lørdag den 8. maj 2010

Hjælp! Det er debat-lørdag!


Uha, en ny debat-lørdag truer, og jeg er helt tom for ideer.

1. Jeg zapper lidt rundt på forskellige forfatterblogs og prøver at ´stjæle´ en god idé, men jeg kan ikke finde noget der egner sig til bloggen.

2. Jeg overvejer, om jeg kan genbruge nogle af de taleøvelser, jeg har brugt i mine klasser denne uge.
”Beskriv en giraf for en person, som aldrig har set én.”
”Hvordan ville du sælge en bil til præsident Obama?”
Nej vel?

3. Jeg zapper lidt mere, falder over et par dejlige, inspirerende tillægsord i et blogindlæg – og pling, så er ideen der.

Som bekendt er tillægsord umoderne, og biord er omtrent lige så slemme. Beskrivelser er yt, og prologer er kedelige. Og overflødige ord er … nå ja, overflødige.

Så her er et perfekt lille eventyr til Skrive-bloggens læsere:

Jørgen mødte en prinsesse. De forelskede sig, men for at få prinsessen måtte Jørgen dræbe en drage. Jørgen dræbte uhyret. Han og prinsessen giftede sig, og de levede.

PS: et link til et af de mere nuancerede indlæg om ´show, don´t tell´. Desværre på engelsk.

10 kommentarer:

Poly sagde ...

Hi Dorte

Skal lige ringe til et par stykker i Danmark via skype, saa kommer jeg tilbage. Men, jeg forstår ikke helt, hvad det er, du havde tækt dig?! Er det at skrive en lille tekst uden "farveord"?

Med hilsner Poly

Jørn E. sagde ...

Kære Dorte!

1. Hvem f..... er Jonathan?

2. Jeg fornemmer, at du tager en ironisk distance til alle disse "ord-dogmer" ved at vise os hvor umådeligt kedelig en historie ville blive, hvis de blev overholdt til punkt og prikke. Hvis det er tilfældet, er jeg helt enig.

Kærlig hilsen

Jørn E

Bente Pedersen sagde ...

Kære Dorte!

Du er altså så morsom :-) Det må være dejligt at være dine elever med så kreativ en lærer!

Jeg kan huske dine "guldroman-tekster", som jo på pædagogisk viste, hvordan det virker, når alt bliver forudsigeligt, stereotypt med rigelig brug af sprogets klichéer.
I dag skriver du så et "fantastisk" eventyr, der med al tydelighed viser, hvad der sker, hvis vi dropper bi- og tillægsord og kun refererer handling. Alt det eventyrlige forsvinder.

Og hvor går grænsen så mellem disse yderpoler? Det er svært at formulere præcist, men det må vel gælde,at hvert ord skal have et formål,så det samlede udtryk taber i værdi, hvis det pågældende ord udelades.

Når jeg tænker på børns udvikling med hensyn til skriftsproget,så fortæller det jo også en historie:

-Der kom en bil.
-Der kom en rød bil.
-Der kom en ny rød bil.
-Der kom en ny rød bil kørende.
-Der kom en ny rød bil kørende
hurtigt.
-Der kom en ny supersmart bil
kørende drønhurtigt.
-Der kom en ny supersmart racerbil
drønende i lynende fart på gaden.
-En toptunet porche accelererede
vanvittig hurtigt på den våde
kørebane.

Kh Bente

Randi Abel sagde ...

Kære Dorte,

Jeg vil karakterisere eventyret på den måde, at det er skåret langt mere end ind til benet. Der er ikke meget H.C. og brødrene Grimm over det.

Det er fint med tips og tricks og information om diverse teknikker, man kan have i baghovedet, når man skriver, for at tvinge sig selv til at overveje sine virkemidler.

I mit seneste bidrag til føljetonen valgte jeg at beskrive morens karakter med de ting, hun foretager sig, i stedet for at klistre en række tillægsord på hende. I andre tilfælde, ville jeg måske ikke være bleg for at bruge tillægsord.

Kh,
Randi

Randi Abel sagde ...

Kære Bente,

Tak for endnu et godt og lærerigt eksempel :) Det er herligt at have sådan et par dygtige skolelærere ibland os.

Kh,
Randi

theodor sagde ...

Hehehe....

Hvis vi siger, at en tekst/historie/fortælling er til at for at give læseren en oplevelse, så vil jeg sige at dette eventyr faktisk opfylder sin funktion ganske godt. Jeg kommer i hvert fald til at huske det i noget tid endnu. Og når jeg kommer det i hu, vil det i sin lille associationsvadsæk medbringe overvejelser om hvor meget eller hvor lidt, der skal til for at skabe en god fortælling.

Igen et eksempel på at selvom en fortælling fødes og opdrages af en forfatter, så bliver den først voksen, når en læser indleder et forhold til den. Om det så er et venskab eller et kærlighedsforhold ;-)

kh
Theodor

Poly sagde ...

Kære Dorte

Efter at have læst de forgående kommentarer, er 10-oren faldet. Og jeg havde "et eller andet sted" læst noget om de overflodige tillægsord og biord.

Hmn.., jeg ville nodig læse en historie kort og kontant. Jeg elsker billeder og det er ingen undtagelse, når jeg læser en tekst/historie. Dog kunne jeg nok over mig i, ikke at bruge for mange af dem, da jeg har for vane at lave "store lagkager" ( jeg bruger lagkagen til min egen påmindelse).

@ Kære Bente

Aha, igen er du tilbage med dine dejlige sprogevner. Det er et herligt eks du lever med "din bil".

@ Kære Randi

Jeg kunne godt lide sidste afsnit i din kommentar. For mig, var det et rigtigt godt eks på, hvordan man kan "beskrive" en karakter med den handling personen foretager, i stedet for at bruge tillægsord.

@ Ha' en forsat god weekend. Det er go'nat herfra.

Med hilsner Poly

Poly sagde ...

Og så glemte jeg lige at rette alle "o" til et "ø", øv!

Charlotte sagde ...

Hej med jer,

Et interessant emne, som da i al fald nok opfylder betingelserne om at "kill your darlings". Alle de lækre ord og vendinger vi kan? Skal vi nu forsøge at rydde lidt op i dem? Det er i al fald stof til eftertanke og naturligvis til afprøvning - en dag :-)

Det skægge ved dit eventyr er, at jeg kan høre fortællerens stemme. En sur og tvær genstridig børste, der f... ikke gider fylde sin historie med overflødighed - DER ER HVAD DER ER! Og det får mig til at tænke, at metoden i høj grad kan bruges til at fremstille en ordknap type, en kværulantisk type, en tvær type, en nøgtern type. Og det er fantastisk at få øje på for mig, hvis jeg en dag skal bruge sådan en, i mine historier.

Kh
Charlotte

Dorte H sagde ...

Tusind tak for alle jeres kommentarer.

Jørn: jeg oversatte fra engelsk og fordanskede til Jørgen (billedet er jo St Georg - eller Sankt Jørgen), men glemte et enkelt Jonathan.

Ja, Poly, jeg ville vise, at det i hvert fald ikke er alle historier, der fungerer uden tillægsord og biord :D

Jeg har et eller andet med firkantede regler. Lige så snart der står aldrig, skal eller må ikke, så er der et eller andet i mig, der stritter imod.

Det sjove er, at i netop denne uge har jeg læst et blogindlæg om nogle skrappe regler, og bagefter diskuterer læserne (mange af dem er selv forfattere) show, don´t tell, og flere af dem indrømmer, at de er ved at være trætte af denne regel. Mange af dem bryder den helt bevidst, for ellers bliver deres manuskripter umanerligt lange :D

Kh Dorte.