onsdag den 7. april 2010

Marts-opgave: Vinterskæg


forfatter: Robert Mørk Tindolm

Nu maler solen striber på mit gulv
snart vil naturen klæde sig i grønt

nu står mit nøgne æbletræ og drømmer
snart kilder græsset kærligt mine ben

nu holder havens fugle nattefest
snart vil vi vandre om i blomsterenge

snart lover gøgen alt med sine kuk
snart vil jeg se dig i din sommerkjole

nu er katten tyk og dejlig smuk
snart lokker bølgen ved de hvide strande

nu kravler der en flue på mit ben
snart vil vores vinterdrømme vågne

nu stikker solen af fra mørke skyer
snart får jeg atter fregner på min tud

nu danser der en solsort på min plæne
snart er natten både lun og lys

nu klipper jeg mit lange vinterskæg

8 kommentarer:

Ragnhild sagde ...

Kære Robert
Så har du malet forår og forventninger om forsommeren frem på bloggen. Dit lyse stemningsfulde digt har otte næsten ens opbyggede strofer med et "Nu ... snart". Undtagelsen er fjerde strofe (og ingen regel uden undtagelse) hvor du må ha et "Snart ... snart" fordi du i tredje strofe får et "vi" på banen, og det romantiske ved vandreturen i blomsterenge trækker gøgen med sig, så vi kan få nogle gøge-kukke-løfter, der varsler mange år! Da gøgen ikke er her nu, må den ha et snart. "nu er katten tyk..." bryder din rytme, som ellers er ens ved hver strofes begyndelse. Det er lidt synd. Kan du ikke bare erstatte "er" med svulmer eller et andet to-stavelsesord. Trives, måske. Du slutter med en effektfuld strofe, som netop blir så effektfuld, fordi den ikke fortsætter i et "snart ..." Til gengæld fortsætter denne læser - med melodi følgende - "Trold i Bakke er jeg ikke nu,/ skærer Vinterskægget af min Hage./ Fugleunger flyver op deraf,/ takker mig fra Landets Sommertage.
Så passer det for mig, for jeg havde jo siddet med nogle Frank Jæger assosiationer undervejs i min læsning.
Kh Ragnhild

Bente Pedersen sagde ...

Kære Robert!

Et dejligt lyst digt fyldt med et underfuldt nu, der endda bærer løfter om et kommende snart...

Ragnhild har jo så fint påpeget de ting i digtet,som jeg også faldt over. Dit dobbelte snart i strofe fire er jo en følge af,at med hende i billedet bliver forventningen dobbelt så stor...

Jeg synes,at det er en pragtfuld og magtfuld slutning. Hvis jeg havde et skæg,ville jeg også lade det falde ved forårstide. Sådan!

Kh Bente

ps Bliver vi så snydt for at se dit pragtfulde billede med titlen "Haiku" her på Bloggen, eller har du mere i posen til os? Det håber jeg!

Leonius sagde ...

Kære Robert,

ja det kribler og krabler både ude og inde.
Smukke og glade toner i et lyst og lifligt digt.

Leonius.

Poly sagde ...

Kære Robert

En livsalig kærligheds erklæring i skøn forening med alt det foråret kan bringe. Jeg kan godt lide de kontraster og samspil, du har lavet i hvert vers.

Med hilsner Poly

Randi Abel sagde ...

Kære Robert,

Det er et virkelig dejligt forårs-/sommerdigt, du har bedrevet. Jeg er helt vild med, at det at lade skægget falde er en forårsbebuder :)

Kh,
Randi

Jens Albers sagde ...

Hejsa Robert!

Skønt digt. God idé med nu og snart. Det får mig i godt humør - dejligt.
Mange fine iagttagelser. At leve i nuet og alligevel længes er en kunst.
Tak for det.
Venligst Jens

Dorte H sagde ...

Kære Robert.

Jeg har også nydt at læse dit skønne digt, som er en fin hyldest til foråret!

Kh Dorte.

theodor sagde ...

Hej Robert,

Fin fin. Tid til at lade skægget falde. Jeg kan godt lide din brug af 'nu' og 'snart'. Er det for at fremhæve noget specielt at du bruger to gange 'snart' i fjerde strofe?

og så synes jeg det er en god måde at slutte af på. Kun den ene linie og så er det op til læseren at danse ud i sommeren. Snart.

kh
Theodor