torsdag den 3. juni 2010

Maj-opgave: 1812


Forfatter: Leonius

Et brag inde fra stuen, vækkede mig fra min tankerejse ved opvasken.
Jeg elsker at vaske op, det er så stillende og man kan tænke på alle mulige og umulige ting, uden at opvasken tager skade af det.
Jeg gik ind i stuen for at se hvad der var sket.
Min mand Thomas stod midt på gulvet med høretelefoner på, og lukkede øjne, han svingede med armene, som spillede han et eller andet spil.
Der var ingen tvivl om, at han var kommet til at skubbe til den lidt for høje rædselsfulde vase, som min søster engang var kommet med.
Nu skulle den ikke pryde vores hjem længere, blomsterne skulle i øvrigt have været skiftet ud, så pyt.
Min mand anede ikke at jeg stod og betragtede ham, han var heller ikke klar over, at hans spil havde kostet en vase.
Hans bevægelser med armene var faktisk smukke, de buede op og ned i et behageligt tempo, som om han samlede den rene nye forårsduft ind i sine håndflader. Han talte med hænderne, nogle gange sagde han også noget med fingerspidserne, som om han ville præciserer noget.
Han var opslugt.
Jeg lænede mig op ad dørkarmen, var næsten blevet paralyseret af hans udstråling.
Pludselig blev hans arme voldsomme og slog ud i luften, blev dominerende, truende og bestemmende, som om han havde en voldsom diskussion med nogle foran ham, gentagne gange jagede han sin pegefinger gennem luften, som om han skød på nogen, han havde sved på panden.
Tilsyneladende fik han sin vilje, for hans bevægelser blev igen bløde og smukke, med små tegn fra fingerspidserne, hans ansigt udstrålede tilfredshed og taknemmelighed, han nikkede smilende med hovedet.
Det var utroligt at han, min mand Thomas, kunne stå der og agerer så mandigt og samtidigt så smukt.
Han lavede nogle gevaldige sving, gik et lille skridt frem, afleverede nogle tegn med hånd og fingre, tog armene ned langs siden, og tro mig kære læsere, han bukkede.
Han tog høretelefonerne af, tørrede sig med håndfladen over panden, og blev lidt forskrækket over at jeg stod der, så smilede han lidt genert.
Hvad lavede du Thomas?
”Jeg dirigerede Det Kongelige Kapel i Tchaikovskys 1812 Ouverture” sagde han, så naturligt, som var han selveste Leonard Bernstein.
Det gjorde du smukt Thomas, jeg ville ønske, jeg havde hørt det også.

17 kommentarer:

Dorte H sagde ...

Kære Leonius.

Hvor er det et fint billede af Thomas, men også af hans tålmodige kone, som ikke tager sig af, at der ryger en vase med midt i ouverturen. Og dejligt, at hun ser ´dirigenten´ som smuk og mandig, men gad vide om han selv oplever det sådan, lige da han opdager, nogen har set ham?

En lille sprogting: du har et ekstra ´r´:
"... kunne stå der og agere(r) så mandigt ..."

Kh Dorte.

Jørn E. sagde ...

Kære Leonius!

Det der med at dirigere musik man lytter til kender jeg godt. Jeg gjorde det allerede da jeg var en lille dreng og når jeg begejstres over noget musik, kan jeg stadig springe op på podiet. ;o)
Jeg studsede over ordet "stillende". Jeg kan ikke finde det i retskrivningsordbogen eller i Nudansk Ordbog. Men jeg forstår godt hvad du mener - og det er jo det vigtigste. Den kunstneriske frihed gælder vel også for forfattere.

Kærlig hilsen

Jørn E

Jørn E. sagde ...

... og så lige fluebenet.

Leonius sagde ...

Kære Dorte,

jeg er meget glad for at du kunne se, jeg både beskrev manden, konen og ægteskabet.
Thomas er en maskulin fyr, og kan normalt ikke lide, at en mand kaldes smuk, det kan en kvinde godt.
Thomas kan godt godtage at hans kone syntes det var smukt, fordi han havde musikken med, og at han selv syntes det var smukt tilsammen.
Mange tak for de pæne ord.

Jeg har problemer med de endelser, jeg er begyndt at tro, at jeg aldrig lære det.
Tak for rettelsen.

Leonius.

Leonius sagde ...

Kære Jørn,

mange tak for de pæne ord, dem er jeg megt glad for.
Ja, sommetider må vi op af stolen, og dirigere.
Jeg havde brug for et lidt specielt ord der, og valgte "stillende", fordi Microsoft Word´s synonyms ordbog sagde, at det betød:
"tilvejebringende,
forskaffende,
fremskaffende,
leverende,
mønstrene,
opdrivende,
rejsende og
skabene".
Efterfølgende, har jeg også slået det op forskellige steder, og har heller ikke kunne finde det, så jeg er blevet lidt i tvivl.
Men jeg syntes jeg kan huske orden fra min barndom.

Og så vil jeg give dig en fidus omkring fluebenet:
Når du har skrevet en kommentar, skal du trykke på: "Vis eksempel"
så får du mulighed for at sætte fluebenet, og så kan du trykke på: "Udgiv din kommentar"

Leonius.

Poly sagde ...

Kære Leonius

Der var noget meget let og levende over din ’dirigent’ beskrivelse. Også meget farverig iagttagelse gennem Thomas kone. Det var en dejlig historie over en musik oplevelse, vi sjældent for lov til at skue.
Rigtig god skrevet.

Med hilsner Poly

Jørn E. sagde ...

Kære Leonius!

Desværre er Microsofts synonymordbog - så vidt jeg ved - lavet af amerikanere, der har lært dansk.
Jeg slog ordet op i Politikens synonymordbog og her står det heller ikke.
De synonymer, som Microsoft stiller op refererer til ordet i den forstand, at man "stiller" til morgenappel, man "stiller" sig til rådighed. I tidligere tider "stillede" adelsmænd et kompagni soldater i krigstilfælde til rådighed for konge og fædreland. Altså i betydningen "at stille til rådighed".
Her ville den pågældende adelsmand altså være "den stillende person".
M.h.t. de der "r'rer". Det hedder "at lære", men "han, hun, den, de lærer".
Jeg håber ikke du finder mig alt for docerende. Det var i alle tilfælde ikke hensigten. :o)
Og så iøvrigt tak for tipset om fluebenet.

Kærlig hilsen

Jørn E

Bente Pedersen sagde ...

Kære Leonius!

En dejlig tekst, hvor du udover at få karakteriseret den kvindelige hovedperson også får sagt en masse om ægtemanden via hendes betragtninger af hans adfærd.
Jeg synes,at du klarer den kvindelige synsvinkel på mandens adfærd meget troværdigt. Hendes fascination af hans forskellige bevægelser og udtryk fra det smukke og sårbare til det truende og meget maskuline. Hans lille generte smil, da han opdager,at hun har observeret ham, er rørende og blufærdigt.
Ydermere får du fortalt om et par, der sammen har det godt med respekt for hinandens interesser og behov.
Min yndlingssætning denne gang må være: "de buede op og ned i et behageligt tempo, som om han samlede den rene nye forårsduft ind i sine håndflader."
Ang. dine r- problemer,som mange danskere slåsser med,så kan du finde et decideret afsnit om det på www.sproget.dk. Hvis jeg ikke husker meget galt, er der træningsøvelser til foruden gode forklaringer og tips vedr. reglerne.

KH Bente

PS KUnne du mon have lyst til at læse min tekst, der ligger lige før din, for jeg vil gerne høre din vurdering af, hvordan jeg klarer den mandlige synsvinkel,som jeg bruger i den?

Leonius sagde ...

Kære Bente.

mange tak for dine flotte ord, dem er jeg meget glad for.
Jeg er naturligvis også glad for, at jeg har klaret, det at udtrykke mig som kvinde, det er vist første gang jeg har prøvet det.
Jeg er taknemmelig for den adresser du nævner, og vil kigge nærmere på den.

Jeg har læst din tekst, og kommer derind igen lidt senere.

Leonius.

Leonius sagde ...

Kære Jørn,

det var lidt ærgeligt med det ord, men jeg har læst min historie igen, og egentlig tror at jeg lader det stå, for selvom ordet faktisk ikke eksisterer, er det aligevel til at forstå.
Jeg er meget taknemmelig over at du gør opmærksom på de fejl, eller den uorden der kunne være i en tekst, jeg er af den mening, at det er den måde vi kommer videre på, så mange tak.

Leonius.

Dorte H sagde ...

Jeg kender heller ikke ordet ´stillende´, men jeg har en fornemmelse af, at det kunne være et dialektord (derfor kommenterede jeg det ikke). Jeg er nemlig lidt imod ´københavnerdiktaturet´: at alle danskere skal skrive ens og bruge samme ordforråd (nemlig det, københavnere bruger).

Og Jørn, du må endelig ikke tro, jeg tænker på DIN kommentar; jeg tænker på Saxo-reaktioner, hvor mine og andres vendinger blev kritiseret, fordi de var ´jyske´. Jeg har tænkt over det og bestemt, at som jyde skriver jeg lige så lidt/meget jysk som det passer mig. Mine læsere må bestemt gerne kommentere det, men jeg går bare ikke ind for et ensrettet dansk uden smag og farve af de områder, vi nu stammer fra.

God weekend; Dorte.

Bente Pedersen sagde ...

Kære Leonius!

Jeg kommenterede heller ikke dit ord, for jeg synes,at det var et godt ord, som fint beskrev den type af arbejde, hvor man falder i staver imens. Jeg opfatter det,som om de stiller uret i stå, og er stillende på den måde.
Jeg kan i det hele taget godt lide, at ord kan bruges på nye måder. Hvordan skal sproget ellers udvikle sig? Og så er jeg da helt enig i Dortes slag for at bevare dialekterne.
KH Bente

Leonius sagde ...

Kære Dorte,

hvor er det dejligt, at vi også tager os tid til at diskuterer detaljerne, i dette tilfælde gør det mig mere sikker, i min brug af specielle ord.
Der er så mange ord, fra de gamle dage, som er smukke og som næsten er ved at forsvinde, og dem vil jeg gerne hive lidt frem i lyset.
Så tak Dorte, vi er enige.

Leonius.

Leonius sagde ...

Kære Bente,

det var faktisk det, som du skriver, jeg lagde i det ord.
Så selvom det ikke findes, kan det altså læses.
Jørn skrev også, at han godt var klar over hvad jeg mente, så det duede.
Så, også vi er enige.

Leonius.

Randi Abel sagde ...

Kære Leonius,

Med din tekst tegner du fine billeder af både mand og kone og deres indbyrdes forhold.

Jeg studsede også over ordet stillende, som jeg aldrig tidligere er stødt på.

Kh,
Randi

Ragnhild sagde ...

Kære Leonius

Jeg har for længe siden læst din smukke og varme tekst, jeg har såmænd også lyttet til 1812 Ouverturen, for din maj-opgave inspirerede i den grad til et genhør med musikken.

Der er en meget varm - ja nærmest forelsket tone over din hp's betragtninger over manden, Thomas's intense optagethed. Både Thomas og fortælleren bliver levende og nuancerede via dit blik på dem og din beskrivelse af dem. Du rammer også flot musikken gennem hans hænders "spil". Jeg sad faktisk og "hørte" med :-).

Jeg har læst debatten om "stillende". Jeg er tilhænger af sproglig nyskabelse og kreativitet, men uanset min holdning til ordet synes jeg, det virker for tungt - det gør adjektiver med endelsen -ende ofte.
Jeg ville nok også skifte "jagede" ud med den (gamle) stærke bøjningsform "jog", det virker mindre tungt og giver netop den sproglige fart over feltet som også ligger på indholdssiden.

Tekstens sidste linjer en fornem afslutning på en fin tekst.

Kh Ragnhild

Leonius sagde ...

Kære Ragnhild,

hvor er jeg glad for, at du kom ind og læste min tekst.
Jeg bliver jo også glad over de rosende ord, du tildeler mig.
Specielt blev jeg glad for, at du hørte musikken, kanonerne og La Marseillaise. Det er i mine øjne et utrolig smukt stykke musik.
Jeg vil give dig fuldkommen ret i dine rettelser, og vil rette dem på min originale tekst, jeg kan jo ikke rette her.
"jog" er meget bedre end "jagede", så det er vedtaget.
Vedr "stillende" finder jeg et bedre ord.
Jeg vil lige komme dig i forkøbet, jeg retter ikke dette fordi du siger det, men fordi du har ret.
Igen mange tak for roserne Ragnhild.

Leonius.