lørdag den 25. september 2010

Susen for ørerne


forfatter: Leonius

Jeg havde haft det i nogen tid, og det var ret irriterende.

Både på venstre og højre øre, susede det. Når jeg rigtig lyttede efter, blev lyden kraftigere. Jeg satte en finger i det ene øre, det susede i det andet, så satte jeg en finger i det andet øre, stadig susen.
Det var en lyd, som jeg godt kunne abstraherer fra, men når jeg satte mig ned og ville slappe af med en kop kaffe, så blev lyden tydelig.

Jeg opdagede ved et tilfælde, at min første slurk af kaffen, kurerede min susen midlertidigt.
Mærkeligt, havde jeg gjort en videnskabelig opdagelse, havde kaffe virkelig en positiv virkning mod susen for ørene.
I mit tilfælde, forsvandt suseriet på begge øre.
Jeg tænkte på, at når jeg kom op til min læge, ville jeg da lige nævne det, det kunne jo være, at han havde nogle forbindelser, som kunne være interesseret i mine oplysninger.

Jeg spurgte min kone, om hun syntes der var nogen grund til at gå til lægen med det, det var jo irriterende, og det kunne jo være noget inde i hovedet, der ikke var som det skulle være.

Jeg indrømmer blankt, at jeg formulerede mig forkert overfor min kone, for hun greb naturligvis muligheden med det samme, og sagde, at hun havde lagt mærke til, igennem lang tid, at der måtte være noget inde i mit hoved, der ikke var som det skulle være.

Jeg blev naturligvis lidt bedrøvet, for hun tog ikke min sygdom alvorlig.
Jeg havde læst om susen for ørene (Tinnitus), at der ikke rigtig var noget at gøre ved det, hvis der ikke lå en alvorlig sygdom til grund for suseriet, skulle man bare lære at leve med det.

Jeg ringede til min læge, og aftalte tid, til først i næste uge, så kunne jeg få vished, der var ingen grund til at løbe nogle chancer, ligeså godt få taget tyren ved hornene, og få fundet ud af problemet, og dets omfang.
Min kone spurgte om jeg ville have mere kaffe, og kom hen til mig med termokanden. Er det den her lyd du har i ørene, spurgte hun, og holdt termokanden tæt på mine øre, det var den lyd.

Så skal jeg kurerer din susen for ørene, sagde hun, og skænkede kaffe i min kop.
Naturligvis holdt den irriterende susen øjeblikkelig op, da hun skænkede.

Det var ikke i mit hoved der var noget galt, det var termokanden der lavede den lyd, når den varme drik lavede en eller anden form for tryk mod skruelåget, som måske ikke var helt tæt, og som straks blev udlignet, når låget blev lukket op.

Jeg ringede til min læge, og afbestilte min tid, og bemærkede, at min kone havde ordnet det.

9 kommentarer:

Randi Abel sagde ...

Kære Leonius,

Ærgerligt, at den gode mand alligevel ikke havde fundet de vises sten, men godt, at der var et easy fix mod hans lidelse :D

Det er så hyggeligt at læse dine lune, dagligdagstekster.

Kh,
Randi

Leonius sagde ...

Kære Randi,

ja de gemmer de sten godt.
Ofte er det sådan, at problemer slet ikke er problemer.
Det glæder mig, at du hygger dig med min tekst, det er det der er meningen.
Mange tak for de søde ord.

Leonius.

Jørn E. sagde ...

Kære Leonius!

Du må opholde dig rigtig meget i selskab med en termokande med kaffe, hvis problemet med susen for ørerne har været meget fremherskende. Nå, skidt med det. Som Randi, så synes jeg også, at dine tekster er hyggelige. Der er noget "Far til fire" over dem, gnæk-gnæk.

Og så lige en lille spriglig ting: Det hedder "at løbe en risiko" eller "at tage en chance" ikk'.


Kærlig hilsen

Jørn E.

Leonius sagde ...

Kære Jørn,

naturligvis har du ret i at det er en risiko man løber og en chance man tager. Jeg har siddet og sovet der, har jeg.
Min hp har fundet en ny sygdom, og den vil han lige prøve, og blæser den op i håb om at blive nusset lidt om.
Vi har vel alle lidt susen.:-)

Tak for de pæne ord.

Leonius.

Ragnhild sagde ...

Kære Leonius

Ragnhild sagde ...

Kære Leonius

Så prøver jeg for tredje gang!

Din begyndelsessætning fanger mig straks. Den er rigtig fin.

Det er resten af teksten også - lun og underfundig som den er.

En mand med susen for ørerne - og tæt på en kronisk diagnose - må man bære over med. Selvfølgelig kommer han til at blande to faste udtryk sammen!

Afslutningen på teksten er tankevækkende, (vi) koner kan være ret nævenyttige!

Kh Ragnhild

Leonius sagde ...

Kæøre Ragnhild,

mange tak for dine pæne ord dem er jeg glad for.
Jeg har aldrig sagt, at I koner kan være det du nævnte.
Jeg har højst skrevet det.

Velkommen tilbage forresten.

Leonius.

Bente Pedersen sagde ...

Kære Leonius!

Tak for din fine lille kaffetekst. Den rammer så fint, hvordan ens tilværelse det ene øjeblik kan være rar og tryg, symboliseret med noget så dansk som en god kop kaffe, for så i det næste at blive fyldt til randen af bekymring... For hvem bliver ikke bekymret, når der pludselig er en lyd i ens hoved eller ører, som ikke skal være der? Vi bryder os jo bestemt ikke om det, hvis symptomer peger i retning af alvorlige problemer med harddisken. Så forståeligt nok må der handles, og det gør din hp så også ved at ringe til lægen.
Hele den alvorlige situation forløses ved, at den omsorgsfulde hustru finder årsagen til problemet...
Kors, hvor kan den lyd af en snakkende, hvæsende termokande dog spolere enhver form for idyl...
KH Bente

Leonius sagde ...

Kære Bente,

tak for dine pæne ord, dem er jeg meget glad for.
Ja, når latteren har lagt sig, kommer alvoren til syne.
Jeg har ofte lyttet efter, når termokanden har lavet lyde, og jeg ikke rigtig har kunne finde ud af hvor de kom fra.
Nu letter vi på låget en gang imellem, og slipper, for den lyd.
Men der er jo mange andre lyde!
De kommer nok i en anden historie.

Leonius.