mandag den 3. maj 2010

April-opgave: Føljeton 11


Motorcyklerne larmede forfærdelig, hun måtte holde krampagtigt fast omkring livet på Daniel, eller hvad han nu hed. Han havde sikkert i sinde at give hende en ordentlig rusketur på hans maskine, de kørte alt for hurtigt og lå næsten ned i svingene.
"Louise!"

Hun fik et sug i maven, hun blev nervøs, det var farligt det her.

"Louise… Louise."

En skurende lyd, og et lyshav bombarderede hende.

Åh nej, kører vi galt?

Hun kunne dufte kaffe.

"Louise, vågn nu op."

Louise åbnede øjnene, og kunne næsten ikke se noget for alt det sollys, der strømmede ind ad vinduerne, altandøren stod åben, og sendte en frisk forårsduft ind i soveværelset.

Louise rejste sig halvt op i sengen, og kiggede på den morgenbakke hendes mor stod med, klar til at sætte på plads så snart Louise havde rettet dynen lidt til, og havde fået puden sat ordentlig på plads bag ryggen.

Vi har så meget vi skal nå i dag, sagde hendes mor, og satte sig på sengekanten.

Vi skal lige have gjort nogle små-indkøb, og så skal du prøve din kjole. Syersken kommer kl. 11.00 og retter det sidste.

Og så har jeg fundet det yndigste diamantsmykke til dig på nettet, jeg syntes din hals var så bar, så det kommer til at passe dig perfekt.

Og så købte jeg også et lille Diadem, dit hår bliver meget smukkere med det.
Det er ikke noget særligt, Louises mor lavede en afværgende håndbevægelse, bare en lille ekstra bryllupsgave.

Du ved jeg ikke kunne lade være.

Du bliver så smuk. Du er jo mit eneste barn, og naturligvis vil jeg gøre alt hvad der står i min magt, for at se min lille pige, både smuk og lykkelig.

Mor altså.

Frisøren kommer jo først i morgen tidlig, så det skal du ikke bekymre dig om nu. Og medens du har sovet din næstsidste prinsessesøvn, har Poul og jeg arrangeret kareten med fire hvide heste, og de er ægte hvide, det bliver så smukt.

Poul og jeg har også været over i Jeres nye villa, og ordne lidt, så i ikke skal tænke på det heller.
Klaus har jo også nok at ordne, han har både sit nye job og brylluppet at tænke på.
Det er nu fantastisk, at de valgte ham til at sælge de nye Japanske El-biler her i Danmark.

Han fortalte mig i går, at han lige har ansat 26 medarbejder, til at starte med, selvom de først åbner firmaet om 2 måneder. Hvor må det være en spændende opgave at få.

Jeg er så stolt af vores nye svigersøn, lille Louise.

Det bankede forsigtigt på døren, og Louises mor sagde, ja kom du bare ind Poul, og henvendt til Louise sagde hun, jeg aftalte med Poul, at han lige skulle komme op, når han var færdig med at tale i telefon.

Poul satte sig også på sengekanten. Louise kunne så godt lide sin mors nye mand, det var trods alt 3 år efter hendes fars død han kom ind i deres liv. Han var pensioneret overlæge på Infektionsmedicinsk Afdeling. Han indgød dem tryghed, med sin altid rolige næsten sindige væremåde, og nydelige udseende, og de store kraftige briller, satte prikken over i et.

Louise, sagde Poul, husker du de tre engelske skuespillere på motorcykler du og Klaus slæbte med herhjem, og som næsten spiste os ud af huset, i den uge de var her?

Louise nikkede spændt.

De har lige meldt deres ankomst til dit bryllup.

Leonius.

9 kommentarer:

Jørn E. sagde ...

"Du est en skjælm Jeroni... Leonius".
Sådan at vende det hele på hovedet ved at gøre alt det forudgående til et mareridt!
Men det er flot. De små paralleller til tidligere begivenheder og dr. Buhl med de kraftige briller. Der er gået rent "Ude og Hjemme" i det, gnæk-gnæk.

Kærlig hilsen

Jørn E

Dorte H sagde ...

kære Leonius.

Hvor sjovt, og hvor elegant drejet!
Men oven på Louises drøm om frigørelse fra moderen håber jeg nu alligevel, vi har et par afsløringer om Louises virkelige liv til gode.

Kh Dorte.

Randi Abel sagde ...

Kære Leonius,

Nej, nu har jeg aldrig hørt så galt! Var alle vores anstrengelser bare et mareridt???

Nå, det gør det unægteligt mindre krævende at skrive næste afsnit, i og med at jeg ikke behøver tjekke op på, hvad der tidligere er sket.

Jeg er jo ikke glad for idel lykke, så... tænke... tænke... ;)

Kh,
Randi

Leonius sagde ...

Hej Jørn,

tak for de pæne ord.
Jeronimus, ja- hvorfor ikke.
Jeg følte den fuldkomne frihed, og skrev bare.

Leonius.

Leonius sagde ...

Kære Dorte,

tak for de pæne ord.
Ja, der skulle stadig være muligheder for en eller anden frigørelse fra moderen.
Det bliver spændende at se hvad der bliver fundet på.

Leonius.

Leonius sagde ...

Kære Randi,

faktisk lignede forløbet et mareridt, da jeg læste teksterne igennem, men et aldeles spændende og godt skrevet et.
Der var nogle ting der ikke passede ind i den virkelige verden, men som passede perfekt ind i et mareridt, så derfor.
Jeg er overbevist om, at du pønser på noget blodigt, og er meget meget spændt.

Leonius.

Ragnhild sagde ...

Hej allesammen

Selv i det sommervarme Montebello følges skrive-bloggens fascinerende fortsatte fortælling med interesse - og (undskyld) en vis glæde over blot at være læser :-).

Der er effekt af træning og undervisning - jeg har ikke i mange år kunnet strække mit gamle knæ så meget under gang, som jeg kan med det nye nu!

Fortsat god skrivelyst.

Kh Ragnhild

Randi Abel sagde ...

Kære Ragnhild,

Godt at høre, at du kom afsted, da askeskyen lettede, og at det går fremad med knæet.

Vi er glade for, du følger med i vores gøren og laden, selvom du er fjernt fra hjemmet.

Kh,
Randi

Leonius sagde ...

Kære Ragnhild,

dejligt at se du følger begivenhedernes gang.
Ærgeligt at du ikke er kommentator, men du kommer jo snart hjem.
Iøvrigt er vi ved at få et tåleligt vejr her i Danmark, og det grønnes.
Fortsat god vind i det Spanske.

Leonius.