onsdag den 10. november 2010

Miljøbeskrivelse: Location



Kære alle,

Apropos ugens opgave hos SAXO er denne onsdags tema valg af location.

Når man skal skrive en tekst og skabe et miljø, er det oplagt at starte med stedet, hvor begivenhederne skal finde sted. Det kan gøre en tekst mere dynamisk, hvis man placerer sine hovedpersoner et sted, som ikke er det mest oplagte.

I sin bog, Manual til Skrivekunsten, skriver Robert Zola Christensen:

Citat:
Et ungt par, der sidder og skændes i lejlighedens lille køkken, kan synes forudsigeligt. Flyt dem ned på gaden, hvor de fører samme skænderi, mens de pakker ferieudstyr i den alt for trange tagbagagebærer, eller sæt dem i gang med at tapetsere stuen.
Citat slut

Hvordan bestemmer I jer for en location, og har I eksempler på locationer i jeres egne tekster, som ikke er de mest oplagte?

/Randi

2 kommentarer:

Bente Pedersen sagde ...

Kære Randi!

Jeg havde da helt glemt, at det var onsdag og markedsdag ;-) Jeg vil opfordre dig til at lade oplægget stå i de kommende dage. Dels er vi travlt optaget inde på Saxo, vil jeg gætte på... det er jo de første dage, og skal lige finde sit leje, og dels vil det give flere lejlighed til at reflektere på det...
Jeg har lige præcis til denne uges opgave valgt et noget andet miljø end vanligt, men vil ikke røbe det her, da jeg kunne finde på at sende den til Skrivebloggen også...
Jeg har haft tekster, der foregik blandt en bunke støvvæsner på en reol, i græsset hos en tæge, i en sauna, og i et nonnekloster,som nogle af de mere specielle, jeg lige kan huske. Skal da lige tilbage og genopfriske, om der var andre mere specielle.
Det var i alle tilfælde spændende og udfordrende at afprøve. Teksten fra nonneklosteret mundede ud i, at jeg købte en roman,som var selvbiografisk, og som udkom lige på det tidspunkt. Det var noget af en øjenåbner.
KH Bente

Randi Abel sagde ...

Kære Bente,

Selvom SAXO tager al jeres (vores, når jeg også kommer i gang) tid, synes jeg, vi skal holde fast i publicering på bloggen lørdag og onsdag. Der kunne jo komme nogen forbi, som ikke deltager på SAXO ;)

Mht. anderledes miljøer jeg har brugt, kan jeg kun komme i tanke om et bryllup og en begravelse i Iran. Jeg er desværre lidt gumpetung og ville aldrig få den tanke at gøre et støvfnug eller et insekt til min hp ;) Det er godt, der findes mennesker med en bedre fantasi end min.

Kh,
Randi