lørdag den 5. februar 2011

En stor beslutning



Jeg stod i securitykøen ved indgangen til transithallen. Udover den almindelige håndbagage, havde jeg valgt en ”håndtaske” der var lidt større end dem jeg normalt bruger. Jeg havde nemlig brug for al den plads jeg kunne få. Det var ikke som det havde været så mange gange før. Jeg stod med en enkeltbillet. Det var NU. Jeg rejste ud af et liv og ind i et andet. Jeg følte det lige pludselig, meget fysisk, . Som en stor hård klump i maven.

Når jeg nu, om lidt , går ind i transithallen, vil jeg gå ind i venteværelset mellem min fortid og min fremtid. Jeg havde diskuteret meget med mig selv, om jeg helt havde gjort mig alle konsekvenser klart. Det havde jeg naturligvis ikke. Det var jo simpelthen umuligt.

Konflikten stod mellem fornuft og ufornuft, mellem mod og behovet for tryghed. Men hvor tryg kunne jeg vide, at en tilværelse her hjemme i gamle Danmark ville blive?

Men jeg var ved at forlade hele min barndom og ungdom. Min familie og venner. Meget og mange ville blive berørt. Min lillesøster, fire år yngre end mig, som jeg havde delt barndommen og teenageårene med. Jeg holder meget af hende. Det påvirker mig naturligvis, at hun er ked af det. Og mine veninder. En havde sagt: ”Jeg kommer til at savne dig i hverdagen”. En anden havde erklæret at et venskab ikke kunne holde under sådanne omstændigheder. - Der røg da vist det venskab. Mine forældre. Jeg ved at de er meget påvirkede af min beslutning. Selvfølgelig. Selv om de opfordrede mig til at gøre det jeg mente var det rigtige for mig. Alt ville være forandret efter en flyrejse på ca. 10.000 km!

Jeg flytter til et land i det sydlige Afrika, hvor alt var anderledes. Når det er sommer i Danmark, er det ”vinter” i Zimbabwe. Styret er et erklæret kommunistisk diktatur efter Cubansk forbillede. Landets økonomi ligger mere eller mindre i ruiner. Alt var i sandhed anderledes. Selv den spiralformede hvirvel vandet danner når det løber ud i bunden af håndvasken snurrer den modsatte vej rundt. Og så er det ikke engang løgn. Det er fordi landet ligger på den anden side af Ækvator.

Men jeg var sikker på, at jeg havde truffet det rigtige valg. For i dette fjerne land bor den mand jeg ønsker at dele resten af mit liv med og få mine børn sammen med.

Sammenfattende var det det afgørende for mig. Terningerne er kastet!

18 kommentarer:

Jørn E. sagde ...

Kære alle!

Jeg var ikke klar over, at det var den her historie Randi ville trække op af "hatten".

Jeg kan fortælle at min datter nu har tre børn med den mand hun valgte at leve sit liv med dernede i Zimbabwe. Den seneste ankom 7. september 2010.
Jeg har iøvrigt i går 4. feb. fået mit 4. barnebarn, født af min yngste datter på Hvidovre hospital.

Kærlig hilsen

Jørn E.

Randi Abel sagde ...

Kære Jørn,

Det er en dejlig historie om at tage et valg, som har stor betydning for både en selv og mange andre mennesker. Det er dejligt at vide, at det viste sig at være den rigtige beslutning.

Stort tillykke med endnu et lille nyt familiemedlem :D

Kh,
Randi

Jørn E. sagde ...

Kære Randi!

Tak for hilsnen. Jeg er netop vendt hjem efter at ha' mødt ham for første gang. Det var et godt møde ;o)

Historien handler jo om noget der skete for godt seks år siden. Det er udtryk for nogle af de tanker jeg forestillede mig hun tænkte og jeg har senere fået bekræftet, at historien rigtig godt afspejler de tanker hun gjorde sig dengang.

Kærlig hilsen

Jørn E

Marie sagde ...

Kære Jørn

Da jeg jo vidste, at din datter bor i Zimbabwe, læste jeg historien, som at det var dig, der var på vej til at flytte derned. Ja, indtil jeg kom til de sidste linier. Jeg undrede mig lidt over veninderne, men ellers blev jeg rystet over dit mod. Godt du blev herhjemme, og tillykke med endnu et barnebarn.
Der er lidt med tiderne undervejs i teksten. Du skifter flere gange mellem nutid og datid, ikke altid logisk.

Kh
Marie

Poly sagde ...

Kære Jørn

Da jeg så din navn dukke op på Skrive- bloggens FB, var den første tanke der faldt mig ind: Gode trofaste Jørn, altid parat og først med en tekst!

Nå, ja, der er jo faktisk nogle flere der er lige så trofast, men du skriver altid så utroligt jordbundet. Jeg føler det som om du står ved siden af mig og fortæller mig hele oplevelsen, samtidig med du "viser" mig en masse fotos for at understrege din historie.

Der er bestem en fornøjelse at læse din tekst igen.

Dog må jeg understrege, det var lidt for 'underligt' at læse din tekst, for den lå lige op af mit eget tankesæt, da jeg tog afsked med moderlandet!

Og hjertelig tillykke med dit nye barnebarn.

Med hilsner
Poly

dorte.folkmann sagde ...

Kære Jørn

Stort tillyke med det nye barnebarn som du sikkert skamløst vil nyde, pjatte med, forkæle og alt andet som bedsteforældre har førsteret til.

Hvor er det også dejligt at læse at du har så tæt et forhold til din datter at du kan skrive hendes historie med stor indfølingsevne - og med hendes velsignelse så vidt jeg husker.

Jeg har en datter der snart er færdig med en international uddannelse med Afrika som hovedområde. Jeg er sikker på at Afrika er lige så vidunderlig som hun siger, men beder alligevel til at hun ikke slår sig ned der for godt. Egoist, javist!

Savnet må være skrækkeligt, men det er en god måde du bearbejder det på, og som sædvanlig en fornøjelse at læse dig.

Kh Dorte

Jørn E. sagde ...

Kære Marie!

Det med de skiftende tider har du nok ret i. Det må jeg se på i originalversionen.
At det ikke er mig der rejser synes jeg fremkommer ret hurtigt i historien. Der står, at hp forlader sin barndom f.eks.
Venner og veninders reaktion er ikke altid lige nemme at forudsige, endsige forstå. Men det har du sikkert også erfaret.
Tak for din kommentar.

Kærlig hilsen

Jørn E.

Jørn E. sagde ...

Kære Poly!

Tak for de søde ord. Jeg er glad for, at du oplever mig som en "storyteller". Det er nemlig min ambition.
Jeg ta'r det også som en kompliment, at du genoplever din tilsvarende situation.
Tak for kommentaren.

Kærlig hilsen

Jørn E.

Jørn E. sagde ...

Kære Dortee!

Tak for lykønskningen. Ja, jeg er blevet udnævnt til at skulle være "supermorfar" af min yngste datter. Hun har iøvrigt også læst på afrikastudier på universitet i Kbh. Har været i Burundi i et minerydningsprogram.

Du skal nu ikke være så bekymret. Jeg har haft nogle fantastiske oplevelser i kraft af min ældste datters fjerne bopæl. Der er fordele og ulemper ved alting. Iøvrigt er savnet værst i starten. Derefter bliver det en del af hverdagen. Jeg tror på, at ens børn bliver mest lykkelige, hvis de får lov at leve deres liv som de vil.
Nå, det er jo ikke nogen særlig litterær kommentar denne her, men mange tak for DIN kommentar.

Kærlig hilsen

Jørn E.

Bente Pedersen sagde ...

Kære Jørn!
Der tog du lige godt fusen på mig i starten, for jeg var overbevist om, at nu havde du besluttet at nyde dit otium hos din datter,svigersøn og børnebørn i Zimbabwe.
Jeg studsede end ikke over dit første spor: "havde jeg valgt en ”håndtaske” der var lidt større end dem jeg normalt bruger."...for mænd går jo også med håndtaske i dag...
Men da du så nævnte, at du nu skulle forlade din barndom og ungdom samt dine forældre, så var jeg klar over, at du ikke var hp, og da Zimbabwe dukkede op, vidste jeg, at det kunne være et bud på en stor omvæltning set fra din datters synsvinkel.
Det er en flot manøvre/gestus fra din side og lige præcis, hvad vi forældre må gøre, når vore unger foretager store omsiggribende valg, som også får konsekvenser for os selv: At prøve at forstå ved at indleve os...Det må bestemt have rørt din datter at læse din tekst.
Og så stort tillykke med dit fjerde barnebarn, som du kan få lov at nyde på tæt hold.

Marie har allerede påpeget, at dine tidsskift ikke altid er logiske og forvirrer læsningen ind imellem, men det er du opmærksom på. Har du også bemærket det lille "mi" i følgende: "om jeg helt havde gjort mi alle konsekvenser klart." Sig til, hvis jeg skal rette det til mig...

KH
Bente

Jørn E. sagde ...

Kære Bente!

Tak for din, som sædvanlig, korstruktive og søde kommentar.
Jeg kan godt se, at man kan komme til at misforstå, hvem hp er. Det er nok ikke så almindeligt, at man skriver en historie som hanler om ens børns tanker. Men jeg skrev også historien for at få det ud af mit eget system, hvis du forstår hvad jeg mener.
Jeg er opmærksom på "mi" og jeg savner, at jeg ligesom i Saxo, kan går ind og rette og redigere, men jeg har rettet det i originalmanuskriptet.

Kærlig hilsen

Jørn E.
7. feb. 2011 13.24

Jørn E. sagde ...

Kære Bente!

Ja, jeg ville da forresten være glad hvis du ville rette "mi" :o)

Kærlig hilsen

Jørn E.

Bente Pedersen sagde ...

Kære Jørn!

Det er da sket lige så hurtigt, som det tager at blinke med venstre øje. Hvis du gerne vil have mig til at rette mere, så skriver du bare. Du har jo også min mailadresse, som du kan bruge.

Og så må du endelig ikke føle, at der er noget i vejen med din tekst. Det er jo os læsere, der er gale på den ved at have fastlåste forventninger gående på, at teksten omhandler dine oplevelser, så det er så dejligt at blive snydt og taget ved næsen. Stor ros for det ;-)

KH Bente

Leonius sagde ...

Kære Jørn,

sommetider, når vi har kastet terningerne, tør vi ikke åbne øjnene og se.
Det er en meget stor beslutning din hp har måtte tage, og nogle af hendes tanker har hun ikke turde tænke til ende.
En fin historie om det at løsrive sig fra familie og venner, i kærlighedens navn.

Leonius.

Jørn E. sagde ...

Kære Bente!

Du er altfor sød. Jeg vil gerne ha' kritik.
Iøvrigt har jeg aldrig haft til hensigt, at "snyde" min læser med denne historie. Men det er klart, at man bliver overrasket.
Tak for dine ord.

Kærlig hilsen

Jørn E.

Jørn E. sagde ...

Kære Leonius!

Du har ret i, at man i sådanne situationer nok ikke tør tænke tankerne til ende.
Hvis man er meget forelsket foretager man sig nok ting, man aldrig havde forestillet sig, at man ville ha' mod til. Lykkeligvis blev det en succeshistorie.

Kærlig hilsen

Jørn E.

Ragnhild sagde ...

Kære Jørn

Jeg kommer sent - men jeg læste nu alligevel i lørdags. Jeg var ikke i tvivl om, at din fortæller krøb ind i din datter og blev talerør for hendes (mulige) tanker i forbindelse med et radikalt livsvalg. Jeg skyndte mig derfor tilbage til dit familiefoto og din sommerberetning om bryllup med mere. Jo, jeg huskede rigtigt. Der var en datter i Zimbabwe.

Jeg synes din fortæller virker troværdig, og det er jo ret vigtigt, når vi placerer vor jeg-fortæller også i andre end os selv.

Til lykke med endnu et barnebarn. Vores andet barnebarn er på vej og skal blive et lille maj-barn. :-)

Bedre sent end aldrig, ikke? Det er fortællinger fra Perfiktions månedsopgave, som har lagt beslag på kommentarerne fra mig i ugens løb.

Du leverer som sædvanligt et flot foto til en god historie. Problemet med tiderne er der peget på.

Kh Ragnhild

Jørn E. sagde ...

Kære Ragnhild!

Jeg er glad for, at du hurtigt så, at det var min datter det drejede sig om og at du søgte støtte for din opfattelse på min hjemmeside.
Jeg har da iøvrigt haft historien til godkendelse hos hp og fik tilladelse og anerkendelse af min indsigt. Det er dejligt i sig selv.

Og tillykke også til dig med det kommende barnebarn - og maj, det er jo snart!
Min datter og svigersøn annoncerede deres graviditet til deres bryllup d. 12. juni sidste år. Der tænkte jeg, at det er der jo længe til. Tja, nu skal vi til barnedåb d. 11. juni!
Tak for din søde kommentar.

Kærlig hilsen

Jørn E.