg nok :-). Måske vil du ha dine læsere til at trække paralleller til menneskesfæren, og med denne tanke fik jeg så gjort det.
Kh Ragnhild

Marie sagde ...

Kære Poly

Jeg har forstået dit haiku på samme måde som Ragnhild.
Ungerne i reden er blevet for store. der er endnu ikke flyvefærdige, men der er pladsmangel og risiko for at klemme hinanden ihjel.

Det er et af naturens store dramaer.

@Randi: Der SKAL ikke være fugle i et haiku, men et af kravene er noget fra naturen.

Glædelig påske
Marie

Bente Pedersen sagde ...

Kære Poly!

Hvor underligt! Du har med dit haiku sat ord på en oplevelse,som jeg havde i går.

Jeg var ved at tømme fuglekasserne i min have,så de kan blive klar til dette års indbyggere. Da jeg lukkede den ene mejsekasse op, stod jeg med en rede med en død blåmejse liggende i! Jeg blev noget forstemt og tænkte,at det kunne man skrive et haiku om...

Og det har du så gjort! Tak for det! Også fordi du sætter fokus på andet indhold end de højstemte forårshaiku,som naturligvis har præget Bloggen på det sidste!

Jeg kan også overføre dit digt til menneskelivet.

KH Bente

Poly sagde ...

Kære Randi, Ragnhild, Maria og Bente

Det var virkelig interesant at læse jeres kommentar til mit Haitu. Det smuttede bare lige ud og jeg fik det allerede send ind den 17 marts. Faktisk havde jeg først skrevet:
Ungerne skriger
Fuglereden klemmer stor
Fængsels skræmmende byrde
Men fik så lavet det om til det i nu har læst.

Den 1. linje starter med fra en oplevelse jeg husker, da jeg var ca 4-6 uger gammel. (ja, i læste rigtigt) Jeg ligger i en træmmeseng og skriger, og en stor kraftig dame går forbi, uden at tage mig op.
Den 2. linje er både naturens og barndomens reden, hvor man i begge tilfælde er skrøbeligt og afhængig af den rede, ”den voksne” har bygget til ”ungen”.
Den 3. linje, kunne meget let i overført betydning være fugleredes vægge, som kan være et slags fængsel, ”hvorfra man kan falde ud og dø”! Men det er, fra det jeg kalder ”mit barndoms ”fængsel”, som ikke var ”lutter lagkage”!

Som du sagde Randi, er ”din fornemmelse af indelukkethed og uhygge”, netop hvad jeg forsøgte at beskrive.

Og til dig Ragnhild, ja, dine tanke kom på rette spor! Det var netop ”menneskesfæren” jeg henviser til og samtidig have natur i det andet vers.

Og Maria, ”naturens store dramaer” dækker jo både naturen og mennesker.

Bente, jeg følte helt med dig, da du fandt den døde blåmejse i din rede. Jeg er også glad for du kunne overføre mit dig til ”Menneskelivet”.

Kort sagt, i stedet for at forskønne det hele, som jeg så gerne vil i mit skriveri, skrev jeg, som jeg følte var det rigtige billed. Og sjovt nok, da jeg så det på min skærm, synes jeg ikke, det så lidt barsk ud, som nu hvor jeg læser det på bloggen!

Tak for de fine krokus blomster.

Med hilsner Poly

Robert sagde ...

Naturen er jo en forunderlig verden, men kan også være barsk.
Dit lille haiku, fik mig til at tænke på hvor praktisk naturen kan være.
For eksempel ses det hos svalerne, de kan, hvis det af en eller anden årsag, er småt med føde, forlade reden i flere uger, og ungerne går i dvale til der igen er føde at fange, og forældrene vender tilbage.

Dit haiku er anderledes og stærkt, jeg kan godt lide det.

Kh. Robert

Dorte H sagde ...

Kære Poly.

Jeg kan også godt lide, at du har vendt tingene lidt på hovedet og gjort den trygge fuglerede til et fængsel. Det er jo slet ikke sikkert, ungerne oplever det på samme måde som tilskueren.

Jeg kommer også til at tænke på gøgeungen, som jo skubber de andre unger ud af reden, fordi den ikke har plads nok.

Kh Dorte.

Poly sagde ...

Kære Robert

Jeg er helt beæret over din kompliment, især da jeg er stor beundre af dine digte. Mange tak.

Med hilsner Poly


Kære Dorte

Mange tak fordi du også kunne lide mit Haiku digt. Ja, det er utroligt som naturen er indrettet.

Med hilsner Poly

Jørn E. sagde ...

Jeg har læst alle kommentarerne. Det er ganske interessant, at se hvad andre får ud af sådan tre linier.
Jeg må indrømme, at jeg ikke forstår 2. linie:
"Fuglereden klemmer frygt". Skulle der have været et komma mellem klemmer og frygt? eller en tankesteg?
Som sammenhængende sætning giver det ikke nogen mening for mig. Jeg kunne godt tænke mig at høre din fortolkning.

@Ragnhild.

Du nævner "kravet" og 5-7-5 i din kommentar. Jeg har læst om dette krav. men da det refererer til japanske skrifttegn, synes jeg det er lidt svært at relatere til vores alfabet. I den store Danske ordbog nævnes "kravet" heller ikke. Desuden overholder det anvendte eksempel heller ikke kravet. For letheds skyld lægger jeg et direkte link til DDO's artikel om haiku her:
http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=haiku

Og nu vi er ved det. I må meget gerne kommentere mit påske-haiku, som er brugt som illustration til lørdagsdebatten i denne uge ;o)

Kærlig hilsen

Jørn E

Randi Abel sagde ...

Kære Jørn,

Jeg kan godt lide dit sjove, superaktuelle haiku, selvom jeg ikke kan læse, hvem det er, der bliver bragt hjem?

Kh,
Randi

Ragnhild sagde ...

Kære Poly
Jeg synes, det er spændende at vide, at du i denne tekst har været meget opmærksom på ikke at forskønne.
Så tar jeg også lige kommentaren til Jørn her hos dig, Poly. Først i dag gik det op for mig at "Ste'mor bragt hjem" er/må være stedmor-udplantningsplanter. Først er de bragt hjem, og så er de sat ud. Og ja, lammene kommer til påske - undertiden noget før. Det er et rigtigt dejligt forårshaiku sat smukt ind til lam og moderfår. I europæisk tradition er de omtalte krav gået over til at være et krav om stavelser. Men det bliver dog - som Hans-Jørgen siger i sin bog "Haiku" - aldrig et dogme. Tak for adressen, jeg kender ikke den, men har ellers læst en del på nettet om Haiku og er også der stødt på kravet om de 5-7-5 stavelser.
Kh Ragnhild

Randi Abel sagde ...

Tak, Ragnhild, for forklaringen på Jørns haiku. Jeg kan se, jeg var helt på vildspor med at kalde det for sjovt. Jeg troede, det var et eller andet får, der var bragt hjem (til vædderen), og vupti kom der lam :(

Kh,
Randi

Leonius sagde ...

Hej Poly,

da jeg læste den første linie: "Ungerne skriger" var jeg straks i menneskeverdenen, og det fortsatte jeg med i hele digtet.
Jeg så en mor til flere små børn, i en alt for lille lejlighed, føle sig buret inde.
På den måde blev det et meget flot digt for mig.

Leonius.

Poly sagde ...

Kære Jørn

Hovsa! Det var jeg ked af. Jeg fik helt overset, at kommenterer digtet ved ’Lørdags debatten”.
Det havde nok været lettere, hvis du havde posted dit Haiku og lørdags-debatten hver for sig.
Så nu forsætter jeg med at svare her!

Da jeg læste dit Haiku og endog flere gange, forstod jeg ikke. Jeg har også kigget på Ragnhilds forklaring, men synes ikke jeg blev klogere! Jeg kan ikke få 'Ste’mor' til at hænge sammen med 'Lam til Påske'! Er det fordi begge dele bliver gjort her i foråret?

Mht. til 2. linje, skrev jeg tidligere: ”Den 2. linje er både naturens og barndommens reden, hvor man i begge tilfælde er skrøbeligt og afhængig af den rede, 'den voksne' har bygget til 'ungen'".
Og når jeg skriver ”klemmer frygt”, henviser jeg til ’ungen’ der bliver mast/hold nede af frygt. Jeg havde med vilje ikke sat nogen skrifttegn, fordi da jeg så på de andres Haiku, var der ingen skrifttegn.

Med hilsner Poly

Jørn E. sagde ...

Kære Poly!

Jeg forstår nu meningen i dit haiku, men ordsammensætningen "klemmer frygt" kan jeg ikke rigtig forlige mig med.

Med hensyn til mit påske-haiku var ideen med at lægge det ind i billedet et forsøg på at gøre noget originalt.

Det er rigtig forstået at både ste'mor og lam relaterer sig til (denne) påske.
Finten er at hvis du tænker på ste'mor som en person og ikke en blomst kan lam jo få en helt anden betydning.
Langt ude? Måske. - Gnæk-gnæk!

Kærlig hilsen

Jørn E.

Jørn E. sagde ...

Kære Ragnhild!

Mine tankers fortolker. Jeg burde måske have lavet en collage, hvor der også var et lille billede af ste'morblomster med. Jeg tænkte ikke over, at ikke alle nødvendigvis ved, at der er en blomst der hedder Stedmoder eller Ste'mor. Og tak for dine rosende ord og for forklaring om haihu digte.

Kærlig hilsen

Jørn E

Jørn E. sagde ...

Jeg er ikke klar over, hvorfor min kommentar er kommet i to eksemplarer - beklager.

Jørn E

Poly sagde ...

Kære Leonius

Tak skal du have. Jeg blev rigtig glad over du så menneskeverdenen med det samme og at du synes det var et flot digt.
Med hilsner Poly

Poly sagde ...

Kære Jørn

Selvfølgelig! En stedmoder og et lam! Jeg tankte pa stemorblomsten med det samme. NU faldt 10 øren.
Jamen det var jo et rigtig fint digt.
Med hilsner Poly