torsdag den 6. maj 2010

24 anholdt


forfatter: Leonius

Jeg sad med en bog, jeg var ikke direkte opslugt af den, så da radioavisen begyndte, lyttede jeg lidt efter der, samtidig.

Jeg hører nyheder næsten hver time, i løbet af dagen, der er meget af det samme, så jeg lytter kun med et halvt øre, man kan faktisk sige, at jeg skimmer radioavisen, når det ikke er de store nyhedsudsendelser.

De sagde noget der interesserede mig, jeg lagde bogen ned på skødet, der blev sagt, at 24 var blevet anholdt, det var godt nok mange, jeg kom for sent ind på historien, så detaljerne fik jeg ikke med, men det var da noget om indbrud i et lager.

Det var dog utroligt, så mange på indbrud samtidig. Jeg kunne forstå, hvis der havde været en ulovlig blokade, men selv ved sådanne lejligheder, blev der da ikke anholdt så mange, hvis nogle, overhovedet. Vel ikke engang ved optøjer og demonstrationer. Indbrud på et lager, ja der er jo mange dyre sager at hente rundt omkring i landet. Det måtte jo ligefrem være et kommando raid.

Vi har jo, i de senere år, hørt om, at indbrud i store butikker og lagre, blev mere og mere voldsomme, man brugte tunge køretøjer til at brase igennem forhindringerne med.
Det gik hurtigt, og de var væk næsten før de kom.

Naturligvis vil det være en fordel for indbrudstyvene, at være så mange som muligt, når det var et stort lager, der skulle ryddes. Når de først har fået hul på bygningen, er deres ønske vel, at hente alle de effekter de kan nå, på den tid, de mener at have til deres rådighed, og der er de mange hænder, ja og ben, vel til stor hjælp, for at gøre knubbet så givtigt som det overhovedet kan blive.

Lidt ærgerligt, at jeg ikke hørte de nærmere omstændigheder. Nå, der er sikkert noget om det, i Tv-nyhederne, i aften. Så kan man måske få at se, hvordan de har malttrakteret bygningen, hvilken metode de har forsøgt sig med. Det er nok noget med en eller anden form for stor grave maskine til at brase ind i bygningen med, og så nogle store lastbiler til at læsse alle tyvekosterne ind i.

Der må da være noget, der er gået gebommerligt galt med deres planlægning, siden de er blevet anholdt alle sammen, altså hvis det var dem alle sammen, måske er der nogle der har nået at flygte, så har der jo været endnu flere med.

Jeg har hørt, at man anbringer store cementklodser, foran butiksfacader, så en bil ikke bare lige kan, køre ind i butikken. Men en stor maskine, jeg tænker på en rendegraver, sådan en, der har en stor arm ude foran med en skovl på, der kan svinges op og ned, frem og tilbage, til højre og venstre. Den skulle nok kunne flytte nogle cementklodser og lave et pænt stort hul, i de fleste facader, vil jeg tro.

Jeg sidder her, og føler mig helt kriminel, ved at prøve at regne ud, hvordan de har grebet sagen an, og har da også haft tanker, om hvad jeg selv ville gøre, i en sådan situation.

Men jeg kan forsikre, jeg ville ryste for meget på mine hænder, ja, jeg tror såmænd, at jeg ville ryste over hele kroppen, hvis jeg skulle være med til sådan noget, og jeg ville med garanti blive anholdt, som den første, man ville kunne aflæse mit kropssprog, som skyldig, jeg ville signalerer ekstrem dårlig samvittighed.

Måske er årsagen til, de mange anholdelser, at der var en, eller flere, af min støbning, med i banden.

Hvis vi nu forestiller os, at der er aftalt et mødested i nærheden, af det pågældende lager.
En lille lukket parkeringsplads. Rendegraveren er på plads, som den første. Pladsen er skjult bag nogle træer og buske, man kan ikke se udefra, hvem der holder derinde.

Efterhånden har der samlet sig 9 personbiler, de er jo mange mennesker med i denne forbrydelse. Den hårde kerne af bandemedlemmerne, kom i den første bil, og nu venter man bare på varebilerne. De er sat til at møde 10 minutter sener end de andre, så bilerne kommer ind i den rigtige rækkefølge på parkeringspladsen. Alt er timet og tilrettelagt.

De 3 store varebiler ankommer, så er parkeringspladsen også fyldt op. Den sidste varebil er nødt til at holde lige indenfor indkørslen til pladsen. Egentlig meget godt, for så kan der ikke komme nogle fremmede ind og parkerer og forstyrrer dem.

Nu skal der holdes generalstabsmøde. Alle samles, og aftaler det som de i forvejen er blevet enige om, nemlig, at rendegraveren kører ud først, og så af sted til bestemmelsesstedet, som jo er lige i nærheden.

Det er sådan en som mig, der er chauffør på rendegraveren, og nerverne hænger i laser. Hænder, arme, ben, hoved og tænder ryster voldsomt, han føler, at alle kan høre hans hjerte, og tænder. Måske mest tænderne, for dem kan han altså ikke styre, de klaprede så det ikke var til at holde ud at høre på. Selvom han klemmer munden helt sammen, arbejder de videre derinde.
Han prøver at trykke hænderne hårdt ned i lommerne, trykker armene ind til kroppen, for at få stoppet de ufrivillige bevægelser. Han har kontakt med nøglen i lommen, han tager den mellem fingrene, klar til at anbringe den i tændingslåsen, på den store maskine.

Når han først kommer derop, føler han sig nok bedre tilpas, det er ligesom at få en uniform på.
Når han sidder med rendegraveren på, er der respekt omkring ham. Han trykker så hårdt i lomme, at spidsen af nøglen flænser lommen. Han bliver forskrækket, alene lyden, er nok til at give ham et medium nervesammenbrud. Nøglen falder ud af lommen, ned på asfalten, nej- på noget jern- nej- ned i en rist- nej- nej- ned i vandet i kloakken. Han stivnede da han hører det lille plump.

Alle de andre sidder nu, med motoren gående, og venter på, at rendegraveren kører, så de kan komme ud fra parkeringspladsen, de er jo faktisk spærret inde.

Forsamlingen bliver efterhånden klar over, at der er noget der ikke kører, rendegraverchaufføren ligger og roder på vejen med en kæp. De stiger alle sammen ud af deres biler, de samles igen. Det er ikke til at få et fornuftigt ord ud af rendegraverchaufføren, han er gået totalt i opløsning. Jeg vil tro, at han faktisk græder, og græder.

Mændene får efterhånden hevet ud af ham, at det ikke er en midlertidig forhindring, der er opstået, men en blivende, da der ikke eksisterer nogen ekstranøgle til den store maskine.

Det er ikke endnu, gået op for dem, at hele projektet er gået i vasken, det er derfor de bliver enige om, at holde et stormøde, hvor de skal udregne en ny strategi.

På det møde bliver de klar over, at de nok ikke kan gennemføre deres planlagte togt, selvom der var et par stykker, der mente, at man selvfølgelig nemt kunne komme ind på det lager, uden rendegraver.

Der blev diskuteret. De optimistiske medlemmer af banden, sagde forsonende til rendegraverchaufføren, at han skulle slappe af, natten var ung endnu.

Medens dette vigtige møde fandt sted, var en beboer i nærheden blevet vækket af sin nattesøvn, ved den enorme larm der kom fra de 9 personbiler og de 3 store varebiler, der holdt med motoren i gang, og naturligvis også af mændenes diskussioner.

Det var han yderst utilfreds med.

Denne beboer kontaktede politiet, og det var derfor, der nu holdt en politibil bag ved den sidste varebil, og endnu en, foran rendegraveren. Det var, da den ene politimand sagde godaften, til forsamlingen, at den uheldige rendegraverchauffør endelig blev befriet for sine pinsler, og besvimede.

Og ja, vi ved ikke hvor mange der oprindelig var til stede, men politiet fik altså fat i 24.
Radioavisen er for længst forbi, og jeg vil lidt videre med min bog.

Min kone kom ind med en kop kaffe, og spurgte mig, om jeg havde hørt, at der var anholdt 4 tyve, her i nærheden.

Havde jeg taget fejl, var det den samme historie.

8 kommentarer:

Poly sagde ...

Kære Leonius

Det var dog en vidunderlig fantasi, du fik lagt for dagen. Og samtidig giver du en dejlig farverigt billed af, hvad der kan ske, når man kun lytter med et halvt øre og hjernen løber løbsk!

Jeg kan godt lide din ”historie”, der er fyldt med mange fine detaljer og en god portion humor.

Med hilsner Poly

Randi Abel sagde ...

Kære Leonius,

Jeg morede mig også kosteligt over fantasien, som løb løbsk. Tænk, hvad der kan komme ud af ikke at høre ordentligt efter :D

Kh,
Randi

Jørn E. sagde ...

Kære Leonius!

Ja, her har du rigtig nok haft fantasien på arbejde. En morsom lille historie om hvordan en lille fjer kan blive til fem høns i ens eget hoved.
Jeg troede faktisk, med udgangspunkt i illustrationen, at der var nogen der havde set 24 pingviner på Anholt. Det havde da også været lidt af en sensation!
Herlig historie.

Men forresten - hvorfor den illustration??


Kærlig hilsen

Jørn E

Dorte H sagde ...

Kære Leonius.

Du er dog en mester i at fortælle en historie! Og når man først har set pointen, fortæller titlen jo egentlig det hele :D

Kh Dorte.

PS: Jørn, billedet er mit. Men du tror vel ikke, jeg har 24 tyve på lager?

Leonius sagde ...

Kære Poly,

mange tak for de rosende ord, det glæder mig, at du kunne lide historien.
Ja, jeg tror der er mange af os, der har hørt forkert, og så dannet sig en helt anden historie, i hovedet, og det er jo sjovt.

Leonius.

Leonius sagde ...

Kære Randi,

jeg er meget glad for, at du hyggede dig med historien, og jeg har slet ikke slået nogen ihjel.
Måske ønsker vi alle, at sætte mere kulør på daglidagens historier, så vi kun hører det vi vil hører.

Leonius.

Leonius sagde ...

Kære Jørn,

det glæder mig, at du syntes om historien, og jeg kan forstå at du fra starten var klar over, at tingene ikke var helt som de så ud til, du troede jeg ville drille.

Som Dorte skriver, er billedet et som Dorte satte på, da jeg ikke kunne finde et passende, men hvis du kigger godt efter, så ligger den parkeringsplads hele forsamlingen holdt på, øverst til venstre i billedet, der mellem de små træer.

Leonius.

Leonius sagde ...

Kære Dorte,

mange gange tak for de flotte ord, dem er jeg meget glad for.
Som du nok har fundet ud af, kan jeg godt lide, når ord kan forveksles, i de situationer kommer der som regelen noget morsomt ud af det.

Tak for billedet også.

Leonius.