Ifølge Den Store Danske – Gyldendals åbne encyklopædi er definitionen på en kliché en nedslidt sproglig vending. Klichéen foregiver originalitet, men opleves som banal.
Men hvornår er en sproglig vending nedslidt og banal?
Er den det i alle situationer?
Betragter vi den alle samtidig som nedslidt og banal?
Skal man for hver en pris skabe sine egne originale billeder hver gang, eller er nogle sproglige vendinger gangbare, selvom de har været brugt igen og igen og igen?
Hvad mener I?
/Randi
3 kommentarer:
Jeg ville rigtig gerne mene noget, men jeg har en elev der trækker tænder ud i min klasse. Jeg har arbejde til op over begge ører.
Det er et smukt billede med henvisninger til gyldent efterår og Dan Turell.
Kh Ragnhild
Kære Ragnhild,
I denne tid forventer jeg heller ikke så mange meninger herinde, så du er helt bestemt undskyldt. Jeg har heller ikke selv haft tid til at mene noget.
Billedet er igen af Jørn.
Kh,
Randi
Kære alle,
Hmm, nu jeg er her, er det vist i øvrigt et godt tidspunkt at mene noget på.
Det siges, at klichéer er not. At skrive, at jeg synes, de er hot, vil være at tage munden for fuld (!), men jeg
tager gerne hatten af for nogen
forsøger at tage tingene i stiv arm
barsler med nye tekster
melder pas, når jeg er på bar bund
For mig er disse udtryk en fælles sproglig referenceramme.
Kh,
Randi
Send en kommentar