torsdag den 13. maj 2010

En tur med bussen


forfatter: Dorte Jakobsen

Buschaufføren lod den brede dør glide op med en sugende lyd. En halv snes passagerer stod i kø. De unge steg på først. Fire-fem stykker med rygsække eller skoletasker, farvestrålende og højlydte som papegøjer i regnskoven. Dernæst et par husmodertyper i fornuftigt fodtøj og svulmende Nettoposer i begge hænder. En enkelt mandlig passager med sort attachetaske og seriøs avis under armen.

Tilbage stod en buttet kvinde med et storøjet barn i barnevogn og et par tunge tasker. Chaufføren rejste sig halvt i sædet, men opdagede så, at der var endnu én. Sidste mand i køen, en mager fyr i cowboybukser, greb fermt fat i barnevognen, og gelejdede den lille familie indenbords.

”Tak skal du have”. Den unge småbørnsmor sendte ham et strålende smil, før hun skubbede vognen så godt til side, som det nu var muligt nede ved midterdøren. Hun bøjede sig over barnet, og et kort øjeblik overdøvede hendes lykkelige googligooligoo alle andre lyde.

Bussen trillede ud fra kantstenen med en rolig brummen, mens døren gled på plads. Chaufføren skævede til den runde urskive over sit hoved. Tyve minutter over fem. Kun to minutter bagud, og om mindre end en time kunne han være hjemme hos sin familie.

Næste stop. Klokken klemtede, og han registrerede helt automatisk de fire ventende passagerer. Ingen som så ud til at være fulde eller besværlige. Et par stykker sprang ud af midterdøren. En nem dag, tænkte han, lige som hele bussens midterparti hævede sig fra vejbanen og oplystes i et blændende lysglimt.

------------------------------------------

En tur med bussen.

Jeg har valgt et befærdet stoppested. Jeg holder mig bagerst i køen, mens jeg automatisk registrerer de andre passagerer. Fem teenagers som formår at sludre med hinanden trods de supersoniske mobiltelefoner for ørerne. Den flok lægger ikke mærke til nogen som er over tyve.

To knevrende shoppere og et mappedyr. Jeg ignorerer de to, men holder mig ude af hans synsfelt lige bag moderen med den fede unge i barnevognen. Uden at sige noget griber jeg barnevognens klistrede håndtag, og i én præcis bevægelse løfter vi den op over de to trin. Jeg stiller mig imellem hende og taskerne, kun lige et øjeblik, men længe nok. Derefter slænger jeg dem begge op på gulvet ved siden barnevognen. Hun takker mig overstrømmende, og jeg smiler kort uden at sige noget. Hun vil kunne huske mig, men hvis alt går som det skal, kommer det ikke til at betyde noget.

Kvinden skubber sit uoverskuelige menageri til side, så godt hun formår, og bøjer sig over fedtklumpen. Lækker røv. Jeg glider ind på sædet ud for midterdøren, mens jeg skæver til uret. Tyve minutter over fem. To minutter bagud, men det går vel.

Jeg rejser mig i god tid, så jeg kan trykke den røde knap ind ved hjælp af albuen. Aldrig tage en unødig chance. Bussen triller ind til kantstenen, og jeg træder roligt ud på fortovet, hvor jeg med målbevidste skridt styrer ind mellem to rækker af butiksfacader, netop som et voldsomt lysglimt genspejles i ruderne.

16 kommentarer:

Bente Pedersen sagde ...

Kære Dorte!
Ej altså Dorte,han var da sådan en flink ung mand i den første tekst, og så tipper det hele med den nye synsvinkel.
Efter læsning af første tekst havde jeg mistanke til mappemappen, men nej det var jo den flinke unge fyr. Jeg vil end ikke overveje, hvad moralen på den historie er, men de to tekster viser så fremragende,hvad et synsvinkel skift betyder.

Jeg er imponeret over den måde, hvor du i løbet af bare en sætning til sidst får vendt hele den rare stemning til en katastrofe: "En nem dag, tænkte han, lige som hele bussens midterparti hævede sig fra vejbanen og oplystes i et blændende lysglimt."

Jeg nød i øvrigt din babypludren:
"googligooligoo"

KH Bente

Dorte H sagde ...

Kære Bente.
Tak skal du have! Ja, det er i hvert fald en af de saxo-øvelser, jeg har lært rigtig meget af. Før var jeg stærk modstander af at skrive i første person, fordi jeg syntes, det var så begrænsende. Men under denne opgave opdagede jeg nogle af mulighederne, og siden har jeg skrevet en del flash-tekster med en første-persons fortæller. Jeg elsker især den upålidelige fortæller; det er helt fantastisk sjovt at skrive ´utroværdigt´:D

Kh Dorte.

Leonius sagde ...

Kære Dorte,

en levende historie, som automatisk låser øjnene til teksten, vi skal have det hele med.
Flotte beskrivelser, og flot skift.

Terrorisme, på vej til Hårlev.:-}

Leonius.

Randi Abel sagde ...

Kære Dorte,

Jeg husker din historie og har det med den, som man har det med en spændende film. Jeg vil gerne se filmen, men er nødt til at trække dynen op over hovedet en gang imellem.

Jeg kan rigtig godt lide den store kontrast mellem de to versioner og dine beskrivelser, f.eks. den seriøse avis. Et godt eksempel på et tillægsord, der fungerer :)

Der er en enkelt ting, der støder mit øje. Jeg tror ikke, ret mange tænker "lækre hofter". Hårlev-terroristen tænker helt sikkert "go' røv" :)

Kh,
Randi

Dorte H sagde ...

Kære Leonius.

Tusind tak skal du have! Men denne saxo-opgave var også en rigtig øjenåbner for mig, som jeg lærte en masse af. Så er det jo dejligt, at andre også synes, det fungerer.

Kh Dorte.

Dorte H sagde ...

Kære Randi.

Terrorisme er virkelig forfærdelig (når andre skriver om det, for mine egne tekster skræmmer mig heldigvis ikke).

Dejligt at du kan lide nogle af de tillægsord, jeg tillader mig at bruge, og du har ret med hofter. Jeg laver et kompromis med ´lækker røv´.

Kh Dorte.

Poly sagde ...

Kære Dorte

Sikken en indlevende historie. Den sendte lige mine tanker tilbage til turene i de gule busser, og især de ture hvor min barnevogn skulle med!

Mht. resten af af de medvirkende personer, trillede deres udseende lige ind på nethinden.

Da jeg først læste fortællingen, vidste jeg det var ”fortæller synsvinkler” fra Saxo, som jeg havde set fra en tidligere lynlæsning. Og dette er helt bestemt et smukt eksempel.

I din kommentar til Bente, forstå jeg ikke helt hvad du mener med: ”Jeg elsker især den....”

Med hilsner Poly

Jørn E. sagde ...

Kære Dorte!

Jeg er lidt sent ude med mine kommentarer. Men jeg lå lidt brak i går.

Også jeg husker opgaven og ligesom dengang synes jeg det er flot. Fortællersynsvinklerne er ikke til at tage fejl af og personbeskrivelserne er skønne.

Kærlig hilsen

Jørn E

Randi Abel sagde ...

Kære Dorte,

Lækker røv er også fint ;)

Kh,
Randi

Dorte H sagde ...

Poly, jeg synes, det var en fantastisk nyttig Saxo-øvelse.
Det jeg mener med ´upålidelig første-persons-fortæller´ er, at hvis man har en jeg-fortæller, skal man ikke stole på, at de fortæller hele sandheden. Dels er man sjælden objektiv, når man fortæller om sit eget liv, dels kan fortælleren have grunde til at udelade noget (ting som sætter dem i et dårligt lys, for eksempel).

Jørn: håber du er oppe i omdrejninger igen :D Jeg har selv haft travlt (gæster & besøg) i weekenden, men det er jo dejligt at komme tilbage og få et par roser.

Randi: godt du kan lide mit kompromis. Men hvor mange terrorister kender man mon egentlig, når det kommer til stykket? Hehe.

Poly sagde ...

Kære Dorte

Okay. Mange tak. Jeg ved jeg burde været gået i gang med netop denne øvelse, men jeg føler ikke jeg helt havde styr på disse synsvinkler endnu! Hvilket du sikkert vil kunne læse ved det spørgsmål, jeg har stillet til Theodor i dag.
Men jeg har også ligget lidt stille i et stykke tid,, da jeg har været til en masse forskellige undersøgelser, bl.a. i dag som dagpatient til narkose på det lokale hospital. Intet alvorligt! Jeg mangler lige en til, i næste uge, og forhåbentlig kan jeg så fokuserer på skriverriet igen.

Med hilsner Poly

Aviaaja sagde ...

Kære Dorte
Det er en fantastisk tekst, der virkelig kryber under huden.
Før det første er der personbeskrivelserne - man kan næsten sætte navne på. Dernæst maler du scenen, så dagligdags og genkendelig. Hvor ofte oplever vi ikke hjælpsomheden med barnevogne etc. Det kunne være hvilken som helt bus i hvilken som helst by.
Og så lader du bomben springe ... det er sgu uhyggeligt!
Wow - godt skrevet - og spændende også at få lov at komme ind i hovedet på bombemanden.
Kærlig hilsen Aviaaja

Dorte H sagde ...

Poly: held og lykke med dine undersøgelser!

Aviaaja: ih, tusind tak! Jeg tror ikke, jeg kunne skrive en lang historie set inde fra en fanatikers hoved, men med et par hundrede ord går det lige.

Kh Dorte.

Randi Abel sagde ...

Kære Dorte,

Jeg tror ikke, der er mange terrorister i min bekendtskabskreds, men det står jo desværre ikke skrevet på ryggen af folk ;)

Kh,
Randi

Ragnhild sagde ...

Kære Dorte

Jeg kender ikke din Saxo tekst (jeg var desværre ikke med i Saxos første omgang) men jeg er glad for "genudgivelsen". Det er en yderst velskrevet tekst som appellerer stærkt til sanserne. Du formår virkelig i de to korte tekster, at gøre dine to synsvinkelbærere levende. Det kriminelle - dit "varemærke" lægges elegant og forfærdende ind i teksternes slutninger.

Kh Ragnhild

Dorte H sagde ...

Kære Ragnhild.

Tusind tak for din ros! Jeg synes, vi lærte rigtig meget om synsvinkler og hvad de var gode til sidste forår.

Kh Dorte.