fredag den 28. maj 2010

Vinterlængsel


forfatter og foto: Jørn E

VINTERLÆNGSEL

Vand bli'r til splinter.
Kong vinter
slynger et spyd
mod fortovets fliser.

Et dræbende kunstværk,
nu krystaller,
som vintersolen
gør til et blændværk
af forgængelige diamanter.

Jeg længes efter Kong vinters
endelige nederlag
når alle hans våben
har sluppet sit tag
på en herlig forårsdag.


Jørn E. Kelter
12. februar 2010

[Hvis nogen skulle undre sig, må jeg hellere lige forklare, at jeg har haft Jørns digt liggende på lager siden vinterkulden]

14 kommentarer:

Leonius sagde ...

Kære Jørn,

et dejligt digt, som næsten kan få een til at længes tilbage til den kolde tid, med disse smukke og farlige kunstværker, vi får lov til at opleve.

Dejligt køligt overblik.

Leonius.

Bente Pedersen sagde ...

Kære Jørn!

Pudsigt nok gik jeg i går på min tur og tænkte på,og hvor svært jeg havde ved at se det grønne frodige landskab for mig dækket i hvidt, skønt det er så kort tid siden.

Jeg må indrømme,at jeg var vild med den smukke vinter, som vi havde i år, og jeg synes,at du i dit digt har fanget meget af det fascinerende ved Kong Vinter. Hans magt og styrke foruden den fantastiske skønhed i f.eks. isdannelser...

I digtet har du fokus på det farlige,som vinteren også har at byde på...Et dræbende kunstværk, som du meget poetisk og stærkt udtrykker det...

Jeg kan godt lide, "når alle hans våben har sluppet sit tag", fordi det er dobbelt. Både en metafor, men det kan jo også forstås helt bogstaveligt. Det er godt set!

Jeg kan også godt lide din titel "Vinterlængsel", som også kan læses på to måder.

KH Bente

Jørn E. sagde ...

Kære Leonius!

Mange tak for de pæne ord. Jeg er glad for, at du kan li' mit digt.

Kærlig hilsen

Jørn E

Jørn E. sagde ...

Kære Bente!

Tak for de rosende ord. Det glæder mig særligt, at du nærlæser teksten og hæfter dig ved de små raffinementer.

Kærlig hilsen

Jørn E

Poly sagde ...

Kære Jørn

Weekenden har været en banegård, og nu får jeg endelig kigget ind på bloggen!

Jeg kan ærligt sige, dit vinterdigt er krystal klart! Som Bente, faldt jeg også for "Et dræbende kunstværk". Suverent udtryk! Selvom jeg gyste over kulden, nød jeg at læse dit digt.

Sikke nogle lange istapper du der fik fanget med dit camera. Helt sikket et farligt spyd.

Med hilsner Poly

Jørn E. sagde ...

Kære Poly!

Det glæder mig du kan li' digtet. Det er skrevet kort efter jeg tog billedet.
Det blæste og det var en 18 - 20 minusgrader, så jeg kunne næsten ikke holde på kameraet.

Kærlig hilsen

Jørn E

Jørn E. sagde ...

Kære Poly!

Det glæder mig du kan li' digtet. Det er skrevet kort efter jeg tog billedet.
Det blæste og det var en 18 - 20 minusgrader, så jeg kunne næsten ikke holde på kameraet.

Kærlig hilsen

Jørn E

Dorte H sagde ...

Kære Jørn.

Tak for dit fine digt og det smukke billede.

Jeg kan især godt lide de første linjer; det er en rigtig effektfuld begyndelse.

Kh Dorte.

Jørn E. sagde ...

Tak Dorte, for de venlige ord. Glæder mig, at det gav dig en god oplevelse.

Kærlig hilsen

Jørn E

theodor sagde ...

Hej Jørn,

Ja, den danske sommer kan være en hård nyser at komme igennem ;-)

Meget effektfuld måde at starte på rent rimemæssigt. Det har ganske givet et fancy navn, men her virker det bare rytmisk rigtig godt.

kh
Theodor

Jørn E. sagde ...

Kære Theodor!

Jeg ved heller ikke hvad det hedder. Men jeg er egentlig også ligeglad. Det vigtige er at det virker ;o) Jeg er glad for at du kan li' mit forsinkede vinterdigt, men måske virker det bedre, når trængslerne er kommet lidt på afstand.

Kærlig hilsen

Jørn E

Ragnhild sagde ...

Kære Jørn

Din indledende strofe er en fantastisk optakt til dit vinterdigt. Kulden stråler nærmest ud fra den "skarpe og isnende" vokal "i". Ordet istapper nævnes ikke i digtet, men der er jo ingen tvivl om, hvilket dræbende kunstværk, der er "et blændværk af forgængelige diamanter". Selv uden det flotte billede ville denne læser ikke være i tvivl, for det siges jo billedligt meget stærkt i første strofe.

Kh Ragnhild

Jørn E. sagde ...

Kære Ragnhild!

Tak for dine rosende ord og at du kan li' mit digt. Det er skønt at læse sådan en kommentar.
Går det fortsat godt med knæene?

Kærlig hilsen

Jørn E

Randi Abel sagde ...

Kære Jørn,

Undskyld, at jeg er så sent ude med en kommentar.

Det er et dejligt digt, som beskriver, at nok er nok - en følelse vi vist alle efterhånden blev fyldt af.

Kh,
Randi