onsdag den 19. maj 2010

Gemmeleg

forfatter: Ragnhild Jakobsen foto: Jørn E

Tømmerstablerne rejste sig som en skov af store træer. De legende og råbende kammeraters stemmer rungede omkring savværket. Et par ord blev som et ekko kastet rundt og nåede hende, før det døde hen. En kuffert … kuffert … kuf …

Hun stod i ly af det sene septembermørke med den lille gule kuffert i hånden. Hun fik den, da to af drengene pludselig stod foran hende med den. De havde fundet den, sagde de, i et hulrum mellem de allerfjerneste tømmerstabler. Men den var låst, lød det lidt ærgerligt. Hun sagde, hun nok skulle passe på den, hun var jo allerede blevet fundet.

Hun havde ellers lige været så glad for endelig at være med i legen igen. Men nu stod hun her med hjertebanken og kufferten i hånden. Hun knugede den frie hånd til smerten fra neglene blev for meget. Det var svært at finde ud af, om det stank lidt fra kufferten. Kunne det mon gøre det gennem de mange affaldsposer fra rullen under køkkenvasken.

Hånden søgte ned i lommen. Jo, nøglen var der. Hvis hun skyndte sig, kunne hun nå ned til fjorden og tømme kufferten, der hvor strømmen var stærkest. Det havde jo hele tiden været meningen, men hun havde bare været så dårlig i mange dage efter den forfærdelige nat. Heldigvis havde hun også været forkølet, og heldigvis var det mors uge med nattevagt. Fire dage var hun hjemme med sin forkølelse og lidt feber, men da hun fik det bedre måtte hun i skole igen, sagde mor.

Råbene døde hen. Drengene ledte igen i den fjerneste ende af tømmerpladsen. Hun stak i løb mod fjorden og spænede, alt hvad hun kunne. Hun skulle nå det. Hun måtte være tilbage inden alle var fundet, og legen skulle begynde forfra igen.

17 kommentarer:

Ragnhild sagde ...

Kære læsere.

Poly, det er din skyld denne tekst er blevet tænkt og skrevet. Da du sidst i marts gik ombord i SAXO's første opgave tænkte jeg, det var stærkt gået. Her var inspirationen og muligheden for at jeg også (endelig) fik den opgave løst.

Jeg var nemlig tilmeldt SAXO's forårsskole sidste forår, men jeg "stod af", da jeg så første opgave. Jeg glemte så alt om skolen, da vi i de to forårsmåneder var plejeforældre til en 10-års dreng fra Ilimanaq. Til gengæld gennemførte jeg efterårsskolen, og kan nu slet ikke lade være med at være aktiv både på Bloggen og på Perfiktion.

De krævede ord: skov, gul nøgle råbende, negl, stank, hjertebanken og kuffert fik jeg puttet ind i historien, ja de styrede den jo egentlig. Kravet om 15 minutters hurtigskrivning kunne jeg ikke leve op til. "Gemmeleg" kvævede i hvert fald det dobbelte samt tid til nogle gennemretninger.

Jeg er selvfølgelig spændt på, hvordan min lille pige fra "Gemmeleg" bliver modtaget. Sammen med offentliggørelsen dedicerer jeg teksten til dig, Poly :-)

Kh Ragnhild

Poly sagde ...

Kæreste Ranghild

Hvor er du altså bare sød. Jeg takker og bukker for æren. Og jeg må jo lige tilføje, at dit hjertelige væsen, som altid lyser ud fra dine fortællinger og kommentarer, har været savnet. Med et varmt velkommen tilbage, håber jeg at turen har gjort sin virkning.

Det er en meget interessant fortælling, du har skrevet, hvor du flot og naturligt har fået indflettet de krævende ord. Men hvad er der i den der ’lille gule kuffert”? ( øv, det får vi nok aldrig at vide!) Det kunne jo være alt muligt, lige fra det mest uskyldige til en uacceptabelt gerning!

Jeg kan nu godt lide måden du skriver på. Du giver indblik i en ganske naturlig børneleg, samtidig med du indirekte giver et billed af, hvordan et barn ser på tingene. F.eks.... uanset hvad der var i den lille kuffert, var det vigtigste nu engang, at komme tilbage og være med i ’legen’.

Med hilsner Poly

Bente Pedersen sagde ...

Kære Ragnhild!

Da jeg læste din lille fine tekst første gang på Perfiktion, tænkte jeg som så mange gange før:" Hvor kommer det dog fra alle disse små historier, som ikke eksiterede før det øjeblik, hvor du satte dig til tasterne og gav det liv?" Hvor er det fascinerende!

Det var godt,at Poly kunne inspirere dig til at gå ombord i kufferten med indhold!

I starten læste jeg det som børns leg i skoven. Da din hp så overvejer, om der er lugte fra kufferten, der evt. er afslørende, er jeg med på, at det er hende, der har skjult den. Da du så skriver om hendes sygdom, og at hun har været alene om det, kom tanken om abort til mig. Det kolliderede lidt med den alder, som jeg først havde tildelt hende i starten af teksten. Men det kan jo være en en halvstor pige, der er kommet galt af sted og måske har fortrængt, hvad der er sket. Det er jo set og sket før i historien, desværre!

Jeg havde også forestillinger om et kæledyr,som hun ved et uheld var kommet til at tage af dage, og som hun nødvendigvis måtte skjule for andre søskende.

Jeg håber inderligt, at hun når tilbage og kommer med i både flokken og legen igen.

Din velskrevne tekst bragte duften af træ og harpisk ind i min stue samtidig med,at jeg kunne høre børn lege!

KH Bente

Ragnhild sagde ...

Kære Poly

Tak for velkomsten i forbindelse med min tilbagekomst og tak for dine varme ord - det er da dejligt at vide, at nogen mangler en, når man er fraværende.

Virkningen af den megen træning under professionel ledelse er rigtig god. Fuldt stræk og en bøjning af mit kun 11 uger gamle nye knæ på 120 grader, fik jeg at vide ved en kontrol på sygehuset i dag. Jeg er rigtig glad for resultatet, og de, der har med mig at gøre, virker imponerede.

Stor tak for din ros til min fortælling og til min måde at skrive på. Ja, hvad var der i den kuffert? Mon ikke Bentes kommentar har løftet sløret derfor. Da jeg endnu var barn omkring konfirmationsalderen i midten af 50-erne legede vi faktisk gemmeleg på lagerpladsen ved savværket i min barndomsby. Det var forbudt, men vi gjorde det alligevel, da vi nåede den alder hvor forbud skulle afprøves. Det var en rigtig god legeplads i ly af tusmørket. Vi var både drenge og piger, og det var mindst lige så spændende som gemmelegen. Der kunne være amoriner i luften, men vores viden om pubertet, kroppenes udvikling og sex var lig nul.

Opgavens ord førte mig til fortællingen om pigen, som lidt for tidligt oplever sider af voksenlivet på egen krop. Det ville jeg fortælle om, men blot som undertekst. Pigens erfaringer er ikke mine - men jeg har leget gemmeleg på tømmerpladsen.

Kh Ragnhild

Leonius sagde ...

Kære Ragnhild,

dejligt at genlæse din lille historie om den ulykkelige piges alt for store prblemer med den kuffert.
Som jeg har skrevet før, fortæller du meget levende, og hiver os med ud mellem tømmerstablerne.

Leonius.

Ragnhild sagde ...

Kære Bente

Tak for din smukke kommentar til "Gemmeleg" og tak for dine refleksioner over hvor vore tekster dog kommer fra.

Din antagelse om abort - helst en rigtig tidlig en - er rigtig. Hun er en pige i grænselandet mellem barn og voksen. Jeg håber, hun når at få tømt kufferten og står parat med den til drengene, når legen skal igang igen. Og så håber jeg, at hun er en robust "lille pige".
Jeg er glad for, at teksten blev så levende for dig, så dufte og legelyde trængte ind i din stue. Det er stort for mig, at nå det med en tekst.:-)

Kh Ragnhild

Ragnhild sagde ...

Kære Leonius

Jeg er glad for, at du kunne li at læse historien igen. Den har jo ligget på Perfiktion siden sidst i marts. Tak for din ros til min måde at skrive på. Det er dejligt at høre, at du synes, teksten bliver levende. Det kunne faktisk være rigtig sjovt at tage en omgang pensionistgemmeleg mellem tømmerstablerne nu du er nået derud :-) men ak og ve, både savværk og lagerplads er for længst borte.

Kh Ragnhild

Leonius sagde ...

Kære Ragnhild,

hvor har du ret, naturligvis skal vi stadig lege, selvom vi er kommet op i årene, og det kunne blive mægtigt sjovt.
Jeg ser det for mig, en meget stor gruppe pensionister gemme sig for hinanden i f.eks. skoven, der er jo mange træer at skjule sig bag.
Hvorfor er der ingen der har arangeret det endnu.

Leonius.

Poly sagde ...

@ :Jørn

Forøvrigt vil jeg lige sende et stort tak til dig Jørn.

Du imponerer mig gang på gang, med dine flotte fotografier.

Og ikke nok med at de er dejlige at kigge på, men det sætter lige prikken over i’et for historien.

Med hilsner Poly

Ragnhild sagde ...

Kære Jørn

Jeg ville ha sagt tak for dit fine foto, men jeg kan se, set gik i glemmebogen. Undskyld! Her kommer så min TAK for dit foto til min tekst. Jeg tilslutter mig Poly's kommettar.

Kh Ragnhild

Randi Abel sagde ...

Kære Ragnhild,

Endnu en gang velkommen tilbage. Det er dejligt at læse dig her igen :)

Jeg har ikke læst din tekst på perfiktion og er glad for, du også postede den her, så jeg ikke gik glip af den.

Hvor er den godt skrevet, og hvor er det flot, at du kan fortælle den tragiske historie på en så underforstået måde og med så få ord.

Kh,
Randi

Ragnhild sagde ...

Kære Leonius

Ja, at lege er vigtigt for alle aldersklasser. Heldigvis har leg mange varianter.

Kære Poly

Tak for at gøre opmærksom på Jørns foto

Kære Randi

Tak for "velkommen" og for "godt skrevet". Jeg er glad for at du nævner det underforståede og de få ord. Alligevel kunne det måske være spændende at folde netop den fortælling ud!

Kh Ragnhild

Dorte H sagde ...

Kære Ragnhild.

Jeg slutter mig lidt sent til koret: rigtig velskrevet historie, der gør et stærk indtryk i få ord. Men du har jo altid noget på hjerte, så det overrasker ikke, at vi får en Saxo-opgave med budskab.

Kh Dorte.

Randi Abel sagde ...

Kære Ragnhild,

Ja, det er bestemt en historie, der er værdig til at blive udfoldet. Den sætter tankerne i gang, og jeg vil gerne vide mere om pigens baggrund, og hvordan hun kom i den forfærdelige situation. Jeg vil også gerne vide, hvad der sker hende fremover.

Kh,
Randi

Ragnhild sagde ...

Kære Dorte

Tak for din læsning og kommentar. "Meget velskrevet" og "få ord" vil jeg trække på som skulderklap, når næste opgave giver bryderier :-)


Kære Randi

Det er netop spørgsmål som dine - og andre spørgsmål, som optager mine tanker og kunne gi mig lyst til at lade pigen fortælle videre. Lige nu ved jeg dog ikke mere om hende end det lidt, der står i teksten.

Kh Ragnhild

theodor sagde ...

Hej Ragnhild,

Rigtig fin fortælling. Hvis ikke jeg selv havde prøvet kræfter med 1. lektion, ville det aldrig være faldet mig ind, at der var en sådan restriktion over din tekst. Og det er en kompliment :-) du formår at væve det naturligt sammen.

Jeg har skimmet kommentarerne og kan se, at du faktisk har en ret præcis idé om, hvad der kunne være i kufferten. Med de nødvendige forbehold for at det er en bunden opgave synes jeg, du skulle overveje at lægge flere spor ud til læseren. Nogle gange kan en gådefuld tekst synes mere interessant for læseren, men du skriver så godt, så du fint kan give os flere spor.

På den måde vil du også kunne lave mere spænding mellem gemmeleg som en barnlig aktivitet og den hemmelighed som hører voksenlivet til i hendes kuffert. Du har teknikken og indfølingen til at kunne gøre det.

kh
theodor

Ragnhild sagde ...

Kære Theodor

Tak for din kommentar og dit kompliment i forbindelse med tekstens restriktioner. Jeg vidste, at jeg ikke ville ud i en skov, men det slog mig, at tømmerstabler kunne reje sig som en skov - og så blev det til "Gemmeleg".

Ja, skal teksten foldes ud engang er det helt klart, at der skal arbejdes med spændingen mellem barnelivet og den erfaring hun (for tidligt) har fået med voksenlivet. Tak for at minde mig om det og for at have tiltro til at min teknik og indføling rækker til det.

Jeg fik først læst din tekst i går. Jeg vender tilbage til den med en kommentar.

Kh Ragnhild