lørdag den 12. juni 2010

Sølvbrylluppet

forfatter: Randi Abel foto: Jørn E

“...deltager i afslutningen af klimatopmødet den 18. december, oplyser Det Hvide Hus’ pressechef, Robert Gibbs.”

Marianne er ligeglad med klimatopmøde og global opvarmning. Hun tænker på sølvbrylluppet næste lørdag, og på at Jens kommer hjem fra forretningsrejse i eftermiddag. Hvis der ikke er forsinkelser, kan de nå at hente hans smoking. Jens har været i Frankfurt mange gange de seneste måneder, og det er Marianne, som har måttet stå for hele arrangementet. Festlokale, catering, blomster, invitationer, men Jens’ tøj kan hun trods alt ikke prøve for ham.

Hun rækker ud efter Stelton termokanden på det lille mahognibord under vinduet. Ude ved vejen lader postbudet dagens post dumpe ned i postkassen. Marianne slipper kanden, rejser sig og går ud for at se, om de manglende svar på invitationen er med i posten. Der er stadig to par, hun ikke har hørt fra, og i dag er sidste svarfrist. Hun skutter sig i den kolde vind.

Udover den obligatoriske stak reklamer er der tre breve, de to er rudekuverter. Hun vender det tredje om. Der er ingen afsender, og stemplet er tværet ud. Hun sprætter forsigtigt brevene op med brevkniven. Regningerne lægger hun øverst i stakken under brevpresseren, de er Jens’ ansvarsområde.

Hun sætter sig igen til rette i øreklapstolen og folder brevet ud. Der er to ark papir. I det samme lyder Leonard Cohen’s sørgmodige stemme:

”Come over to the window, my little darling.
I’d like to try to read your palm.”

So long, Marianne, hendes og Jens’ melodi, som de dansede deres første dans til for 26 år siden. I årevis efter havde han kysset hende, blinket og sagt ”so long, Marianne,” når han tog hjemmefra. Marianne smiler og ryster let på hovedet.

“I'm standing on a ledge and your fine spider web
is fastening my ankle to a stone.”

Hun lukker øjnene. Bliver ét med sangen.

“And just when I climbed this whole mountainside,
to wash my eyelids in the rain!
Now so long, Marianne, it's time that we began
to laugh and cry and cry and laugh about it all again.”

Marianne åbner øjnene. Hun føler sig lidt fortumlet. Har vist blundet, men hun er også træt efter alle forberedelserne. Brevet ligger i hendes skød. Hun tager det op, kigger på side 2. Underskriften er Jens’.

”Når du læser dette brev, sidder jeg i et fly på vej til Mexico City.”

Mexico City? Han skal jo prøve smokingen i dag! Marianne lader hurtigt øjnene løbe ned over brevet.

”…føler mig låst fast.”

”…savner spontaneitet.”

”…gennem længere tid haft et forhold til Tina, min sekretær. Hun er i øvrigt taget med til Mexico.”

Det kan han da ikke lige inden sølvbrylluppet. Hvad vil gæsterne ikke tænke.

”…LH498 er styrtet ned i Atlanterhavet på vej fra Frankfurt til Mexico City.”

Brevet glider ud af Mariannes hænder og daler langsomt ned på gulvet. Kunne hun være så heldig, at familie og venner ikke behøver at få noget at vide om Jens’ brev og Tina? Hun slukker radioen og tænder fjernsynet.

”…nard Cohens Greatest Hits. Køb den hos TP Musik Marked!” So Long, Marianne lyder i baggrunden.

Marianne skifter over på News.

10 kommentarer:

Dorte H sagde ...

Kære Randi.

Åh, hvor du bare kan det der. Vi får ikke bare ét twist, men to for samme pris i de sidste linjer. Elegant lavet!

Og lige umiddelbart føler man stor medlidenhed med Marianne, som bliver svigtet lige i det værste øjeblik - men måske er hun i virkeligheden mere optaget af facaden?

Kh Dorte.

Marianne Prip sagde ...

Kære Randi,

jeg er noget så imponeret af din evne til at strikke så indviklet en historie sammen med så få ord. Dine spring mellem baggrund, brevet, nyhederne og Mariannes tanker er virkelig godt lavet!

herlig historie, og jeg hælder nok lidt til Dortes fortolknin - måske skal man ikke have så ondt af Marianne endda.

Kh,
Marianne

Jørn E. sagde ...

Kære Randi!

Når man kender din stil er man jo klar over, at har en håndgranat med i håndtasken. Jeg er helt enig med Marianne - altså hende ovenfor - i at du er rigtig god til det der med at få fortalt en hel masse med få ord.

Jeg har en erindring om en tidligere historie, her på bloggen, om en kvinde med et skæbnesvangert afhængighedsforhold til Hägen Danz is, som led en lignende skæbne, men jeg kan ikke huske titel og forfatter.
Men man skal jo passe på hvor man træder her i livet: "Pige træd varsomt..."

Kærlig hilsen

Jørn E

Poly sagde ...

Kære Randi

Ja, så har du gjort det igen. En god historie, som virker meget sandsynlig. Og såfølgelig, med dine specielle "twist og krøller" som efterhånden er blevet dit kendings mærke.
Din stil er helt sikkert Krimier. Du må se at få skrevet nogle stører værker eller noveller.

Med hilsner Poly

Bente Pedersen sagde ...

Kære Randi!

Dejligt at læse en tekst fra din hånd igen, du twistens mester :-)

Jeg troede i starten,at jeg skulle læse en tekst med et politisk emne som omdrejningspunkt, men det fik du da så eftertrykkeligt manet i jorden i starten af andet afsnit. Næææhh, der findes skam vigtigere ting end miljøkonferrencer, og på elegant vis, får du så allerede der sagt SÅ meget om din hovedperson.

Jeg tænkte efter endt læsning på, hvem der mon ville ende med at hænge i edderkoppens tynde tråd ud over klippekanten, hvis flyet havde nået sin destination og skilsmisse blevet en realitet. Marianne forekommer mig at være en rigtig "sort enke", hvis vi skal blive i edderkoppeterminologien. Men nu løses alt jo på bedste vis...

Jeg hæftede mig ved små detaljer som øreklapstol, maghognibord, brevkniv og brevpresser,som miljøkarakteriserende ord. Det er du bare så fantastisk til.

KH Bente
PS Og nu har jeg så besøg af Mr. Cohen og hans melodi i baghovedet, men det er bare fint!

Ragnhild sagde ...

Kære Randi

Igen en fin tekst fra din hånd. Der er detaljer i miljøskildringen så billedet af Mariannes stue træder tydeligt frem. Cohens tekst og melodi ligger som en fin og væsentlig ramme omkring teksten. Marianne appellerer heller ikke til min "medlidenhed". Du lader hende flot afsløre sit eget væsen. Hun er vist lige så overfladisk og glat som pladen på stuens mahognibord. Hun er "så heldig" at flyulykke og død kan opretholde hendes ægteskabelige facade. Det gør dog ikke hans "exit" fra hende efter 25 års ægteskab mindre fejt. Sikke et par typer, du gir liv i din fine tekst.

Kh Ragnhild

Lisa Rossavik Rich sagde ...

Kære Randi!
Det er en flot tekst, du har lavet.
Din måde at bruge musikken på så associationerne flyver...
Og probematikken er åbenlys.
Skal- skal ikke fortælle sandheden
og miste prestige.
MKH. Lisa

Randi Abel sagde ...

Kære alle,

Tusind tak for jeres dejlige kommentarer. Selvom jeg først kvitterer for dem nu, sætter jeg stor pris på dem.

@Dorte: "Elegant lavet" har lagt centimeret til min højde :D Jow, opretholdelse af facaden betyder meget for Marianne.

@Marianne: Jeg er så glad for, du synes, det lykkes mig at fortælle meget med få ord :D

@Jørn: Herligt, at du også synes, har har held med at fortælle historien med få ord :D

@Poly: Dejligt, at du også kan lide historien :D Hmm, jeg har øvet mig så meget i at skrive meget korte historier, at jeg tvivler på, at jeg er i stand til at skrive noget længere. Vi får se.

@Bente: "Twistens mester" har jeg også labbet i mig med stort velbehag :D Jeg er også så glad for dine rosende ord om mine detaljer, som også er noget, jeg har øvet mig meget i.

@Ragnhild: Jeg er glad for, du synes, det er lykkedes for mig at give personerne liv :D Det gør det ikke altid.

@Lisa: Dejligt, at du kan lide teksten og min måde at bruge Cohens sang :D

Kh,
Randi

Leonius sagde ...

Kære Randi,

jeg kom kun lidt ind i din tekst, da jeg fik lyst til at høre melodien: "so long Marianne".
Jeg bed så mærke i, at Leonard Cohen sang:
"men du får mig til at glemme så vældig meget.
Jeg glemmer at bede for englene, og englene glemmer at bede for os"
OK- tænkte jeg, hun slår ham (sgu) ihjel.
Så læste jeg historien, og jeg er overbevist om, at din hovedperson hørte både Leonard Cohen, nyheder og læste brevet samtidigt, og senere, da hun så flyresterne på News, fandt at det var en rimelig afslutning på deres ægteskab.

En rigtig god historie, ekstremt godt fortalt, og som der også bliver skrevet i kommentarene, får du fortalt en masse, på meget lidt plads, meget meget flot.
Du får fem stjerner af mig.

Leonius.

Randi Abel sagde ...

Kære Leonius,

Tusind tak for de fem stjernet. Dem er jeg glad for :D

Kh,
Randi