onsdag den 12. maj 2010

Udlængsel


forfatter og foto: Aviaaja

Som suget fra Kamajokks fossende vand,
er længslen efter ukendt land;
dyb, sød og farlig.

Når hjerte og øjne kræver udsyn,
hænder vil skubbe fra
og fødderne ikke mere vil træde vande,
må verden åbne sig.

Udenfor i natten, forsømte menneskers tanker,
drillende favntag, der aldrig blev kærlige.
Hvilken længsel er der ikke i disse suk.

Forklædt som den smeltende istap i fossende vand.
Forklædt som duften,
der forlader den smukkeste blomst.
indtil de en dag lader maskerne falde.

Og verden åbner sig med stjerner som åndehuller.
Deroppe, hvorfra det er naturligt at spejde og kigge,
findes åndehuller fyldt med liv.

De, der tør lade sig opsluge af drømmene et øjeblik
mærker det, og glædes over menneskers ståhej,
mens den gode vin slubrende lader sig nyde.

12 kommentarer:

Randi Abel sagde ...

Kære Aviaaja,

Det er et meget smukt digt, du har skrevet, om længsel og om at turde tage springet. Det er i hvert fald, hvad jeg får ud af at læse det.

Jeg er specielt glad for de to sidste linjer i 2. vers.

Kh,
Randi

Bente Pedersen sagde ...

Kære Aviaja!

Tak for dit meget, meget smukke digt! Der er så meget substans i hver eneste strofe, at det er svært at udtrykke med få ord,hvad dit digt siger mig.

Jeg tror,at ved at jeg sætter strofe 2 og strofe 5 sammen,så er det essensen for mig.

Et meget smukt foto, der passer så fint til!

Godt, at DU tør bruge de gaver,du har!

KH Bente

Poly sagde ...

Kære Aviaaja

Det er et meget smuk digt du har skrevet. Jeg har læst det mange gange, og fortolker dit "Udlængsel” som kommende dybt inde fra ”solar plexus”, hvor du smuk of følsomt beskriver fødsel, længsel, udfoldelsen og livet, som dit sommerfugl billed så godt illustrerer.

Med hilsner Poly

Aviaaja sagde ...

Kære I
Tusind tak for de dejlige kommentarer og roserne!
Egentligt startede teksten som som opdateringer på Facebook, men den ville altså mere.
Jeg er selv glad for dette digt, selvom der ikke er megen rytme i det, men det er kommet "indefra".
Kærlig hilsen Aviaaja

Dorte H sagde ...

Kære Aviaaja.

Smukt og tankevækkende. Strofe to er jo næsten en fødsel, og sådan pirker det hele tiden til tankerne og fantasien, så man næsten ikke kan blive færdig med at læse det.

Og det er sjovt, for jeg har lige læst et blogindlæg med den sædvanlige advarsel mod passive sætninger. Men din passiv i sidste sætning kunne jo ikke være anderledes.

Kh Dorte.

Leonius sagde ...

Hej Aviaaja,

jeg syntes det er et meget smukt digt du har frembragt.
Jeg opfatter det som fødsel, ungdom og alderdom, ja livets smukke gang.

Leonius.

Jørn E. sagde ...

Kære Aviaaja!

Det er et meget poetisk digt du har skrevet, sådan at forstå, at det er sammensat af mange smukt formede sætninger som for mig udtrykker mening, alene og i sammenhæng. Jeg ser en pointe i Leonius fortolkning, som jeg godt kan være med på. Selv så jeg det først som den unges tiltagende behov for at gøre sig fri og blive et selvstændigt menneske.
Hvad er din fortolkning?

Kærlig hilsen

Jørn E

Jørn E. sagde ...

...at jeg lige glemte, at komplimentere dig for dit foto. Det udtrykker da udlængsel om noget gør.

Kærlig hilsen

Jørn E

Aviaaja sagde ...

Igen - tusind tak for de hjerteligt kommentarer. Det gør mig så glad at læse dem!

- Dorte, jeg er rigtig glad for min passiv i sidste sætning. Synes, af en eller anden grund, den sætter resten af teksten i perspektiv?

- Leonius og Jørgen E. Det er fantastisk for mig, at I tolker teksten som et livsforløb. Da jeg skrev den første strofe en gang for nogen tid siden på Facebook længtes jeg så forfærdeligt ud af det komforme og genkendelige. Trængte til at bruge mine sanser fuldt ud, som jeg f.eks oplevede det første år i Grønland, hvor ALT var nyt. Samidig følte jeg mig fanget i et kvælende system (jeg var midt i en fleksjobsansøgning og måttet intet foretage mig) og havde lyst til at gi´fanden i det hele for at bevare Mig.
Følelserne bevægede sig helt klart i det eksistensielle lag - hvor fødsel og død jo hører til. Og som så ofte gennem skrivningen faldt der ro over tingene - og glæden ved livet var åbenbar.

Kærlig hilsen Aviaaja

Aviaaja sagde ...

- Undskyld Jørn, det gik stærkt og fingrene skrev Jørgen.

Dorte H sagde ...

Ja, jeg mente det helt bestemt som en ros - og som endnu et bevis på, at man gerne må lære alle de der skriveråd, men man skal også vide, hvornår det er rigtigt at ignorere dem :D

Ragnhild sagde ...

Kære Aviaaja

Godt at møde dit digt igen. Det er et meget stærkt udtryk for den iboende og ofte ikke definerbar længsel, som kan husere i en. Dit fine foto af den smukke sommerfugl, dagpåfugleøje understreger den indelukkethed som kan skabe længsel.
Strofe et og fem samt de flotte metaforer i strofe fire er for mig perlerne i digtet.
Jeg læste digtet på Perfiktion og blev berørt.
Efter træningsophold i det sydspanske forsøger jeg at lægge nogle af "mine manglende kommentarer". Ingen tvivl om, at her skal lægges en :-)

Kh Ragnhild