lørdag den 6. november 2010

Vendepunktet



Sent hjemme fra arbejde. Træt efter 14 timer ved pc'en. Jeg arbejdede med at oversætte en engelsksproget roman, som var fyldt med udtryk og vendinger, slang o.s.v. Det var svært, at finde en ordentlig oversættelse til mange af disse specielle engelske formuleringer. Men jeg havde hårdt brug for de penge jeg kunne tjene ved det.

Der lå en lokalavis på gulvet indenfor hoveddøren og da jeg løftede den op, lå der en rudekuvert nedenunder. Den var fra et advokatfirma. ”Satans”, mumlede jeg for mig selv. ”Endnu en trussel om inddrivelse ved incasso. Gad vide hvad det er denne gang?”

Jeg flåede kuverten op. Jeg blev lidt overrasket, da jeg så, at der var hele to sider. Begyndte at læse. Jo længere jeg kom ind i teksten, jo mere tabte jeg underkæben. En beskuer ville sikkert ha' fundet mit ansigtsudtryk ganske komisk.

”Hr. Allan Mynster. Jeg henvender mig til dem, som kurator i boet efter afdøde ingeniør Adam Lange. Adam Lange, som var Deres morfars bror, rejste i sin tid til Peru, hvor han arbejdede som brobygningsingeniør og skabte sig en betydelig formue. Ifølge skifterettens oplysninger er De nærmeste slægtning og desårsag indtræder De som arving. Boets formue er opgjort til 7 millioner u.s.$. Der er imidlertid en arveafgift på 15% af beløbet, som vil blive fratrukket inden provenuet udbetales til Dem. Jeg vil bede dem rette henvendelse til min sekretær for at aftale et møde, idet der er visse papirer der skal underskrives, og De skal dokumentere, at De er den person der er berettiget til den pågældende arv. ”

Med venlig hilsen

Axel Winkel, advokat

”Jeg ved ikke hvor mange gange jeg læste brevet igennem, men til sidst kiggede jeg på kuverten, for ligesom at få bekræftet, at det var en rigtig advokat der havde skrevet til mig.

Jeg besluttede mig for at ta' det HELT roligt. Jeg gik hen til mit spiritusskab. Der stod en enkelt flaske Bourbon whisky, min foretrukne last, som jeg stadig tillod mig. Trods modgang, eller måske snarere på grund af den. Jeg skænkede mig en ordentlig bamse, for at berolige nerverne.

Jeg tændte for TV'et og så lidt på TV2-News inden jeg gjorde mig klar til natten og gik i seng.

Jeg drømte en masse mærkelige ting. Min morfar optrådte bl.a. ”Det havde du nok ikke regnet med, hvad, knægt. Buldrede han og slog en mægtig skraldlatter op, som jeg kunne huske han gjorde. Han blandede sig med en masse mennesker jeg ikke kendte og forsvandt. Jeg råbte efter ham for at få noget at vide om hans bror, men alle disse mennesker var i vejen, og så forsvandt han for mig.

Jeg vågnede. Badet i sved. Vaklede ud på badeværelset og tog et bad. I badet begyndte virkeligheden så småt at vende tilbage. Jeg skyndte mig at blive færdig og nærmest løb ind i stuen, for at sikre mig at brevet var virkelighed.

”Jo, det lå der på skrivebordet ved siden af telefonen. Jeg tog telefonen med rystende hænder og trykkede nummeret til advokatfirmaet.

”Axel Winkel og partners” lød en veloplagt sekretærstemme i røret. ”Æh, ja jeg skulle tale med Axel Winkels sekretær for at træffe en aftale” sagde jeg lidt spagfærdigt. ”Ja, Hvad drejer det sig om?” Spurgte den venlige stemme. ”Jah, jeg har fået et brev vedr. en arvesag” ”Kan du give mig journanummeret, det stå oppe til højre under datoen”, afbrød sekretæren. Hun fik nummeret og bad mig vente et øjeblik. Hun vendte tilbage og spurgte mig hvornår det kunne passe mig. Vi aftalte en dato og et tidspunkt.

Jeg kunne ikke la' vær' med at spørge: ”Er det virkelig rigtigt, at jeg har arvet syv millioner u.s. Dollars?” ”Jeg kunne høre at sekretæren måtte lægge bånd på sig for ikke at komme til at le. Så svarede hun: ”Ja det er det. Det må da være lidt af et vendepunkt.”

Spontant røg det ud af mig: ”Ja, det kan du bide dig selv i næsen på. Værs'go' bid!”. Nu lo hun.

7 kommentarer:

Leonius sagde ...

Hej Jørn,

en dejlig historie om et emne vi vel allesammen godt kunne tænke os at opleve.
Jeg syntes den er velskrevet, men kunne godt tænke mig at komme lidt længere ind i forløbet.
Jeg havde et problem hvor du skriver, at brevet fyldte to sider.
Den tekst du læser op, kan umulig fylde så meget.
Ellers en dejlig optimistisk fortælling.

Leonius.

Jørn E. sagde ...

Kære Leonius!

Tak for din kommentar. Det med brevet der fylder to sider skal blot antyde, at det var et detaljeret brev med mange oplysninger ud over det jeg refererer. Det er blot den forreste side. Resten er bilag.
At jeg ikke kommer længere ind i historien skyldes, at vi jo skal begrænse os i dette medie. Det er faktisk noget jeg har svært ved. Kunne sagtens ha' skrevet en længere historie.

Kærlig hilsen

Jørn E

Bente Pedersen sagde ...

Kære Jørn!

Hvor dejligt, at du udlever den velkendte drøm om den rige slægtning, der pludselig og uventet begunstiger én med en arv.
Til en forandring viser det sig denne gang at være ganske vist, den er god nok.Som læser sidder jeg og venter på at møde de forhindringer,som din hp skal gå igennem for at ende med den lykkelige udgang, som vi bliver præsenteret for, men de kommer aldrig.
Måske derfor, at jeg sidder med en fornemmelse af en tekst, der blegner til sidst uden at efterlade sig et kæmpe fodspor i min hukommelse.
Jeg kan forstå på din kommentar til Leonius, at du føler dig begrænset af pladsen i disse blogtekster, og det er jo ærgerligt med den sprudlende fortælleevne,som du har. Kunne et råd være at dele det op i flere afdelinger,så vi får en del ad gangen?
Men det er sørme en kunst at skrive lynprosa, og vi med alt for mange ord må jo bare øve os ;-)
KH Bente

Jørn E. sagde ...

Kære Bente!

Du er jo altid god for en konstruktiv og dog kritisk kommentar.

Jo, opdeling er en god metode. Jeg brugte den i min krimi om Rådyret i SAXO. (Historien kan genlæses på min hjemmeside www.j-funnyo-rn.dk under "Forfatterier".
Tak for din kommentar og undskyld jeg var så længe om at reagere, men SAXO ta'r godt nok det meste af den ledige tid!

Kærlig hilsen

Jørn E.

Randi Abel sagde ...

Kære Jørn,

Jeg læste din tekst, lige da den var blevet postet. Jeg må være blevet forstyrret, for det er pludselig gåer op for mig, at jeg aldrig fik kommenteret den. Det må du altså undskylde.

Som altid nød jeg din lune fortællestil. Under andre omstændigheder ville jeg foretrække uddrag af brevet i løsrevne sætninger, men et samlet uddrag eller hele brevet minus bilag passer så fint her.

Jeg kunne også godt have ønsket mig nogle fortrædeligheder undervejs, men jeg er helt med på, hvor svært det er at få det hele med og stadig begrænse sig.

Kh,
Randi

Jørn E. sagde ...

Kære Randi!

Tak for din kommentar. Jeg har indtryk af at du er et meget travlt menneske og at du ta'r mange opgaver på dig. Og den som venter på noget godt o.s.v.

Du besvarer selv årsagen til de manglende detaljer og manglende hurdle på den heldige hp's vej til milionerne.

Kærlig hilsen

Jørn E.

Jørn E. sagde ...

Kære Randi!

Tak for din kommentar. Jeg har indtryk af at du er et meget travlt menneske og at du ta'r mange opgaver på dig. Og den som venter på noget godt o.s.v.

Du besvarer selv årsagen til de manglende detaljer og manglende hurdle på den heldige hp's vej til milionerne.

Kærlig hilsen

Jørn E.