lørdag den 9. oktober 2010

Carmen Rosita



Solen står omtrent stik syd over bjergkammen ved Wotan’s Throne. Tiden er ved at løbe fra mig. Jeg hvirvler rundt som en sindssyg for at blive klar. Skulle så nødigt misse min aftale med den kendte fotograf, Shaul Schwartz, fra National Geographic. Jeg forsøger at få lidt gang i energifeltet. Det er desværre lidt mudret efter de sidste dages udskejelser. Fejer energisk med de yderste dele af lemmerne, mens jeg overvejer, hvilket design jeg skal vælge til opgaven i dag? Dresset i sølv med de smukke kvartskrystaller? Måske det rødbrune Grand Canyon- look for ligesom at slå på det lokale islæt? Lettere febrilsk roder jeg rundt blandt de mange muligheder. Jeg er mest til støvede farver og silketynde stoffer. Finder roben med den gråblå bundfarve inderst inde i skabet. Den changerer så smukt fra det lysegrå i midten og til det sorte i det blondeagtige bærestykke op mod mit ansigt. Med en make up i sort og sølvgrå bliver jeg ikke smukkere.

Min værste konkurrent indenfor branchen de senere år, Katrina, er temmelig slagfærdig. Hun er jo også opvokset ved havet og har langt nemmere ved at slå igennem og få pressens opmærksomhed. Det er ikke nemt at hamle op med hende, når man kommer fra det yderste ørkenområde her i Arizona. I radioens nyheder siger de nu, at jeg lader vente på mig. Rolig. Træk vejret dybt. Ikke stresse. Normalt kan jeg være undervejs med forberedelserne til sådan et job i dagevis. Det kræver virkelig timing at være på sit højeste, når billederne skal i kassen. Jeg har før prøvet at vise mig frem på uheldige tidspunkter, og det giver kun dårlige anmeldelser. Fotografen, Shaul, skal også være rede. Sitrende af forventning, når jeg endelig træder frem.

Jeg ånder kraftigt ind og ud nogle gange. Mærker styrken i mit indre sætte cirkulation i selv de mindste dele. Luftigheden breder sig helt ud i mit lange hår, der er drysset med krystaller. De skal reflektere sol lyset. Danne modvægt til det grå og sorte i mit udtryk.

Temaet med de galopperende heste som blikfang kom til mig i de tidlige morgentimer på vej ud af søvnen. Kreativitet er en vigtig faktor indenfor min branche. Og jeg er sikker på, at Shaul bifalder det. Han ved, hvad der skal til for at få titlen ” Foto of the Month”.

8 kommentarer:

Randi Abel sagde ...

Kære Benthe,

Jeg er meget begejstret for din tvetydige tekst, så den var bestemt et gensyn værd. Det er imponerende, hvad du har fået ud af billedet. Jeg fatter simpelthen ikke, hvor du fik idéen fra til dine metaforer.

Kh,
Randi

Randi Abel sagde ...

Kære Bente,

Undskyld, jeg kom til at skrive dit navn med t. Jeg opdagede det i samme øjeblik, jeg trykkede på "Udgiv kommentar" :(

Kh,
Randi

Ragnhild sagde ...

Kære Bente

Jeg nyder også "gensynet" med din spændende og indlevende tekst fra Perfiktions majopgave. Det er jo - som du vist engang har "sagt" til mig - underligt at tænke på, at uden stillede opgaver ville vi aldrig ha kunnet læse så mange fine flash fictions tekster. Vi har et "ansvar" for at de bliver til noget.

Jeg husker, at dit valg af synsvinkel imponerede mig, samtidig med at du så gennemført lod denne menneskeliggjorte orkan være et billede på modelverdenens piger.

Som sagt et dejligt gensyn med orkanen/den islandske askesky. Den sidste kostede mig jo dengang fem dage på Montebellos fine sydspanske genoptræningssted!

Kærlig hilsen Ragnhild

PS jeg må vist i gang med at "ta ansvar"!

Bente Pedersen sagde ...

Kære Randi!

Nej, hvor pudsigt, for jeg havde helt glemt, at jeg havde sendt denne tekst til Dorte for længe siden, så da jeg så billedet, vakte det genkendelse hos mig... og da jeg så så titlen, tænkte jeg: "Hov er det ikke..."
Og jeg ved godt, at de fleste af Skrivebloggens læsere sikkert har læst den før, men nu blev den i alle tilfælde udgivet her..
Jeg går og tænker tanker om denne månedsopgave... håber, at den rigtige idé snart dumper ned i knolden på mig...
Benthe med h ser da fint ud, Randi..
KH Bente

Bente Pedersen sagde ...

Kære Ragnhild...

Ja det kan stadig undre mig, også når jeg genlæser mine egne tekster, hvor det kommer fra. Jeg svinger meget imellem at tænke med et biologisk afsæt om os mennesker som et flokdyr på et vist udviklingsstadie med en masse erfaring nedarvet i vores genpulje til mere filosofiske tanker om "sjæl /ånd / altings ophav i en højere form for kreativ intelligens", men de fleste dage lader jeg bare tingene være,som de nu engang er :-)
Og ja jeg husker godt, at du blev fanget ind af askeskyen fra Island og først ikke kunne komme afsted til Montebello og sidenhen ikke kunne komme hjem derfra. Hvor var det godt, at du kom derned og blev "repareret"..
Glæder mig til tekster fra din hånd! Jeg lærer så meget af at læse dine tekster, men så sandelig mindst lige så meget af dine kommentarer...
KH Bente

Leonius sagde ...

Kære Bente,

også jeg nød at genlæse din tekst om stormen fra Perfiktion.
Det var en opgave, som du løste meget flot.

Leonius.

Aviaaja sagde ...

Kære Bente
Et rigtig dejligt "gensyn" med teksten her som jeg har nydt at læse igen. Tak for det!
Kærlig hilsen Aviaaja

Bente Pedersen sagde ...

Kære Leonius og Aviaja...

Gode ord virker også anden gang!Tak!
Håber snart at kunne få gang i flere nye skriverier, så der ikke skal genbruges så meget, for selv om Skrivebloggen og Perfiktion er to forskellige skrivefora, så er vi jo mange gengangere...og selv om jeg i den grad går ind for genbrug, så har det jo sin grænse...

KH Bente