lørdag den 20. november 2010

Dagbogen



Anita trådte et skridt tilbage. Underkanten på den forgyldte ramme om det store maleri flugtede med sofaryggen.

Hun kunne mærke familiens bebrejdende øjne i nakken og vendte sig om. De hang der allesammen, som de altid havde gjort. Billederne af hende selv var dog blevet udskiftet med broren i stiveste puds sammen med en storsmilende kvinde i brudekjole og med en fed, dåbsklædt baby i armene. De to med en anden baby i dåbskjole og en dreng på et par år stående imellem sig. En ung fyr med studenterhue.

Anita kantede sig rundt om de tunge mahognimøbler hen til døren til sit gamle pigeværelse. Hun trykkede håndtaget ned og trådte indenfor.

Alt stod, som da hun forlod det. Skibsbriksen med det rodede sengetøj. Bukser, bluser, undertøj i ét virvar på gulvet foran den åbne klædeskabsdør. Det runde spejl i læderstrop over toiletbordet med smykkeskrinet og de mange parfumeflakoner. Hun satte sig forsigtigt på den trebenede stol, tog en tilfældig flakon op og skruede proppen af. Lugten af sprit rev i hendes næsebor.

Lyden af latter på den anden side af vinduet fik Anita til næsten at tabe parfumeflakonen. Et par teenagers havde taget opstilling på fortovet. Pigen stod krumbøjet og holdt sig på maven. De havde vel ingen steder at gå hen. Da Anita en time tidligere var kommet forbi byens lille torv, havde hun lagt mærke til, at tankstationen var væk, og vinduerne i den gamle købmandsbutik var dækket af træplader.

Anita trak øverste skuffe i toiletbordet ud. Nøglen lå der, men dagbogen var væk. Moren havde nok brændt den eller gravet den ned i haven, så ingen kunne læse sandheden om farens fald fra klinten. Man måtte give konen, at hun holdt ord.

Anita børstede de handskeklædte hænder mod hinanden, rejste sig og kantede sig tilbage gennem stuen. Med skosnuden pirkede hun til moren, som lå i entreen. Hun skrævede over den livløse krop, klappede let på den bugnende skuldertaske som for at sikre sig, at pengene stadig var der, og åbnede hoveddøren. Hun missede mod solen, da døren smækkede i efter hende.

”Lad dem bare fortælle politiet om den overvægtige, mørkhårede kvinde, de har set forlade huset,” tænkte Anita, da hun passerede de to unge mennesker på fortovet.

7 kommentarer:

Bente Pedersen sagde ...

Kære Randi!

Hvor er det forunderligt at se, hvor meget anderledes din tekst præsenterer sig her end på Saxo, skønt ordene er de samme.

Det foto, der supplerer teksten betyder altså mere, end man lige tænker over, kan jeg så konstatere.

I denne tekst nyder jeg alt det,som du formår at få leveret af fakta om familiens forhistorie, mens hun bevæger sig rundt i huset. Jeg nyder også, at det er en beregnende hårdkogt kvindelig forbryder, for det er ikke ofte, at de får hovedrollen. Hun virker totalt og aldeles ligeglad med at rende ind i et par evt. vidner på fortovet.

Jeg har ikke sendt dig "Vingebæreren", da jeg er lidt i tvivl om den er for lang til Skrivebloggen. Hvad siger du?
Du må også love, at vi får teksten om Oscar,som jeg lige har læst i aften :-)
KH Bente

Randi Abel sagde ...

Kære Bente,

Jeg blev så overrasket over at se en kommentar til min tekst. Tænk, at du havde tid til at kigge indenfor på Skrive-bloggen midt i SAXO-ræset. Tusind tak for det og for dine søde ord om teksten. Ja, et passende billede gør underværker, og Jørn havde tilfældigvis dette dejlige maleri i guldramme på sin hjemmeside.

Åh ja, send mig din pragtfulde tekst om Antenna, så den kan komme på på lørdag. Den er ikke spor for lang.

Hvis du virkelig synes, Oscar skal publiceres her, vil jeg gøre det. Det havde jeg ellers ikke tænkt mig, især fordi bog-paraply boing scenen er noget usandsynlig.

Kh,
Randi

Poly sagde ...

Kære Randi
Jeg biliger helt Bentes kommentar vedr. din tekst, men i særdeleshed mht et billed. Selvom ens kommentar nok bliver lidt mere sparsomme, da "man" jo allerrede har kommenteret dem!

Og mht til historier fra SAXO, er det da helt fint af Skrive-bloggens læsere også kan nyde godt af alle guldkornene, der blive sendt ud pa SAXO. Og som man siger, når det regner på præsten, drypper det på degnen!
Og hvis du gider at have mine lidt "kedeligere" fortællinger, er du meget velkommen til dem! Og jeg klister gerne et billed med.

Indvidere, synes jeg ikke det gør noget at nogle af fortællingerne er lange, især da der ikke er den store instrømning fra de forskellige forfatterspirer!

@ Kære Bente
Personligt er jeg supervild med din fortælling om "Antenna"! Men jeg elsker nu engang smukke, fantasifulde og eventyragtige fortællinger, der er velskrevet. Især hvis de har en undertone af visdomsord og lærdom! Forøvrigt har jeg sat "Antenna" på debat siden, under "Anbefal tekster"!

Med hilsner Poly

Randi Abel sagde ...

Kære Poly,

Jeg vil også meget gerne have dine (under ingen omstændigheder kedelige) tekster tilsendt, så de kan komme på bloggen.

Det vil være rigtig fint at have tekster at tage af, mens vi har travlt på SAXO. Vel at mærke tekster, vi allerede har kommenteret. Det vil være synd at lægge de få andre tekster ud nu, som jeg har liggende, for de ville jo ikke få den feedback, de har fortjent.

Kh,
Randi

Bente Pedersen sagde ...

Kære Poly!
Det er jeg sørme da helt beæret over!
Tak!
KH Bente

Ragnhild sagde ...

Hej Randi.

Er du nu helt sikker på at billedets gyldne ramme flugter med sofaryggen.

Jeg blev forleden lidt i tvivl - og min mistanke var vakt!

Jeg vil love at ta' mig sammen og sende mine saxo-tekster til bloggen.

Men først må jeg på indsamlingstourne på Brønderslevvej (3,5 km) min "gade".

Der skal rejses frivillige bidrag til en skulptur af en meget dygtig lokal kunstner, Bodil Dam.

Fugletræet skal "rejses" med fugle doneret af os lokale borgere. Vi må jo gøre noget i vores del af udkantsdanmark (sikke en forfærdelig kliche) hvor virkelige fremsynede politikerer netop har nedlagt den relativt nyudbyggede og renoverede skole.

Ak ja! Tiderne forandres. Men er det fremsyn eller afvikling?

Kh Ragnhild

Randi Abel sagde ...

Kære Ragnhild,

Dejligt, du fik tid til at stikke næsen indenfor her midt i dine andre gøremål.

Der foregår mange besynderlige ting rundt omkring, og det er en velkendt vise, at man lægger nyt fortov, inden man udskifter vandrørene.

Det lyder spændende med et fugletræ. Jeg fandt lige en artikel om det på nettet.

Send mig endelig dine SAXO tekster, når du får mulighed for det. Det gælder i øvrigt også jer andre herinde.

Kh,
Randi