onsdag den 3. november 2010

SAXO's Forfatterskole starter igen



Kære alle,

Som nogle af jer allerede ved, starter SAXO's forfatterskole op igen. Det gamle SAXO forum har været utilgængeligt et stykke tid, men i går gik et nyt og - ser det ud til - langt mere overskueligt forum i luften. Der blev samtidig åbnet for tilmelding.

Også denne gang har SAXO allieret sig med Ida-Marie Rendtorff og Daniel Zimakoff i lærerrollen, og det er igen gratis at deltage.

Første opgave bliver åbenbaret mandag den 8. november kl. 21:00, og kurset løber over fem uger. Overskriften på første opgave er miljøbeskrivelse: Miljøet i en historie er mere end en kulisse for personerne...

Jeg er usikker på, om SAXO sender mails ud om tilmelding, så tilmeld jer på
http://forfatterskolen.saxo.com/.

Vær søde at sprede budskabet om forfatterskolen. Jeg håber, vi ses derinde :)

Kh,
Randi

6 kommentarer:

Poly sagde ...

Kære Randi
Jeg så straks din meddelse på FB. Mange tusind tak. Og jeg har fluks meldt mig til, dog med lidt bankende hjerte!

Jeg har været meget stille, men tog så denne lejlighed til lige at give et "pip" herfra. Jeg ville gerne havde ventet lidt endnu, da den 8 nov er min sidste opr.og jeg så lige skal komme mig efter den. Det har været lidt af en prøvetid med masser af undersøgelse, prøver, hospital osv. Men nu skulle jeg snart være tilbage i topform (krydser fingre).

Desværre er jeg kommet HELT ud af træning med at skrive. Men med SAXO håber jeg at det "måske" lykkedes at få håndteret "de der tekster"!

Har savnet blokken og jeres allesammens "kærlige omsorg" og "lune humør". Men det varer sikkert lidt endnu, inden jeg igen lægger ud her. Med jeg følger dog stadig med fra "sidelinjen"!

Knus og hilsner hernede fra
Poly

Bente Pedersen sagde ...

Kære søde Poly :-)

Pludselig dukker dit navn op igen her blandt os, og smilet breder sig på mit ansigt!

Hvor skønt! Velkommen tilbage :-)
Dejligt at høre, at du snart er i form igen, både fysisk og til at fatte pennen.
Det har været/er stadig en hård tid for dig, så inde på Saxo kan du jo bare starte lidt forsigtigt op. Men da en rigtig god idé og en god måde at komme i skriveform på igen. En forfatterskole, hvor det er meningen, at man skal øve sig og lære undervejs.
Pøj pøj d.8/11!
Stort knus
Bente

Poly sagde ...

Kære søde Bente
Bare et hurtigt "tusind tak" for de kærlige og betænksome ord. Det lunede godt om hjertet.
Mange knus
Poly

Randi Abel sagde ...

Kære Poly,

Hvor er det dejligt at se dig herinde igen og at vide, at du har tilmeldt dig SAXO skolen. Det, tror jeg, du vil få stort udbytte af.

Det er rart at vide, at du er godt på vej til at blive rask igen.

Kh,
Randi

Bente Pedersen sagde ...

Kære alle!

Medmindre at du lige har et oplæg til november/december opgaver klart, Randi, så kunne jeg tænke mig at foreslå, at vi, der deltager i Saxos forfatterskole i de kommende uger, vælger nogle af vores Saxo tekster ud og også sender dem til udgivelse på Skrivebloggen, så vi holder liv i barnet imens forældrene er på café.
KH Bente

Randi Abel sagde ...

Kære Bente,

Det er en rigtig god idé. Det bliver temaet (opfordringen) på onsdag.

Jeg har ikke noget oplæg klar til en månedsopgave. Det er vist bedst at vente med det, til SAXO lukker og slukker.

Kh,
Randi