søndag den 6. juni 2010

Maj-opgave: Karl Wims, kriminalinspektør


Jeg havde lært kriminalinspektøren at kende i forbindelse med en trist og mærkværdig sag om en piges selvmord. Det jeg dengang i første omgang hæftede mig ved var, at han viste så meget menneskeligt engagement i sagen. Ikke noget jeg umiddelbart ville have forventet fra en kriminalinspektør.

Jeg skal måske lige præsentere mig selv. Ganske kort, for det er jo ikke mig det handler om. Jeg arbejder som præstesekretær i byens kirke. Menigheden er ikke stor nok til at berettige en kordegn.

Da jeg er pensioneret kordegn og godt kan bruge lidt ekstra til rødbederne på leverpostejen er det en udmærket lille tjans.

Wims er idrætsmand. Har dyrket femkamp og rek og barre siden han var ganske ung. Så kriminalinspektøren er i god form. Hans fremtoning er en rank, lidt senet mand, som er lidt for bred over skuldrene i forhold til hans højde. Et kraftigt og bestemt kæbeparti røber en vis stædighed.

Jeg har aldrig oplevet Wims give udtryk for vrede. Han taler altid i samme tonefald. En dyb rolig og klar stemme, som på en gang giver tryghed og indgyder respekt. Det nærmeste jeg har sporet af tegn på vrede i hans ansigt er, at hvis der er noget der vækker hans mishag, bider han de store kæber sammen og kæbemusklerne bevæger sig lidt op og ned. De som kender ham ved, at når han ser sådan ud, skal man trods alt træde med en vis varsomhed.

Karl har oprettet sin egen afdeling af Politiets Ungdomsklubber i byen. Vist nok den eneste i provinsen. Her bruger han en stor del af sin fritid på at træne byens teen-agere i idræt. Han belønner deres indsats med megen ros og personligt engagement i den enkelte. En gang om året arrangerer han en rejse af en uges varighed for klubbens medlemmer.

Og, jo Wims finder sig ikke i hvad som helst. Det siges, at han engang havde slået en rocker i gulvet. Det var sket i forbindelse med noget optøjer på en lokal campingplads. Wims havde på sin sædvanlige sendrægtige facon bedt rockerne om at forlade området. Den som åbenbart var en slags leder af gruppen var gået frem til Wims og havde bedt ham om at skride for ellers kunne han få noget på lampen. Wims havde – lige efter bogen – endnu engang opfordret rockergruppen til at forlade området. Så havde rockeren svinget bøffen. Wims undveg så behændigt som et desmerdyr uddviger en brilleslange og besvaret angrebet med en lige højre, som sendte rockeren lige i dørken.

Så kørte rockerne.

Han sagde senere til mig, at han stod og håbede så inderligt, at rockeren ville slå ud efter ham.

”Jeg fik mit ønske opfyldt” . Han grinede sin stille dybe mavelattet, mens øjnene gnistrede .

Jørn E/1. Juni 2010

Alle rettigheder forbeholdes

9 kommentarer:

Randi Abel sagde ...

Kære Jørn,

Jeg får som læser et klart billede af, hvilken type kriminalinspektør Karl Wims er - en rolig mand med humoristisk sans, som ikke finder sig i hvad som helst.

Kh,
Randi

Bente Pedersen sagde ...

Kære Jørn!
Tak for et portræt af Karl Wims. Han blev tydelig for mig,mens jeg læste, så tydelig, at billedet af vores afgåede polidirektør Lars Rand Jensen dukkede op. De to må være tvillinger. Samme stille lune facon, hvor ansigtet bestemt ikke tabes, men beholdes i de rette folder. Et ansigt,som du så fint beskriver,der kun viser udslag af de små. En person med engagement og vilje til at være et forgangsbillede, hvilket giver en naturlig autoritet og aftvinger respekt. Ikke mindst da på grund af hans fysik,så der er vægt bag ordene.
Der er kun én ting,som jeg ikke helt er med på i dit portræt, og det er de to små afsnit, hvor du præsenterer jeg-fortælleren. Hvorfor er de med? Er der noget i teksten,som jeg slet ikke har fanget? Er det for at forklare bemærkningen om pigens selvmord længere oppe? Altså hvor jeg-fortælleren har den viden fra? Hvis ja, så synes jeg ikke,at det er nødvendigt, da hp'en jo er Wims. Vi hører jo ikke ellers noget om forholdet mellem jeg-fortælleren og Wims. ( Nu kan jeg jo godt huske,at du er pensioneret kordegn, så jeg går ud fra,at du er personen bag jeg-fortælleren, me sådan behøver det jo ikke at være :-))
KH Bente

Jørn E. sagde ...

Kære Randi!

Tak for din kommentar. Din oplevelse af min lille historie bekræfter på bedste vis, at jeg har løst opgaven og det kan jeg da kun være tilfreds med :o)

Kærlig hilsen

Jørn E

Jørn E. sagde ...

Kære Bente!

Som sædvanlig kan jeg jo se, at du nærlæser teksterne. Det er dejligt. Jeg er glad for, at du finder min person troværdig.
Du har måske ret i, at præsentationen af jeg-fortællere er unødvendig. Men du har ret i at den til dels skyldes referencen til historien om den unge piges selvmord. Det er en historie jeg skrev til Saxos forfatterskole (Rådyret) og som er i tre afsnit, som jeg netop har stillet til rådighed for Skrivebloggen, så måske kommer du til at stifte nærmere bekendtskab med både kordegn og Wims.

Kærlig hilsen

Jørn E

Bente Pedersen sagde ...

Kære Jørn!
Det vil jeg da glæde mig til..
Med din forklaring om,at teksten er en del af en "trilogi", så forstår jeg bedre dine afsnit om jeg-fortælleren. Som de stod her virkede de unødvendige på mig...lidt som når en taler skal prise en anden og så begynder at diske op med anekdoter om sig selv!De kommer ind på scenen og stjæler billedet fra det, som vi skal have fokus på.
Men nu glæder jeg mig da tl at se, hvad sammenhængen er mellem Wims, rådyret og kordegnen!
KH Bente

Leonius sagde ...

Kære Jørn,

det er en velfortalt historie om en politimand, der har engageret sig i ungdomsarbejdet.
Jeg savnede noget om den kvindes selvmord du startede historien med. Du skriver det var en trist og mærkværdig sag, så jeg havde regnet med, at der kom en forklaring.
Jeg har så læst i kommentarene, at denne historie er een ud af tre, og det forklare jo sagen.
Så nu venter jeg spændt på de to andre.

Leonius.

Jørn E. sagde ...

Kære Leonius!

Tak for kommentaren. Jeg må indrømme, at jeg nok skulle have indflettet nogle informative hints om baggrunden for jeg-fortællerens kendskab til Wims og den historie der knytter sig til det.
Jeg ved jo ikke om Dorte vælger at bringe den historie, men hvis den kommer, håber jeg, at det vil hjælpe på forståelsen.

Kærlig hilsen

Jørn E

Jørn E. sagde ...
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.
Dorte H sagde ...

Jeg noterer mig, at jeg skal huske at bringe "Rådyret" inden så længe :D