lørdag den 3. juli 2010

Det tiende bud


forfatter: Leonius

Der gik en lille edderkop på kaffebordets dug,

den var forelsket i en underkop, og troede den var snu,

den kravled op på underkoppen, klar til kys og kram,

og underkoppen syntes faktisk rigtig godt om ham.

Men underkoppens mage kom lige pludselig hjem,

så endte edderkoppen sit liv imellem dem.
.

15 kommentarer:

Jørn E. sagde ...

Kære Leonius!

Et morsomt og moralsk (?) lille rim.
Jeg kan godt li' spillet mellem edder- og underkop.
Jeg synes blot, at sidste linie falder lidt tungt ud.
Forslag til ændring: ..og edderkoppen endte sit liv imellem dem.

Kærlig hilsen

Jørn E

Dorte H sagde ...

Kære Leonius.

Uh, det er farligt at være lille!

Sødt og underholdende sommerdigt om alle de små dramaer i insektperspektiv.

Kh Dorte.

Bente Pedersen sagde ...

Kære Leonius!

Et dejligt digt, der samtidig er sørgmodigt, for jeg synes,at edderkoppen gik efter at opfylde sin drøm, men ak nej, sådan skulle det ikke gå, for den udkårnes kærlighed var allerede lovet bort til anden side...
Et lille drama, der samtidig er stort,idet det er almengyldigt!

KH Bente

Poly sagde ...

Kære Leonius

Et sødt og sjovt sommer digt.

Med hilsner Poly

Leonius sagde ...

Kære Jørn,

mange tak for de pæne ord, dem er jeg glad for.
Jeg tror du har ret, med sidste linie, jeg vil lige dyrke det lidt.

God sommer.

Leonius.

Leonius sagde ...

Kære Dorte,

jeg er meget glad for dine søde ord til mit lille digt.
Mange tak og god sommer.

Leonius.

Leonius sagde ...

Kære Bente,

ja sommetider stiles der så højt, at det slet ikke kan lade sig gøre.
Mange tak for de pæne ord, og god sommer.

Leonius.

Leonius sagde ...

Kære Poly,

mange tak for din søde kommentar, og god sommer.

Leonius.

Bente Pedersen sagde ...

Kære Leonius!
Da også rigtig god sommer til dig..
KH Bente

Poly sagde ...

Kære Alle

Jamen så vil jeg da også lige sige rigtig god sommer til jer alle sammen.

Med hilsner Poly

Bente Pedersen sagde ...

Kære Poly!

Også rigtig god sommer til dig! Jeg håber,at det går bedre hos dig!
KH Bente

Randi Abel sagde ...

Kære Leonius,

Jeg er ikke vildt begejstret for edderkopper og troede ikke i min vildelste fantasi, at jeg nogensinde skulle få ondt af én :D Det er et dejigt digt, du har forfattet, og som Jørn, kan jeg rigtig godt lide edder- / underkop.

Kh,
Randi

Leonius sagde ...

Kære Randi,

jeg er ikke sikker på, at du skal have så ondt af den edderkop, det er jo ikke sikkert at den er død, måske gemmer den sig i buen under overkoppen, og kan komme frem når overkoppen tager afsted igen.

Også god sommer til dig.

Leonius.

Ragnhild sagde ...

Kære Leonius

Et elegant lille digt (læser her slutlinjen som foreslået af Jørn), med et stærkt "Memento mori".

Jeg er også fascineret af ordlegen mellem underkop og edderkop og den ikke nævnte overkop. Den er virkelig over dem begge og bliver edderkoppens banemand.

I min læsning foregår dramaet på havebordets dug, og den lille Mariehøne på tekstens fine billede er nærmeste iagttager til scenen ved bordet, for personen, der fører overkoppen, har sine øjne et helt andet sted. Måske på mariehønen.

Jeg er spændt på dit næste lille digt ... det blir måske om mariehønen!

Kh Ragnhild

Leonius sagde ...

Kære Ragnhild,

det er godt at have dig tilbage.
Mange tak for de flotte ord, dem bliver jeg stolt af.
Jeg tror ikke jeg havde "Memento mori" i tankerne da jeg lavede verset, men det kan bestemt have ligget i underbevistheden.
Jeg har lavet nogle vers, som jeg selv syntes har noget specielt, men jeg ville frygtelig gerne høre din mening om dem, det er: "Retspraksis", på min side hos Perfiktion.
Igen velkommen hjem, og tak for roserne.

Leonius.