lørdag den 1. maj 2010

Hvordan man IKKE skriver dialog


1. Brug inquit hele tiden (han sagde, hun sagde osv).

Det sænker også tempoet og underholdningsværdien af en samtale, hvis man hele tiden bruger varianter, som f.eks. ´lo hun´, ´råbte Danny´ og ´kvidrede Sanne´.
Når det er nødvendigt at gøre læseren opmærksom på, hvem den talende er, kan man fortælle, hvad personen foretager sig imens.

”Hvad laver du?” Han lagde hovedet på skrå og gloede op og ned ad mig, samtidig med at hans pegefinger gravede efter et eller andet oppe i næsen.

2. Overdriv beskrivelsen.

”Hvor er det skønt, at du inviterede mig ud til middag, Alexander. Jeg elsker at spise ude med en flot, mørkhåret læge, selv om du måske fylder lidt rigeligt midt på.”

I det virkelige liv har Alexander ikke brug for at blive gjort opmærksom på, at han er læge, eller hvordan han ser ud. Den anden sætning er primært ´plantet´ for at give læseren information, som forfatteren burde give videre på anden måde.

3. Belærende dialog.

Forfatteren har været flittig med sin research eller er ekspert på et område, og nu skal hans personer med vold og magt have det ud mellem sidebenene, så det ikke skal være spildt.

4. Ensartet eller opstyltet dialog.

Alle personer taler ens, eller deres sætninger lyder formelle og uægte.

5. Perfekt eller overformel dialog.

Gør altid sætningerne færdige, og lad hver person få lov at tale ud, før den næste får ordet.

”Kæreste Alexander. Nu må du ikke tro, det betyder det fjerneste, at jeg tog en enkelt kop kaffe med Hans Jørgen, min gamle skolekammerat, som nu er blevet en stor, blond mekaniker, selv om han har de dejligste stærke hænder og en flot, muskuløs krop og en hel måtte af hår på brystet. Duften af motorolie har selvfølgelig også en vis tiltrækning. Men du ved jo, at det er dig, den smarte læge med den høje lønramme, jeg elsker.”


Men hvordan gør man det så rigtigt?
Et rigtig godt råd er at læse din dialog højt nogle gange. Er det sådan, folk taler?

Er der forskel på dine personer, så teenageren lyder ung, oldemor lyder gammel, politikeren har en kliché klar på tungen osv?

Er der bid i din dialog? Lærer vi noget nyt om dine personer og bærer den handlingen videre?

Misforstår dine personer af og til hinanden, og opstår der spændinger mellem dem undervejs?

Husker du at lægge ufærdige sætninger, talefejl og grammatikfejl ind af og til?

Og i kommentarfeltet er der nu plads til DINE bedste råd om at skrive en god, troværdig dialog.

8 kommentarer:

Bente Pedersen sagde ...

Kære Dorte!

Bare kort! Ih, hvor jeg morede mig! Sådan er oplæg, når de er bedst!

Og så får I lige i dagens anledning et lille haiku om en form for naturlig samtale:

Liflig mogensang
gøgen korleder
snart er det sommer

KH Bente

Dorte H sagde ...

Kære Bente.

Dejligt, at du morede dig undervejs, og tak for dit sommerhaiku.

Kh Dorte.

Randi Abel sagde ...

Kære Dorte,

Jeg er enig med Bente i, at det er alletiders oplæg, du har skrevet. Det er meget effektivt at få kastet i ansigtet, hvordan man ikke skal gøre.

Jeg kan godt lide at krydre mine tekster med dialog, fordi man kan fortælle meget med få ord og gøre personerne mere levende.

Jeg kan ikke komme i tanke om noget, jeg kan bidrage med udover det, du allerede har skrevet, så jeg vil nøjes med at give et eksempel på en halv dialog, jeg skrev på SAXO. Historien drejer sig om en ung mand, som ser noget forfærdeligt under en løbetur i skoven og ringer til politiet. Beep'et har jeg sat ind til lejligheden, idet jeg havde brugt et ord, jeg har lidt svært ved at skrive! Selvom jeg ikke skriver, hvad der bliver sagt i den anden ende, synes jeg selv, dialogen fungerer.

Kh,
Randi

"Der hænger en død mand på et træ."

"I Sønderskoven. Dér hvor den gule og blå rute krydser hinanden."

"Ja, for helvede," næsten råbte han, "gu' er han død. Han har en økse i kraniet."

"Hva'?"

"Nej, på et træ. Han er sømmet fast som en fucking Jesus, og han har et skilt, hvor der står Silkeborg, bundet på... på... ja, på "beep."

"Hva'?"

"Lasse. Lasse Berg."

Dorte H sagde ...

Kære Randi.

Tak for roserne, og jeg kan godt huske din fine, overbevisende dialog. Det er også et elegant kneb kun at give os den ene ende af samtalen, for på den måde sparer du læseren for nogle kedelige gentagelser, som helt naturligt ville være der i det virkelige liv.

Kh Dorte.

Bente Pedersen sagde ...

Kære Randi!

Tak for dit fine eksempel på dialog, hvor kun den ene part høres. Det fungerer perfekt. Vil du ikke fortælle mig, hvilken opgave det er fra på Saxo. Jeg vil frygtelig gerne læse hele teksten.

KH Bente

Randi Abel sagde ...

Kære Bente,

Jeg er meget glad for, du synes, mit eksempel på en dialog fungerer.

Teksten i sin helhed er meget kort. Du finder den på http://www.saxo.com/forfatterskole/lektioner/lektion-3-foraar-2009-starter/starter/blafferen-af-krimi-gruppens-randi-abel.aspx

Kh,
Randi

Bente Pedersen sagde ...

Kære Randi!

Tak for linket! Tænk sig,at jeg ikke kunne genkende den gode gamle blaffer-opgave:-) Måske fordi jeg var så fokuseret på de gode dialog,som nu bare er endnu mere fascinerende i rette sammenhæng!
Er spændt på, hvordan du kommer videre med føljetonen!

KH Bente

Randi Abel sagde ...

Kære Bente,

Vi har jo skrevet en del tekster siden blaffer-opgaven, så vi kan nok ikke blive ved med at huske dem alle ;)

Kh,
Randi