fredag den 7. maj 2010

April-opgave: Føljeton 13


"Stop, stop!" skreg Louise, mens hun med den ene hånd og knytnæve, hamrede løs på Daniels arm . Hun kunne mærke sit hjerte banke vildt og panikken sprede sig som en løbeild, der var ved at kvæle den sidste gnist af liv ud af hende.

Daniel stod så hårdt på bremsen, at motorcyklen begyndte at slingre. Han måtte kæmpe for at holde den på højkant, og det var lige før, de begge to var landet på asfalten, da det lykkedes ham at stoppe maskinen. "Are you bloddy mad, what on earth are you doing", nærmest skreg han til Louise. "We could have been killed. Are you insane!" Daniel tav brat, da han så Louise bleg og rystende, og nærmest gispende efter vejret. Hun var gledet ned på asfalten, da motorcyklen var stoppet.

"Mine piller! My pills, my pills", nærmest hvæse-mumlede Louise. Instinktivt vidste hun, hun måtte have et par piller, og det skulle være lige nu. Hun kunne jo ikke forklare, at hendes hjerne var ved at sprænges og hun kunne heller ikke helt forstå, hvad i alverden det var der forgik! Tusindvis af billeder og stemmer fløj rundt i hovedet på hende og hun vidste bare, at hvis hun tog sine piller, ville hun være i stand til at tænke klart og få kontrol over hele situationen.

Efter Klaus havde skreget Louises navn, som et dyr der undslap et nødskrig, stod han totalt lamslået og fattede ikke, at Louise var ved at forsvinde ud af hans ellers så lykkebringende dag.
Men pludselig blev han totalt tilstedeværende. Det var som om nogen havde smidt en spand koldt vand i hoved på ham. Han så motorcyklen med Louise bag på begynde at slingre voldsomt, og hans hjerte stod nærmest stille. Til sin skræk så han, hvordan Louise nærmest faldt ned på vejen, da motorcyklen stoppede. Gud, var hun død!

Lige inden han satte af med et firspring, råbte Klaus til tankpasseren, "Ring efter en ambulance, ring til politiet, det er sket en ulykke, der er sket en ulykke!" Han løb han som en gal, hen imod ulykkesstedet, medens han med fortvivlet indre stemme sagde, "Oh, gud, lad hende ikke dø, å nej, hun må ikke dø!"

Daniel vidste med det samme, at der var tale om hjertepiller. Han havde før set folk få et hjerteanfald. Lynhurtigt greb han Louises taske og hældte hele indholdet ud på asfalten, så han kunne få fat i pillerne. Han fik hurtigt sorteret indholdet med hånden , men kunne ikke se nogen piller. "Where is your pills, where is your bloddy pills?", råbte han til Louise og begyndte at ruske i hende.

Louise hævede armen lidt og fik ført hånden hen imod bukselommen. "My pocket, in my pocket", fik hun fremstammet
med hvæsende stemme.

Men Daniel hørte hende dårligt nok. Han stirrede med åben mund på den lyshårede paryk, der nu kun dækkede det halve af hendes sorte hår. "I’ll be dam!", udbrød han. Men han fattede sig hurtigt og blev opmærksom på, at Louise havde mumlet noget. "What? What did you say?"

I samme øjeblik, kunne han høre lyden fra et udrykning køretøj!

16 kommentarer:

Poly sagde ...

Vil lige krydse af!

Bente Pedersen sagde ...

Kære Poly!

Selv om jeg ikke skriver til føljetonen i denne omgang, følger jeg da spændt med på sidelinien.

Et velformuleret afsnit, og i dette får du så også lov at bruge dit engelske på en naturlig måde i form af replikkerne!Det virker friskt på mig.

Men jeg må sige,at jeg først blev noget forvirret, for jeg følte mig pludselig tilbage i situationen på Q8-tanken, hvor motorcyklisterne jo kom ind i billedet første gang. Men samtidig efterlod Randi jo Louise bag på en motorcykel, så set derfra hænger det jo fint sammen. Det var bare lige tankstationens opdukken igen, der et øjeblik forvirrede mig. Vi får pillerne i lommen og parykken ind igen som væsentlige elementer, hvilket også er med til at binde sammen med det forudgående.

Og så forlader du os med en ægte cliffhanger!

Og så storsmilede jeg over din nyformulering af det velkendte udtryk " i fuldt firspring", som i din udgave bliver til:"Lige inden han satte af med et firspring" Hvor er det sødt!

Kh Bente

Poly sagde ...

Kære Bente

Theodor hintene i sit email, at det ville helt fint samle nogle tråde op, idet Randis afsnit lagde op til ”at brylluppet faktisk var en drøm!”

Så efter at have vendt og drejet ”fortællingen” nogle gange, prøvede jeg at få historien tilbage til virkeligheden, hvor både Daniel og Klaus var tilstede, og samtidig lægge op til en afslutning. Og dermed lave en åbning, der tillod næste skribent at få vores føljeton afsluttet på en fornuftig eller dramatisk måde!

Dog drillede den sidste sætning mig! Jeg var ikke helt tilfreds med: ”I samme øjeblik, kunne han høre lyden fra et udrykning køretøj!”Måske skulle jeg have sagt, ”I det fjerne kunne han høre lyden....” eller ….?!

Men jeg smiler dog over hele hoved. ☺ Sikke dog en dejlig kompliment. Jeg takker ydmygt.

Med hilsner Poly

Jørn E. sagde ...

Kære Poly!

Man skal godt nok holde ørerne stive og øjnene på stilke for at følge med her.

Jeg forstår, at vi antager, at bryllupsforberedelserne var en drøm, hvor Louise drømmer at hun vågner op fra en drøm (!) På den måde får vi så alle de øvrige personer tilbage i deres oprindelige roller og gør det forudgående forløb til virkelighed.

Jeg mener der er tale om et lille kiks, når du lader Klaus råbe til tankpasseren om at tilkalde en ambulance, men det kan jo være en anden tank, et andet sted?

Men dit afsnit er velskrevet, bortset fra et par små sprogbøffer, som du skal være tilgivet. Din sproglige status taget i betragtning ;o)

Kærlig hilsen

Jørn E

Randi Abel sagde ...

Kære Poly,

Jeg synes også, det er et godt og velformuleret afsnit, du har skrevet.

Som Bente, blev jeg meget overrasket over, at drømmen fortsætter. Efter at have læst din kommentar ovenfor forstår jeg imidlertid, at det er mig, der har udtrykt mig dårligt i mit sidste afsnit :(

Det var ikke min tanke at overrule Leonius og gøre scenen i soveværelset til en drøm. I mit hoved kommer Louise pludselig i tanke om drømmen i sidste afsnit, og hvis jeg selv skulle have skrevet videre, ville hun være blevet bragt tilbage til virkeligheden igen.

Det viser, hvor svært det er at formidle sit budskab, og at for mange kokke etc. ;)

Kh,
Randi

theodor sagde ...

Hejsa,

Sjovt. Jeg blev så glad for at Randi havde drejet historien tilbage til 'hovedtråden' eller hvad vi nu skulle kalde det - beklager hvis jeg har ledt Poly i den forkerte retning. Heldigvis synes jeg faktisk, det holder ganske fint, og at det er fint afsnit Poly har bedrevet.

Nu kører det på højtryk for at finde ud af en passende afslutning til vores patchwork...

kh Theodor

Poly sagde ...

Kære Jørn

Æv, du kunne da lige have nævnt, hvilke sprogbøffer der var! Men det er en trøst, at du syntes mit afsnit var godt skrevet. Det takker jeg for.

Mht. til Louises drøm, skriver Randi i sit afsnit: Pludselig fik Louise fornemmelsen af sin krop presset mod Daniels ryg, og gennem larmen fra motorcykler kunne hun høre Klaus' skingre "Louiiiiise!" Hvad var det egentlig, hun havde drømt,.....”

Fordi Louise har fornemmelsen af hun fysisk har sin krop presset mod Daniels ryg, og at hun tænker, hvad det egentlig var hun drømte,... - antog jeg, det var en ”drøm” og at vi var tilbage på motorcyklen. Endvidere kunne hun høre Klaus' skrige hendes navn, så derfor samler jeg ham op efter han havde skreget hendes navn.
Håber det er forklaring nok!

Med hilsner Poly

Poly sagde ...

Kære Randi

Både ”godt og velformuleret afsnit”, ja nu bliver jeg rigtig glad. Det var sødt sagt.

Mht. hvordan jeg selv fortolkede dit afsnit, se lige hvad jeg har skrevet til Jørn.

Men jeg må da indrømme, at jeg også have i tankerne, at nå hen imod en afslutning, hvor ”måske” chefpsykiater Ivar Buhl kunne komme ind i billed, hvis Theodor ville vælge dėt.

Med hilsner Poly

Poly sagde ...

Kære Theodor

Da du i dit email sagde, ” Det lader til at brylluppet faktisk var en drøm,...” syntes jeg ikke du fik ledt mig i den forkerte retning! Sådan forstod jeg også Randis tekst. Kig lige på min kommentar til Jørn.

Også mange tak til dig, for din søde kompliment.

Og så glæder jeg mig rigtigt meget til at læse, hvordan du får det hele afsluttet.

Med hilsner Poly

Jørn E. sagde ...

Kære Poly!

Her får du så en forklaring på hvad jeg opfatter som nogle små undseelige, pikante frokost-sprogbøffer.

...som et dyr der undslap et nødskrig,...
Det hedder her mere korrekt: ...som et dyr der udstødte et nødskrig,...

og

Lige inden han satte af med et firspring...
Her hedder det snarere:
Lige inden han satte i fuldt firspring...

og

medens han med fortvivlet indre stemme sagde, "Oh, gud, lad hende ikke dø, å nej, hun må ikke dø!"

Starten af denne sætning er heller ikke almindelig anvendt dansk sprogbrug. Jeg ville f.eks. ha' skrevet:

..hans fortvivlede indre stemme bad,...


Kærlig hilsen

Jørn E.

Poly sagde ...

Kære Jørn

Okay. Mange, mange tak. ☺
Ja, det er jo det med den "engelske" tankegang! Jeg prøvede at læse det højt flere gange, og efter div. rettelser syntes jeg det lød helt fint.

Med hilsner Poly

Jørn E. sagde ...

Kære Poly!

Jeg kunne jo godt se, at jeg ikke kunne lade dig i uvidenhed om, hvad det var jeg mente. Når jeg ikke nævnte det, var det faktisk fordi jeg syntes at det hørte til i småtingsafdelingen. Jeg kan jo se, at der er sket store fremskridt med det skrevne danske siden dit første indlæg her.

Kærlig hilsen

Jørn E

Dorte H sagde ...

Kære Poly.

Jeg synes også, afsnittet er spændende og godt skrevet (ja, du gør bestemt fine fremskridt med det danske). Men jeg må indrømme, at jeg er glad for, jeg ikke skal holde styr på, hvad der er drøm og hvad der er virkelighed nu.

Der er en enkelt ting, jeg er lidt ked af. Jeg synes ikke, du skulle have røbet, hvad det var for piller. Uden oplysningen om hjerteanfald havde næste forfatter haft noget større frihed (det kunne jo have været narko eller hvad som helst).

Kh Dorte.

Leonius sagde ...

Kære Poly,

det er et rigtig godt afsnit du har skrevet, og overraskende, du har en skrivemåde, der anbringer mig som læser i centrum af begivenhederne.
Nu venter jeg med meget stor spænding på Theodors afslutning.

Poly sagde ...

Kære Dorte

Det var ikke min hensigt at røbe, hvad det var for piller.
I mit hoved, ” Daniel” det var KUN det han så, idet han jo ikke kender Louises historie eller hvordan hun ”måske” kan skabe sig!

Men som Randi sagde i sin kommentar, ”Det viser, hvor svært det er at formidle sit budskab, og .....”

Jeg små grinede, da jeg læste, ” at jeg er glad for, jeg ikke skal holde styr på, hvad der er drøm og hvad der er virkelighed nu”. Helt klart! Det er nok godt vi er kommet til afslutningen. Det var ved at blive lidt indviklede!

Det var dog hel enormt som jeg for roser, ☺ mange tak. Og hernede, er jeg begyndt jeg at tale dansk til mine venner, uden at tænke over det!

Med hilsner Poly

Poly sagde ...

Kære Leonius

Det var så dejligt, at du synes jeg fik anbragt dig, som læser, midt i begivenhederne. Også mange tak til dig, for roséen.

Jeg er også meget spændt på, hvordan Theodor vil runde vores føljeton af.

Med hilsner Poly