lørdag den 12. juni 2010

Marianne Prip Olsen, Havhestens Hemmelighed (2010)


Godt det stadig er lørdag, for jeg har jo helt glemt at annoncere en stor begivenhed: Marianne Prip, medlem af Skrive-bloggen, har udgivet sin bog "Havhestens Hemmelighed" på eget forlag.

Bogen henvender sig til store børn, men er måske lige så egnet til voksne, som gerne vil opleve et eventyr på Færøerne. Den kan bestilles direkte hos Marianne på Facebook, eller hvad med at bestille den hjem til dit lokale bibliotek, hvis du er nysgerrig?

Stort tillykke med udgivelsen, Marianne, og held og lykke med salget!
.

10 kommentarer:

Marianne Prip sagde ...

Kære Dorte, tusind tak, fordi du reklamerer lidt for mig. Jeg er glad for at dele min glæde lidt med jer andre. Det er faktisk ganske stort at udgive en bog :-)

Hvis I vil bestille den på bib, så tøv lige en kende. Jeg sender bogen ind til lektørudtalelse (bib) og dansk bogfortegnelse mandag, og så vil der gå et stykke tid - jeg ved endnu ikke hvor længe - før det bliver afgjort, om bibliotekerne vil købe den. Bib baserer deres indkøb på lektørudtalelserne, og det er kun en fjerdedel af de indsendte bøger, der faktisk får en sådan - hvorvidt bibliotekerne alligevel bestiller bøger hjem, hvis der nok, der spørger efter den, ved jeg endnu ikke. Det er en af de ting, jeg som ny forlægger skal finde ud af.

Og iøvrigt - hvis I på et tidspunkt vil udgive egne ting og gerne vil udenom de store Print On Demand forlag - som faktisk er ganske dyre, så vil jeg meget gerne hjælpe med tips og tricks :-)

Hilsner til jer alle,
Marianne

Bente Pedersen sagde ...

Kære Marianne!
Stort tillykke med udgivelsen af din nye bog! Jeg ønsker den god vind! Jeg kan godt lide det faktum,at flere og flere vover springet og tager sagen i egen hånd for at udgive egne bøger. Min veninde har gjort det samme efter at have prøvet en runde med udgivelsen af en bog sammen med et af de større forlag.
Så vidt jeg husker, er du bosat her i Odense, og jeg vil derfor spørge dig, om havhesten i din titel har sammenhæng med skulpturen "Havhesten" ved Munke Mose?
KH Bente

Marianne Prip sagde ...

Kære Bente,

tak skal du have :-) Det lyder spændende, at du har en veninde, der har gjort det samme. Hvis hun har lyst, kunne jeg godt tænke mig at få kontakt med hende. Det er altid godt med netværk, og jeg synes, der er mange udfordringer i det, som det kunne være godt at få lidt sparring på.

Nej, Havhesten i min historie har intet med vores lokale havhest at gøre. Derimod er det det færøske navn for havfuglen mallemuk, og det er den, der optræder i historien.

Bedste hilsner,
Marianne

Poly sagde ...

Kære Marianne

Det var dog fantastik for dig. Masser af lykønskninger herfra.
Jeg er helt stolt pa dine vejne.

Allerførst, jeg synes det er en spændende title, den lyder godt og indbyder til stor nysgerighed.

Dernæst kan jeg godt lide dit omslag pa bogen. Dejlig forfriskende, i steden for alle de der kunstige grafiker, der mange gange præger et bogomslag.

Bare superfedt. Nyd rusen!

Med hilsner Poly

Ragnhild sagde ...

Kære Marianne

Et stort til lykke med udgivelsen af "Havhestens hemmelighed" på eget forlag. Det må da vist være dobbeltjob både at være forfatter og forlægger. Jeg ønsker dig held og lykke med begge "job".
Din roman har en fantastisk flot forside. Sammen med pigen ser jeg landskabet og får stor lyst til at være i det. Både titel og bogens billede pirrer læselysten. Hvad er det for en hemmelighed, "Havhesten" har. Der er rytme i titlen og et godt bogstavrim. Tænk, at en mallemuk også kaldes en havhest. Jeg kender mallemukken fra Grønland. Gad nok vide, om den grønlandske mallemuk også har en hemmelighed. Jegglæder mig til at læse din bog.

Kh Ragnhild

Lisa Rossavik Rich sagde ...

Kære Marianne
Et stort tillykke med bogen.
Hvor er det spændende for dig.
Det er helt fint at tage sagen i egen hånd.
I kommende uge skal jeg på Vallekilde Højskole og skrive børnelitteratur. Et herligt kursus, som jeg varmt kan anbefale jer alle...!
MVH. Lisa

Marianne Prip sagde ...

Kære Lisa, tak for det. Ja, nu begynder det også at føles godt at have gjort det helt selv. Det lyder spændende med børnelitteraturkursus. Det lyder næsten, som om du har prøvet det før. God fornøjelse :-)

Kære Ragnhild,
tak. Jeg elsker dine grundige kommentarer, og jeg er glad for at høre, at din læselyst er blevet pirret. Og jo, jeg kan hilse og sige, der er noget dobbeltjob over det, men det er også sjovt og tilfredsstillende.

Kære Poly, tak. Jeg er vældig glad for at høre, at du kan lide omslaget - det tog mig lidt tid at lave, og jeg var i tvivl, om jeg skulle lave noget af det, du kalder "kunstig grafik", men efterfølgende var jeg glad for mit valg, så det glæder mig, du er ening.

Bedste hilsner,
Marianne :-)

Bente Pedersen sagde ...

Hej igen Marianne!
Jeg har talt med min veninde, og hun var interesseret i at få kontakt med dig, men jeg mangler din mailadresse.
KH Bente

Marianne Prip sagde ...

Hej Bente,

min e-mail er: marianneprip@gmail.com - jeg vil glæde mig til at høre fra din veninde.

Bedste hilsner,
Marianne

Randi Abel sagde ...

Kære Marianne,

Jeg har forsømt bloggen på det groveste den seneste tid pga. stor travlhed, og jeg ser derfor først nu, at din bog er udkommet. Stort tillykke. Jeg kan også godt lide både titel og omslag. Jeg krydser fingre for et godt salg.

Det må være en herlig fornemmelse at have udgivet en bog :D

Kh,
Randi