lørdag den 27. november 2010

Strandgade 10



Jeg stod foran den store grønne port med den lille dør i den ene halvdel, som man sædvanligvis benyttede som fodgænger når man skulle ind i ejendommen. Jeg stod her sammen med min kusine fra Stockholm. Det var ganske mange år siden vi havde set hinanden sidst. Vi havde jævnlig kontakt i form af mails, hvor vi holdt hinanden a jour om hverdagens store og små begivenheder. Nu hvor hun var gået på delpension, havde vi aftalt at hun skulle besøge mig. Hun havde aldrig set mit barndomshjem. Så derfor stod vi nu her.

Siden jeg sidst havde været forbi mit første hjem, var der kommet dørtelefon ved porten, så man skulle ringe på hos en af beboerne for at komme ind i gården. Det var vores held, at der denne dag var sat krog på portdøren, så vi kunne gå derind uden at genere nogen. Porten så ud som den altid havde gjort. Dog noget mere velholdt end jeg huskede den, men den samme mørkegrønne farve. Den var udsmykket med kassetter og udskårne løvranker. 10-tallet i den indlagte sandstensbue over porten var det samme som dengang for næsten 60 år siden, da jeg boede der.

Portrummet fører én gennem forhuset og ind i gården, som er brolagt med store toppede sten, også som dengang i den fjerne barndom. Dengang var denne ejendom, som mange på Christianshavn, det rene slum. Den ene langside i gården er en høj vinduesløs brandmur med vildvinsløv til at pynte lidt på den bare mur der afgrænser noboejendommen. På den anden side ligger sidehuset, som kun er to etager højt, og som resten af ejendommen, vindt og skævt og bygget med bindingsværk.

For enden af gården ligger baghuset, hvor jeg boede med mine forældre på tredje sal. Vi delte et toilet, som lå på en fælles gang, med to andre lejere, så man skulle ud af hovedøren for at komme på toilettet! Til opvarmning var lejligheden udstyret med én kakkelovn, som stod i stuen. I køkkenet, som var en originaludgave af det man kan se på arbejdermuseet i dag, var der et vindue der vendte ud mod en skakt af en gård, hvor der i bunden stod en masse jern, mere eller mindre skrot, tilhørende det smedeværksted der lå nederst i bygningen med en stor port ud til gården. Jeg kan huske, at de havde en stansemaskine. Når den kørte, dansede hele huset i takt med dens slag gennem metalpladerne.

Måske var det derfor, at taget var så utæt, at når det regnede, havde vi ikke vaskefade, krukker og gryder nok til at opfange det vand der kom ned gennem loftet! Og så var der rotter. Man kunne høre dem klapre med skraldspandslågene efter mørkets frembrud. Engang, hvor min far var på vej ned for at give vores hund sin aftenluftetur, var den usædvanlig ivrig efter at komme afsted. Min far lukkede den ud af hoveddøren uden at give den snor på. Den styrtede afsted. Vi kunne høre den på vej ned ad trappen. Min far skyndte sig efter hunden. Midt på et trappeløb så han en stor rotte. Hunden havde haft så megen fart på, at den ikke kunne stoppe midt på trappen. Men på den næste afsats var den ved at snurre omkring sig selv, hvorefter den for op ad trappen igen, snappede rotten i ryggen, slyngede den op i luften og greb den i nakken og lukkede kæberne omkring den så den brækkede halsen på rotten. Derefter mistede den fuldstændig interessen for rotten. Tip som vores hund hed, havde min far købt, som hvalp, af nogle spanske fiskere, som lagde til nede ved Knippelsbro, hvor der dengang var en del fiskere der lagde til. Fiskerene havde forsikret min far om, at det var en rottehund. Episoden viste, at de havde haft ret.

Nu er Christianshavn blevet mondænt og lejlighederne er ejerlejligheder. Der er garanteret ikke hul i taget og rotter i gården. Men der er stadig en særlig atmosfære over området, som jeg holder af den dag i dag.

5 kommentarer:

Randi Abel sagde ...

Kære Jørn,

Du kan bare det der med miljøbeskrivelse og at skabe en stemning.

Kh,
Randi

Bente Pedersen sagde ...

Kære Jørn!

Dejlig tekst, om en tid og et miljø,som var engang, og som af og til kan være svær at se for sig, når nutidens renovering leverer stål og blanke facader på steder, hvor der før var bindingsværk og kringelkroge. Så det er dejligt, at du kan male miljøet levende med dine ord!

Fantastisk, at man har valgt at bevare brostenene. Du nævner, at porten var dekoreret med kassetter? Hvad er det? Min nysgerrighed byder mig at spørge.

Din tekst returnerede mig til ferier for cirka 40 år siden i et meget gammelt hus i Nørregade i Århus, hvor alene trappen var en brandfælde, da den var så smal, at to voksne ikke kunne passere hinanden. Det var også med lokum i gården og metalskraldespande med klaplåg, hvor det kunne være godt med en vaks hund som Tip i nærheden.

KH Bente

Jørn E. sagde ...

Kære Randi!

Tak for de venlige ord og tak for at du holder gryden i kog. Jeg håber, at der vil vise sig nogle nye bidragydere og at nogle af de der tidligere har bidraget vender tilbage.
Jeg synes vore side har sin store force i at den fremtræder estetisk, og at der er billeder på.

Kærlig hilsne

Jørn E.

Jørn E. sagde ...

Kære Bente!

Tak for din - som sædvanligt - venlige og indlevede kommentar.

Jeg tror jeg vil sende dig et eller to billeder, så du kan se hvad kassetter er, når man taler udsmykning.

Hyggeligt, at høre fra dig.

Kærlig hilsen

Jønrn E.

Bente Pedersen sagde ...

Kære Jørn!

Tak fordi, du vil være med til at udvide min horisont. Billederne er modtaget og studeret med interesse!

KH Bente