lørdag den 12. februar 2011

Læselampen



Det er en lummer nat, hun kan ikke sove,
sengen er ikke tæppet af,
man kan alligevel ikke have noget over sig,
man bliver kvalt.
Selvom hun har sørget for gennemtræk i rummet
hjælper det ikke meget
det er en kvælende varm luft hun får ind.
Hun ville ønske radiatoren kunne udvirke kulde.
Hendes tynde natkjole klæber til kroppen.
Rullegardinerne er trukket et stykke ned,
ikke for at undgå nysgerrige øjne,
dem er der ingen af,
der er åbent foran ejendommen,
hun er helt ugenert.
Det er morgensolen hun allerede nu har taget højde for.
Hun skygger for solen,
solen der ikke er der.
Hun tænker på solen der kommer.
Hun ved det bliver en lang nat,
hun sover nok længe i morgen.
Det passer hende fint.
Hun vil snart sætte sig i den bløde altomsluttende røde lænestol,
og næsten forsvinde.
Læse og nyde, måske hele natten.
Hun har lige tændt den usynlige læselampe,
med det rolige gyldne lys.
Læselampen som ikke er der, men som er der.
Edward Hopper, har malet dens eksistens.
En sort streg.
Han har malet den i funktion,
dens funktion,
dens hygge,
uden at male den.
En sort streg har han malt,
ud af Nattens vindue. Op- op.

Jeg sidder og læser, ”Nattens vindue”
Jeg læser mellem linjerne,
det er der jeg bliver suget ind i historien,
det er der den får mening,
det er der den får liv,
det er der den fortsætter og fortsætter og fortsætter.

21 kommentarer:

Randi Abel sagde ...

Kære Leonius,

Det er et meget spændende bud på februar-opgaven, du har leveret. Jeg har det præcis som jeg-fortælleren: Læser mellem linjerner og bliver suget ind i den historie, billedet fortæller, og som du med din tekst har givet liv.

Der er en enkelt ting, der forstyrrer min læsning: Læselampen som ikke er der, men som er der. Jeg ville fjerne "men som ikke er der," for du nævner er par linjer tidligere i teksten, at læselampen er usynlig. Jeg synes, det er fint at nævne den igen.

Kh,
Randi

Poly sagde ...

Kære Leonius

Det er en meget interessant tekst du har skrevet! Jeg måtte læse den to gange, for at se om jeg kunne fornemme "undertonen" eller den skjulte mening i fortællingen.

Da slog det mig at du havde skrevet teksten i "Maleriet Ånd"!

Nemlig "Mystik og psykologisk spænding", som Edward Hopper brugte i sine malerier.
Der blev yderlig sagt om ham, "når personer indgik i hans malerier, var de ofte alene, opslugt i en følelse af ensomhed eller væksthæmmede ved deres fysiske omgivelser".

Og jeg ved ikke om det var din hensig med din tekst, men hvis det var, synes jeg det var fabelagtigt godt skrevet.

Jeg kan også godt lidt din lampeskærm illustration Den sætter ligesom tonen lige fra starte.

Med hilsner
Poly

Jørn E. sagde ...

Kære Leonius!

Jeg synes, at du trækker stemningen i billedet rigtig godt frem. Jeg er enig med Randi i hendes ord om "læselampen der ikke er der", men jeg synes du får fortalt en rigtig fin historie og jeg kan godt li' din beskrivelse af en ulideligt varm sommernat. Jeg kommer næsten til at holde af vores vinter!

Kærlig hilsen

Jørn E.

Leonius sagde ...

Kære Randi,

jeg er meget glad for du kunne lide min løsning på denne måneds opgave. Tak for de flotte ord.

"Læselampen som ikke er der, men som er der."
henviser til det jeg tidligere har skrevet om solen:

"Hun skygger for solen,
solen der ikke er der.
Hun tænker på solen der kommer."

Jeg prøver på at fortælle, at han både maler solen som ikke er der nu, men som kommer senere, og lampen som er der nu, men er skjult.

Jeg har en følelse af, at de to sætninger hænger sammen på grund af rytmen, men også af det faktum, at han rent faktisk har malet disse to tings eksistens, og det syntes jeg er en præstation.
Det er her jeg sammenligner det med at få noget sagt i skrift, der ikke står der, men som står mellem linjerne.

Leonius.

Leonius sagde ...

Kære Poly,

jeg har studerer maleriet meget, og blev forundret over alt det han fortalte mig.
Det var uhyre morsomt at anbringe læselampen på det lille bord ved den røde lænestol, og det udelukkende på grund af skyggerne.
Jeg kunne også se, at der næsten kun kunne være én årsag til at rullegardinerne var trukket lidt ned, og det måtte være solen, i morgen.
Maleriet gav mig også en stor lyst til at fortælle kvindens historie, hvorfor hun var der, alene. Hvad der var sket i hendes liv? o.s.v..
Mange tak for de meget flotte ord til mig.

Leonius.

Leonius sagde ...

Kære Jørn,

mange tak for de flotte ord, de glæder mig.
Jeg har skrevet en længere forklaring på: "læselampen der ikke er der" i min kommentar til Randi.
Jeg syntes det har været en meget interessant opgave at prøve kræfter på.

Leonius.

dorte.folkmann sagde ...

Spændende at læse om din fordybelse i billedet. Du fanger så fint det nære lys der omgiver hende, og det hun savner. Du beskriver en person der gerne vil meget mere end det hun har og er lige nu, men som også formår at bruge drømmen til at give hende det lys hun savner. Hun ved måske også at hvis hun begraver sig alt for meget i lænestolen, aå risikere hun at lyset helt forsvinder, at det så hverken vil være der eller ikke være der?
En god tekst at vende tilbage til, et godt billede at vende tilbage til.

Kh Dorte

Bente Pedersen sagde ...

Kære Leonius!

Så står vi her side om side på udstillingen med Edward Hoppers spændende malerier. Det er dejligt at have dig at nærstudere maleriet sammen med, og højst interessant gennem din tekst at høre, hvordan maleriets motiv taler til dig.

Hvis vi to stod side om side, ville vi få en hyggelig meningsudveksling, for jeg læser billedet anderledes, hvilket du vil få at se en af dagene. Specielt det orangerøde gyldne skær ud af vinduet til højre har givet mig andre associationer.

Jeg nyder, at kvinden i din tekst midt i denne svedige nat kan finde hvile i lænestolen og i sig selv med en god bog. En god læselampe er indbegrebet af hygge og tryghed for mig.

Jeg synes, at det er spændende, at du er begyndt at eksperimentere med en ny måde at sætte dine tekster op på. En mellemting mellem lyrik og prosa og vil følge med i, hvor det bærer dig hen.

KH Bente

Ps. Da jeg ved, at du foruden huspoet er håndværker, vil jeg spørge dig, om du har bemærket to små tømmerlus? Radiatoren med stort i linje 8 og "malt" i stedet for malet i linje 34. Du siger bare til, hvis jeg lige skal pudse efter.

Leonius sagde ...

Kære Dorte F.

Mange tak for de flotte ord, dem er jeg meget glad for.
Det har været en meget spændende opgave at beskæftige sig med.

Leonius.

Leonius sagde ...

Kære Bente,

ja, det er en god udstilling, blot lidt ærgerligt at der kun er eet billede, men så kan man jo fordybe sig det mere.
Mange tak for dine flotte ord, dem er jeg meget glad for.
Ja, af en eller anden grund, som jeg ikke er bevist om, skrev jeg denne tekst på en speciel måde, som endda smittede af på min opgaveløsning på Perfiktion.
Måske er det noget jeg vil afprøve lidt mere.

Jeg glæder mig meget til at læse din tekst.

Når nu vi er færdige her på udstillingen syntes jeg vi skal gå ind på Cafeen og få en kop kaffe, så kan vi drøfte det ord: "Malt", som jeg altid har brugt i visse sammenhænge.
Jeg blev lidt forskrækket, da du ikke syntes om det, og måtte slå det op flere forskellige steder, for at se om jeg selv havde fundet på det.
Jeg fandt en fin forklaring på nettet hos: KorpusDK: Sproget i brug, den citerer jeg her:

"malt. Ordbog over danske Sprog bruges formerne malte og malt i visse dialekter samt blandt kunstnere. Så selv om formen er forsvundet ud af rigssproget, og vel også i dag er på retur i dialekterne, så har den altså overlevet i kunstnernes fagsprog. På mig virker formen lidt krukket, og jeg vil bestemt ikke anbefale nogen at bruge den. Men i betragtning af at den har været brugt i vores sprog af store skribenter som Georg Brandes, så vil jeg nødig udnævne den til at være forkert. Så vidt jeg kan bedømme, er der ved at ske det, at formen malt breder sig fra kunstnernes fagsprog og ind i vore dagligsprog. Men vel at mærke kun i tillægsform og kun i den billedkunstneriske betydning. Man siger " billedet er malt af Rembrandt "- men man kan næppe finde nogen, der vil sige, at " Malermester Jensen har malt trappen ". Så måske er vi ved at få skilt ordet op i en form, der betyder " at kunstmale " og en anden form, der betyder det, som vi almindelige dødelige gør ved vore vægge og træværk. Men det er en overflødig opdeling, som der ikke er nogen grund til at fremme."

Så efter det, syntes jeg vi skal lade ”malt” stå, Georg Brandes ku´, så.
Derimod må du meget rette det andet.

Nu blev min kaffe som sædvanligt kold.

Leonius.

Poly sagde ...

Kære Leonius

Sikken en dejlig forklaring du har indsendt til "malt". Så lærte vi det!

Jeg fik da strækket smilebåndene med denne sætning: "Malermester Jensen har malt trappen" ☺

Med hilsner
Poly

Ragnhild sagde ...

Øv jeg har lige sendt en kommentar som bare forsvandt. Dette er faktisk en prøve! Vi plejer da at logge ind før vi sender, ikke?

Ragnhild sagde ...

Kære Leonius

Min kommentar forsvandt også anden gang, dette er så tredje forsøg. Nu skriver jeg dog i Word, så jeg kan flytte kommentaren. Heldigvis havde jeg printet din tekst ud og noteret mine tanker på papiret. Altså:

Jeg har læst din tekst flere gange, og hver gang hæfter jeg mig ved, at der er noget eksperimenterende ved din form. Det bekræfter du i dit svar til Bente. Jeg synes, det er spændende, at du kaster dig ud i det at eksperimentere. Det gjorde du også med digtformen på et tidspunkt.

Jeg har dog ved hver læsning haft problemer med din fortælleposition. Jeg kan godt se, at dit jeg, som sidder og læser, er din fortæller – en alvidende fortæller som er tankelæser, idet jeget ved at ”Hun tænker på solen som kommer” osv.

Skal du forfører mig som læser i denne tekst, skal du selv forføres helt ind i den rygvendte kvinde og give hende liv. Det gør du ikke set med mine læserøjne. Men du har lyst. ”Maleriet gav mig stor lyst til at fortælle kvindens historie, hvorfor hun var der, alene. Hvad der var sket i hendes liv? osv”, siger du i en af dine svarkommentarer.

Jeg ser meget potentiale i dit sidste afsnit. Dit jeg er i gang med at blive forført, men tør jeget, så jeget slipper sin udvendige beskrivelse og bliver et med kvinden og hendes mulige historie? Se, det kan din læser ikke svare på.

Jeg har tænkt meget over, hvordan jeg skulle formulere min kommentar. Jeg håber, du forstår, at den er et venskabeligt skub. Jeg er før blevet forført ind i en af dine fortællinger, så jeg hørte et musik, mens jeg læse derom.

Det orange i billedets højre side er stadig en stor gåde for mig.

Kh Ragnhild

Leonius sagde ...

Kære Poly,

naturligvis skal vi allesammen have gavn af de ting vi finder ud af, det er det vi skal bruge hinanden til, syntes jeg.
Ja, det var en morsom bemærkning, som jeg også grinede af.

Leonius.

Leonius sagde ...

Kære Ragnhild,

mange tak for dine kommentarer.
Jeg vil aldrig kunne tro andet, end at dine ord er venskabeligt ment, så du skal ikke tage specielle hensyn til mig. Jeg suger al den lærdom til mig, som er mulig.

Det er rigtigt, at jeg eksperimentere med formen her. Det var som om det var den måde den ville skrives på.
Egentlig kommenterer jeg maleriet, læser det, så det er mig der fortæller, også mig der gætter på, at hun har tænkt på den skarpe sol, der vil stå ind af vinduet i morgen tidlig.
Jeg har set denne opgave, og det er på grund af maleriet, som en teknisk oplevelse, fordi jeg kunne se, at Hopper var meget optaget af skyggerne.
Jeg bed mærke i at der i højre vindue var skygger fra to lys kilder, i modsætning til venstre vindue, hvor der kun var én, som jo stammede fra et skarpt loftlys.
Det var der jeg fik læselampen fra.
Jeg mener i øvrigt, at det orange lys stammer fra læselampens skærm.
Sidste linje, i min tekst, er der hvor hendes historie kunne skrives, og fortsætte og fortsætte og fortsætte.
Kan det ikke være sådan, at det er mine tanker foran maleriet, min læsning af maleriet, der udtrykkes?

Har du i øvrigt tænkt på hvad der vil ske, hvis kvinden leger med kontakten på læselampen?
Tænder og slukker, tænder og slukker.
Så vil det fuglenæb der nu er på højre side af vinduet, lukke og åbne sig.
Spøjst ikke.

Mange tak for dine rigtig gode ord.

Leonius.

Bente Pedersen sagde ...

Kære Leonius!

Jeg vil da gerne være med til at hjælpe dig med at bevare et kunstnerisk fagord, omend det er på vej ud af sproget, omend det ikke eksisterer i Retskrivningsordbogen, og selvom det i din medfølgende beskrivelse karakteriseres som værende krukket. Så lige nu sidder jeg og studerer en skildpadde, jeg har malt! Narrrhhh, det virker altså forkert på mig, så undskyld, det bliver altså til malet her hos mig :-)
KH Bente

Poly sagde ...

Kære Alle

Jeg bliver altid usigelig glad, når jeg åbner Skrive-bloggen og en ny tekst springer frem på min skærm. Ju-bi, spændende læsning er igen blevet serveret.

Gudskelov slutter det ikke efter jeg har læst historien. Næ, som en anden føljeton, dukker der forsat små tekster op. Nemlig jeres kommentar. Og de fleste gange er det ikke kun lige så spændende at læse, det er også lærerigt og morsomt.

Og selvom jeg ikke tager tråden op igen, følger jeg ivrigt med på sidelinjen!

Jeg synes, det er en af de ting, der gør Skrive-bloggen utrolig indspirende, lærerig og helt uundværlig. Som f.eks. i denne serie af kommentar.

Det var bare det, jeg havde stor lyst til at sige. Og det er længe siden jeg har fået det sagt, så endnu en gang, tusinde tak til jer alle sammen. ~ ♥ ~

Med hilsner
Poly

Leonius sagde ...

Kære Bente,

jeg har brugt ordet ”Malt” så længe jeg kan huske, så det er nok derfor jeg helst vil beholde det.
For os skrivende er orden "krukket" da ikke så slemt, måske nærmere en skulderklap.
Jeg har lagt mærke til at du har rettet, og det takker jeg for.
Skildpadde! den får vi måske at se her på Skrivebloggen?

Leonius.

Leonius sagde ...

Kære Poly,

du har fuldstændig ret, sommetider kommer der guldkorn i kommentarene, som måske endda fortjener deres egen historie.
Så er der også det, at et andet menneske læser vores tekster, og kan se de fejl, vi selv er blinde overfor.
Så jeg takker også.

Leonius.

Chelina sagde ...

Kære Leonius

Jeg kan godt forholde mig til billedet gennem din tekst. Følelsen af ensomhed kryber rundt mellem ordene når jeg læser din tekst, ligesom det gjorde da jeg så billedet. Det er som om billedet fortæller én historie og mine øjne ser den og min sjæl fortæller så en anden historie. Det gør din tekst også. Meget flot.

Vi som beskuer/læser har allerede en historie i vores indre og hvis mennesker kan lave kunst som fortæller én ting, men som tvinger vores egen historie ud og ind i teksten/billedet så er jeg ihvert fald rørt og det formåede du med din tekst.

Mange hilsner
Chelina

Leonius sagde ...

Kære Chelina,

jeg er meget glad for at du kunne lide min tekst, og læste den på den måde.
Der vil naturligvis altid komme dybt forskellige udsagn om hvad man fornemmer et maleri vil fortælle, og det er jo nok det der er meningen.
Mange tak for de flotte ord, dem er jeg glad for.

Leonius.