søndag den 2. maj 2010

April-opgave: Føljeton 10


Doktor Ivar Buhl smilede nervøst og rødmede. I jakkesættet, der vist var blevet renset et par gange for meget, mindede han lidt om en fugleunge. Ivar Buhl var skaldet, først i tresserne og temmelig rynket.

"Jo, Louise Hansen – en kort kunstpause – Louise Hansen har jo været min patient i flere omgange...."

"Ja tak" afbrød kommissær Madsen i et lettere irriteret tonefald. "Det jeg er interesseret i, er et billede af Louise Hansens karakter. Hvordan reagerer hun i pressede situationer. Er hun farlig for sig selv og sine omgivelser. Har hun psykopatiske træk o.s.v." Madsen afbrød sin salve mod doktor Buhl og så opfordrende på ham.

Buhl tænkte, at Madsen mindede ham om oberst Hackle fra Matador. "Æh..." begyndte doktor Buhl, som havde tabt tråden efter denne verbale kanonade. "Jo, Louise Hansen kan være meget impulsiv og under pres også reagere ret voldsomt. Ikke at hun egentlig er ond, men når det drejer sig om at opnå hvad hun vil glemmer hun sig selv og sine omgivelser. I den forstand kan hun godt være farlig. Man kan her godt tale om en form for psykopatisk adfærd. Men hun er dybest set en sød pige."

Madsen rømmede sig. Han kunne godt have tænkt sig et mere entydigt svar. For at vinde tid, så han samtidig ned ad det nålestribede og skærpede en pressefold mellem tommel og pegefinger.
Nærmest som om han talte med sig selv, resumerede Madsen: "Moderen er død, tilsyneladende efter et slagsmål i hjemmet. Vennen eller samleveren, hvad han nu er, Poul Schurke, og Louise Hansen er forsvundet. Vi har altså to personer på flugt. Hvordan ville Louise Hansen reagere i en flugtsituation?" spurgte Madsen, henvendt til doktor Buhl.

"Det er meget svært at sige" begyndte doktor Buhl tøvende. "Men hun talte ofte om at hun gerne ville flytte til København. Væk fra moderen og senest jeg havde hende i konsultation var det ønske blevet styrket p.g.a. denne Poul Schurke, som hun var bange for. Så man kunne godt forestille sig at hun var taget til København."

Denne oplysning fra ham selv fik nogle brikker til at falde på plads for doktor Buhl og han udbrød, inden han kunne nå at tage sig i det: "Jeg tror jeg så Louise i toget, --- men hun var jo lyshåret".

Der blev dødstille i lokalet, som når man venter på braget fra en håndgranat man lige har kastet.
Kommissær Madsen betragtede doktor Buhl, som om han havde fået øje på en flue på sin leverpostejmad. Så kom braget: "Hvorfor FANDEN har De ikke fortalt mig det noget før?"

Jørn E/30. april 2010

11 kommentarer:

Jørn E. sagde ...

Jeg skulle lige ha' sat fluebenet ;o)

Jørn E

Jørn E. sagde ...

....og så kan jeg endelig sætte fluebenet. Det er lidt upraktisk det her. Kan det ikke gøres anderledes?

Jørn E

Randi Abel sagde ...

Kære Jørn,

Det med fluebenet irriterer også mig, men jeg tror ikke, det kan gøres anderledes.

Det er et rigtig godt afsnit, du har skrevet. Vi får større indsigt i Louises personlighed, og med din finte at lade Madsen opsummere samler du op på historien. Du får oven i købet fortalt, at samleveren også er stukket af. Desuden får du på en fin måde den nålestribede til at forstå, at det var Louise, han så, da han steg af toget.

Godt gået :)

Kh,
Randi

Poly sagde ...

Kære Jørn

Jeg læste med spænding dit afsnit. Og du er bare rigtig god til at skrive en dialog. Det hele virkede, som om jeg selv havde stået i kontor lokalet.

Endvidere gør du afsnittet dejlig levende, fordi du veksler mellem den stille eftertænksomme chefpsykiater doktor Buhl, der ligesom tygger på sine ord, og den stressede bulderbase kommissær Madsen, der dårlig har til til at vente på Louises person analyse. Flot!

Og tak for det flotte billed over København. Jeg nød rigtigt at studere alle små detaljer.

Med hilsner Poly

Jørn E. sagde ...

Kære Randi!

Det glæder mig, at du synes om mit afsnit. Jeg var ved at skrive om turen hen til Kulturministeriet, men jeg syntes at der var behov for at få lidt at vide om hvad der skete på mødet på politigården. Det er jo et team-work, som hele tiden skal gøre det så let som muligt for efterfølgeren at digte videre og det syntes jeg gjorde ved at vende tilbage til mødet.
Tak for rosen!

Kærlig hilsen

Jørn E

Jørn E. sagde ...

Kære Poly!

Tak for din ros til mit afsnit. Det er dejligt at du synes så godt om det.

Billedet har jeg taget fra det store pariserhjul, som var stillet op ved Paladsteatret sidste år.

Kærlig hilsen

Jørn E

Dorte H sagde ...

Kære Jørn.

Rigtig godt gået! Du tegner Buhl, så man næsten kan se ham for sig, og ligesom Poly nyder jeg kontrasten mellem de to mænd. Og at tænke sig, at kommissæren tror, man kan få et entydigt svar fra en dr. psyk! Hehe.

Kh Dorte.

Bente Pedersen sagde ...

Hej igen!
Glemte da lige at komplimentere dig for det fantastiske navn Poul Schurke :-) Er det mon et vildspor?
KH Bente

Bente Pedersen sagde ...

Ej jeg tror da ikke,at min første kommentar kom med. Prøver igen:

Kære Jørn!

Dejligt afsnit, hvor du både samler op og samtidig peger fremad.

Jeg kan rigtig godt lide din personskildring af Buhl og Madsen,som de to modsætninger, de fremstår at være. Og dog, for begge er jo på hver sin måde optaget af at bidrage til sagen med hver deres faglige synsvinkel.

Fine detaljer bl.a. pressefolden, der skærpes i det sæt tøj, der har kendt bedre dage.

KH Bente

Jørn E. sagde ...

Kære Bente!

Det glæder mig, at også du har haft fornøjelse af at læse mit afsnit. Sandt at sige var jeg også selv ganske godt tilfreds, da jeg havde skrevet det - gnæk, gnæk.

Nej Schurke er ikke noget vildspor. Det er en spøg. Som jeg fornemmer du har spottet, betyder det skurk på tysk.

Kærlig hilsen

Jørn E

Jørn E. sagde ...

Kære Dorte!

Ja, du har ret m.h.t. forskellen på Madsen og Buhl. Den ene tænker i meget rette linier og fact-orienteret. Den anden er forsker og leder efter de interessante detaljer.

Kærlig hilsen

Jørn E