fredag den 15. oktober 2010

Skæbnesvanger



Dette er beretningen om en mundtlig besked, der for en del generationer siden blev givet til et ungt par i min familie.
En besked, der kom til at betyde meget store omvæltninger i deres liv, og som også den dag i dag har sat sine spor, i vores familie, og direkte på mig.
Beskeden var i alt sin enkelthed denne:

”I skal ud herfra, her må I ikke være længere.”

De blev simpelthen smidt ud af deres bolig.
Det fortælles at deres vært ellers var en elskelig ældre herre, som havde gjort alt for at gøre deres bolig til et godt sted at være, hvor de kunne trives, og hvor der også var rigelig plads til familieforøgelser.
Der var blot eet sted på ejendommen de ikke måtte komme.
Men de var unge, de var videbegærlige, og de var nysgerrige, som unge mennesker jo er når de vil udforske en verden de ikke kender til.

Set i bagklogskabens ulidelige klare lys, skulle de naturligvis ikke have gjort som de gjorde.
Det resulterede jo i, at de stod uden tag over hovedet, og måske med en ny lille verdensborger på vej, nærmest helt alene i verden, uden mulighed for at få hjælp til noget som helst.

De klarede sig trods alt, fik mange børn, og vores familie voksede stort, men i deres, og vores liv har der været og er mange store udfordringer som skulle og skal overvindes.
Det er lige som om, at vi i vores familie, siden den gang, bliver sat på den ene store prøve efter den anden, for at bevise at vi godt kan klare os, at vi er stærke nok, at vi er uddannede nok, at vi er ærlige nok og at vi er næstekærlige nok.

15 kommentarer:

DJunior sagde ...

Gad vide, om det ikke var en alternativ, særligt miljøvenlig boform, de blev smidt ud fra? :)

Bente Pedersen sagde ...

Kære Leonius!

Din tekst rører ved og pirrer min iboende nysgerrighed, for det store spørgsmål om, hvad det da var, at de unge mennesker ikke måtte opdage og skulle straffes for at have set/erfaret, kan jeg så lege videre med i min fantasi.

Men målet for din tekst er jo heller ikke at svare på netop det, men i stedet at påvise, hvilken virkning det har haft på de efterfølgende generationer i denne familie.
At livets hårde prøvelser af mange slags, som de fleste nok egentlig ikke slipper for, hvis de lever længe nok, kan komme til at opleves som noget skæbnebestemt. Om det gør det nemmere at klare og acceptere prøvelserne som et livsvilkår, ved jeg ikke, men det kan da give en slags mening og formål med det, som ellers kan opleves meningsløst!
KH Bente

Leonius sagde ...

Hej DJunior,

jeg er lidt i tvivl, om du har tydet historien, så kig lige på min kommentar til Bente.

Leonius.

Leonius sagde ...

Kære Bente,

jeg troede at det lyste ud af teksten, men jeg har altså skjult det for godt.
Det var den inderste have, de ikke måtte komme i, og de tog ovenikøbet et æble fra æbletræet og spiste det.
Hvad siger du så?

Leonius.

Bente Pedersen sagde ...

Kære Leonius!

Med din kommentar forandrede din "personhistorie" sig i et splitsekund til beretningen om syndefaldet...Sådan!

Men jeg fangede det altså ikke helt i første omgang, bortset fra det almene aspekt ved at være menneske, som tekstens indhold og jeg var enige om, nemlig at der er problemer/udfordringer, som skal klares.
KH Bente

Leonius sagde ...

Kære Bente,

ja- din udlægning af historien var perfekt.
Det var kun det, at den familie der var tale om, var hele vores allesammens familie.
Tak for ordene.

Leonius.

Bente Pedersen sagde ...

Kære Leoinius...

... og det blev det også, for jeg så jo det almene i den...og da almen betyder det, som gælder for de fleste el. alle mennesker, så er det jo menneskefamilien det handler om.
Din tekst har i alle tilfælde fået det til at rumstere på øverste etage, for jeg går og tænker på, hvad det egentlig er, at syndefaldsmyten kan give mig som menneske i år 2010? Jeg tænker også på, hvordan andre religioners myter griber det samme tema an? Jeg har ikke svært ved at acceptere, at livet foruden alt det gode også består af problemer/prøvelser/udfordringer/kriser, for det gør det jo for alle levende væsner, ikke kun menneskene, så jeg har egentlig aldrig tænkt, at det er en straf, som vi skal betale, fordi vi er mennesker, der har syndet...
Måske skulle jeg lige genlæse den, og se om jeg tolker den anderledes nu som midaldrende...God ide!
KH Bente

Ragnhild sagde ...

Kære Leonius

Du har simpelthen gjort det igen! Altså taget mig godt og grundigt ved næsen!

Jeg vil ikke "nøjes" med "beretning" jeg vil have fortælling, vil jeg! Jeg vil sammen med de unge udforske den verden, de ikke kendte, så jeg kunne sidde og have mit på det tørre, når deres grænseoverskridende handling -deres ulydighed - var blevet fatal for dem.

Jeg listede af uden kommentar - den kunne vente. Lidt negative kommentarer kræver ekstra overvejelse.

Bente kommenterer på sin fine måde og jeg skrev straks under derpå i mine tanker.

Og så løfter du selv sløret for den genfortolkning din tekst er over "Syndefaldsmyten".

Nej, det behøver ikke at gøres tydeligere, Leonius. Denne læser skulle bare læse noget mere opmærksomt. Hun som ellers er en hund efter tekster der genskriver de gamle bibelske myter og dødssynderne som Peer Hultberg f.eks gør det i "Byen og verden".

I de sidste to afsnit var det måske værd at overveje om "vores slægt" ville være bedre end "vores familie". Jeg ved det ikke selv!

Tak for gåden og teksten :-)

Kh Ragnhild

Ragnhild sagde ...

Hej igen.

Jeg troede, jeg havde brugt ordet "gendigtning" i stedet for "genfortolkning". Det ser jeg, at jeg desværre ikke har. Men det var det jeg mente.

Hej siger Ragnhild

Leonius sagde ...

Kære Bente,

ja- du havde fat i, at det var menneskeheden der var på tale, derfor havde du også den rette udlægning.
Lidt spøjst at du ikke opdagede den lille krølle.

Leonius.

Leonius sagde ...

Kære Ragnhild,

det var ikke med vilje, at sammenhængen ikke var tydelig nok, men det glæder mig, at du syntes det skal være læserens skyld, at der åbenbart er hint nok.
Jeg vil lige fremhæve een til, som jeg var meget spændt på, men som ingen har nævnt endnu.
Hvis du deler titlen i to ord: "Skæbne svanger" føler jeg, at der er en helt speciel henvisning til Eva i den, eller tager jeg fejl?
Dit forslag om at benytte slægt i stedet for familie syntes jeg er rigtig godt. Havde ordet kommet til mig medens jeg skrev, ville jeg uden tvivl havde brugt det i de sidste to afsnit.
Tak for dine kommentarer og rosende ord.

Leonius.

Ragnhild sagde ...

God morgen Leonius

Jeg så dobbelttydigheden i skæbne-svanger, men det fik jeg ikke med, øv også :-) både for dig og mig!

Lagde du så mærke til spørgsmålet i mit sene bud på augustopgaven?

Titler er virkelig vigtige og de er pejlemærker!

Kh Ragnhild

Leonius sagde ...

Kære Ragnhild,

ja jeg syntes også at titler skal have en afgørende betydning, en form for substans af historien, så den bruger jeg også meget tid på.
Ja, jeg har se spørgsmålet, men det vil jeg skrive om ved din historie.
Så der går jeg til nu.

Leonius.

Randi Abel sagde ...

Kære Leonius,

Syndefaldet - naturligvis. Jeg elsker dine finurligheder, men som vanligt fattede jeg ikke den dybere mening i første hug. Heller ikke i næste for den sags skyld, men efter at have læst de øvrige kommentarer står det selvfølgelig lysende klart, og jeg forstår ikke, at jeg ikke lugtede lunten.

Det er en herlig tekst.

Kh,
Randi

Leonius sagde ...

Kære Randi,

jeg havde egentlig regnet med, at det blev gennemskuet, men på den anden side, gør det da ikke noget, at det først skal gennem en hjernevridning.
Det jeg helst vil med mit skriveri, er at blive læst som en form for godnathistorie, sådan ca. 15 minutter før man skal sove.
Hvis så læseren ligger vågen den halve nat for at spekulerer over teksten, så har jeg nået mit mål.
Tak for dine flotte ord.

Leonius.