lørdag den 28. august 2010

De glødende sko


Denne uges indlæg er blevet til i samarbejde mellem "Nenner", som en del af jer kender fra Saxo Forfatterskole, og Jørn. Hun skrev digtet, "De glødende sko", og Jørn E. blev så betaget af teksten, at han besluttede sig for at illustrere det.



------------------------------------------------


”Hedebølge, byen koger, gader smelter, luk din dør”.
den fjerne speakerstemme slynger forgreninger af lyd,
ind i drømmenes spindelvævsfine glaskolbeværk,
vi sover, det tror vi og gulvene bærer os, indboet, huset med
fluerne, duernes plads på gesimsen med hovedet skjult under vingen
og alt er sædvanligt og tyst som et bryst i en ømtrundet hånd

I storbyens summende natlige stilhed med sovende parker og ørkner af sten,
flakker støjen omkring som en vind af insekter fra stemmer, sirenerne, råb
fra avisbude, pigerne, bilerne, samlerne og dem der ved af, at vi sover.
Hvad gør de om natten

Men sengen på første, begynder at brænde og sejle i dunstende dampe
og luften forsvinder fra munden og brystet i en søvn, som ikke vil standse,
spændt fast er en lunge som tøjret til halsen og spyttet fordamper I munden.
Og krummer sig sammen og presser et skrig…
men dets luft kommer ud som et strå af et suk.

Og øjnene, lukkede, vil ikke andet og lyshavets bølger slår ind om en seng.
Nu brænder den, glødernes øjne de stirrer fra sprækken i lagnet,
men ser kun en ild som af flakkende fødder, der danser og flokkes, som jagende hunde og harer på flugt.

De tror at de sover, de drømmer slet ikke, de lyser som solen, det flydende guld.
Et ansigt er varmt, der er gløder i gulvet, det skurede gamle utætte træ,
en stolthed og glæde at gå på for fødderne, ståsted og verden, det elskede hjem.
Og stolens betræk og tapetet bliver brunt og kjolen og
skoene gløder.
Da vågner jeg, ser dig, dit ansigt forvrænget, de flagrende arme,
din krop dine fødder, der danser afsted,
Din syngende messen, besværgende stemme:
”Min elskede, elskede, elskede kom”!

og foden i gulvet, du tramper vanviddets datter og
et bumbum...et bumbum…et bumbum i gulvet tramper, som
igen og igen.

Du danser for døren med kranse og tegn, du tror at han kommer, du,
“hører hans trin og han kommer om lidt, nu tålmodig veninde,
vær ikke bekymret, jeg ved det bestemt at
han kommer om lidt”.
Og ilden vil brænde, den æder det hele,

Med flammer fra brændende væger og mønstre er gulvet indtegnet,
en helligheds plads for den salige indgang, narcisserne plukket
de ligger ved døren, som sprænges af kræfter du slet ikke kender.

Du spiste i køkkenet og drak af min vin, du talte om alting men intet om ham,
din jomfrudoms elsker, nej aldrig om ham,
mens vanviddet tændte en brand i dit mørke, uendeligt stort

Huset er vågnet, vi myldrer som myrer med spande og tæpper og sprøjter og joh…
Jeg græder som pisket,
en jomfru gik bort…med en tåre på kinden, uskyldige Kate
med svidende kød
og en glødende sko….

Jeg tumler omkring, slukker ild, rydder op
mens jeg snubler i udbrændt stearin
og de fineste småbitte kniplingestumper
af jomfrueligt drømmegardin.

Nu åbner jeg vinduet igen.

10 kommentarer:

Aviaaja sagde ...

Kære Nenner og Jørn E
Den fine og stærkt sanselige tekst, har fået følgeskab af en fantastisk illustration. Og hvor de klær hinanden godt!
Jeg husker indgående fortællingen/digtet fra Saxo og mærker hvordan det igen har kraft til at gå uhindret i hjertet. Mærker sveden i hænderne og suget i maven som historien tager form. At bruge sproget så smukt til at fortælle så ulykkelig en hændelse er for mig, dybt berørende.
At illustrere en tekst, hvis styrke er, at den rammer direkte ind i følelser og sanseapparat, er en kunst hvis det skal lykkes uden at fratage læseren sine egne billeder. Dit billede, Jørn, synes jeg giver plads samtidig med, at det med sine farver og sit "direkte" udtryk underbygger tekstens alvor.
Tak skal I have!
Kærlig hilsen Aviaaja

Dorte H sagde ...

Kære Nenner og Jørn.

Jeg har ikke set denne tekst på Saxo, så både tekst og billede var en fin - og stærk - oplevelse.

En tekst, man ikke lige bliver færdig med, også fordi det ikke er så ligetil at afgøre, hvad der er drøm og virkelighed.

Kh Dorte.

Jørn E. sagde ...

Kære Aviaaja!

Først og fremmest er jeg glad for at se dit navn her i Skrivebloggen igen!

Og så tusind tak for dine rosende ord om billedet. Jeg er også selv ret godt tilfreds med resultatet. Det glæder mig at du ikke føler at billedet "tager patent" på fortolkningen af teksten.

Kærlig hilsen

Jørn E.

Jørn E. sagde ...

Kære alle!

En lille ting, måske overflødig. Men for de som ikke skulle vide det: Klik på billedet og I får det i stor størrelse.

Kærlig hilsen

Jørn E

Randi Abel sagde ...

Kære Nenner og Jørn,

Hvor dejligt at læse dig, Nenner, på Skrive-bloggen. Jeg har ikke tidligere læst dit digt, og jeg må sige, det ramte lige i solar plexus.

...Og dit billede, Jørn, som supplerer digtet så fint. Fantastisk med samarbejde af den art.

Kh,
Randi

Jørn E. sagde ...

Kære Randi!

Tak for de pæne ord. Jeg har mailet til Nenner og gjort hende opmærksom på kommentarerne her. Samtidig har jeg opfordret hende til at læse og kommentere dem. Det håber jeg hun vil.

Kærlig hilsen

Jørn E.

Aviaaja sagde ...

Kære Jørn
Tak for din "velkomst".
Jeg vil rigtig gerne være med og yde mit her. Håber det lykkes bedre i efteråret og vinteren.
I alt fald skulle mine tekniske problemer med computeren gerne være løst nu ... jeg har måttet investere i en ny.
På glædelig genskriv!
Kærlig hilsen Aviaaja

Bente Pedersen sagde ...

Kære Jørn og Nenner!

Nej, vil da også lige sige velkommen til Aviaja...Hvor dejligt,at du også vil være med her!

Sikke et spændende samarbejde der kommer til udtryk her,for tekst og billede supplerer hinanden så godt. For mig er det også specielt spændende at læse en mands tolkning/oplevelse af digtet,som jeg finder ret erotisk. Det kommer også frem i dit billede,Jørn, udtrykt med den smukke halvnøgne kvindes udtryk.

Jeg har læst digtet flere gange og er fascineret af den måde, jeg som læser glider ud og ind ad virkeligheden og drømmen, uden at der er vandtætte skodder imellem. Dette får du også fint med i dit billede, Jørn, med det åbne vindue og døren på klem samt den fine glaskolbe, der leder op mod hendes drømmeansigt, der skræmt ser døren brænde.
Digtet stiller også spørgsmålet om, hvad det er for en brand denne skønjomfru oplever. "En jomfru gik bort" lyder en af de sidste verselinier, "med svidende kød" og "med en tåre på kinden". Måske er det en gammel oplevelse,mødet med den første elsker,som dukker op i hendes drømme af og til, hvilket linjerne "Du talte om alting men intet om ham,din jomfrudoms elsker, nej aldrig om ham,
mens vanviddet tændte en brand i dit mørke, uendeligt stort"

Dernæst forstørrede jeg billedet og gik på opdagelse med luppen og bemærkede alle de mange detaljer, som gør,at de to udtryk bliver et hele for mig! Spændende!

KH Bente

Jørn E. sagde ...

Kære Aviaaja!

Herligt! Det bliver spændende at se dine tekster.

Kærlig hilsen

Jørn E.

Jørn E. sagde ...

Kære Bente!

Tak for din lange kommentar, der som sædvanlig går i dybden. Jeg er glad for, at du ser vekselvirkningen mellem drøm og virkelighed i billedet. Det er netop en vigtig pointe.

Kærlig hilsen

Jørn E