onsdag den 9. marts 2011

Fire hindbærsnitter og en liter mælk



Jeg kastede mig grædende ind til min mor. Skammen var ikke til at bære. Min mor holdt om mig, vidste ikke hvorfor hun trøstede.
Pengene jeg havde smidt fra mig, lå spredt ud på gulvet. Da mor ville løfte mig op på skødet, forstod hun hvad jeg havde efterladt i Ismejeriet!

- Fire hindbærsnitter og en liter mælk, fire hindbær…

Jeg var en fire, fem år.
Den korte vej ned til Ismejeriet blev taget i løb og hop,

- Fire hindbærsnitter og en liter mælk, fire hindbær…

Nu stod jeg her, klemt inde i en verden fyldt med voksne.
Der lugtede ikke rart.
Min hånd med pengene var svedig.
Jeg kikkede lige ind i en stor bagdel.

- Fire hindbærsnitter og en liter mælk, fire hindbær…

Min mund løb i vand.
Jeg skulle tisse.
De voksne grinede og snakkede.

- Fire hindbærsnitter og en liter mælk, fire hindbær…

Nu svedte jeg også.
Butiksklokken bimlede.
Jeg blev puffet bagfra og snublende faldt jeg over mod den store, bløde bagdel.

- Fire hindbærsnitter og en liter mælk, fire hindbær…

Tykke strømpebukser på.
Sådan nogle sugede meget.
Ahh…

Damen foran mig lagde to liter mælk ned i sit net og gik.
Bimmelimmelim.
Hvad skulle det være?
Jeg lagde pengene på den høje disk.

- Fire hindbærsnitter og en liter mælk, sagde jeg med en fast stemme.

Med posen i hånden og flasken gik turen hjemad.
Mor og mine to brødre var parate

Jeg sneg mig ud på badeværelset og skiftede bukser

Hindbærsnitter og hygge.

12 kommentarer:

Bente Pedersen sagde ...

Kære Anita!

Hvor er jeg glad for, at du har taget min opfordring til at melde dig med dine tekster her på Skrivebloggen, og jeg håber, at du vil finde glæde og berigelse i selskabet, så velkommen til.

Jeg har med glæde genlæst din dejlige tekst i børnehøjde. Jeg er med den lille pige i hendes store anstrengelser for at være stor og dygtig, og det gør mig ondt, at hun ikke får den store sejr, som hun har fortjent, så flittigt og dygtigt hun øver sig hele vejen til ismejeriet. Dumme voksne i ismejeriet, der overser hende og ikke ser hendes kvaler, men det har jo været et hverdagsscenarie. Godt, at mor i sidste ende forstår at trøste, selv om hun ikke ved hvorfor, før hun får pigen op på skødet. Så det ender heldigvis med hygge og hindbærsnitter, og vi efterlades med håbet om, at hun har mod på en ny udfordring en anden dag.

Jeg synes, at det er en fin typografisk måde at sætte teksten op på, som understøtter hovedpersonens måde at være ét med den vigtige remse på.

Jeg glæder mig til at læse flere tekster fra din hånd!

KH Bente Tibbe

Ragnhild sagde ...

Kære Anita

Jeg har læst "Fire hindbærsnitter og en liter mælk" flere gange i dag.

Det er en rigtig dejlig tekst, som straks tager sin læser med til et barndommens land. Den rituelle gentagelse for at kunne huske løber så fint igennem hele teksten. Pigen er "stor nok" til noget, og glæden viser sig i "løb og hop". Men hun er også så lille, så hun blot er på højde med de voksnes bagdele. Du lægger detaljerigt og fint op til "katastrofen" nemlig at den "store" lille pige tisser i bukserne - nok mere af usikkerhed end af trang.

I fiktionens verden klarer pigen det med at skifte de våde strømpebukser før der er "Hindbærsnitter og hygge".

Tekstens begyndelse har drillet mig hele dagen. Jeg måtte lege detektiv. Fandt dig på saxo som hønemor og så din gode løsning af opgaven "Gå fra fakta til fiktion".
Derefter gav det mening, fordi udfordringen dengang lød "Hvad nu hvis .."

Og det er det "Hvad nu hvis .." der har resulteret i dagens meget søde tekst i børnehøjde.

Jeg tror vore veje først krydsede hinanden, da vi begge begyndte at gå i 1. klasse efter 3. klasse. Jeg dog blot med en enkelt tekst.

Tak for teksten og velkommen på Skriveloggen.

Jeg snupper lige en hindbærsnitte til min te. Jeg har også serveret kager, kom bare og tag en muffins :-)

Kh Ragnhild

Jørn E. sagde ...

Kære Anita!

Velkommen i Skrive-bloggen.

Du er rigtig god til at beskrive barnets oplevelse af den lille/store opgave det bliver sendt ud på.

Ideen med gentagelse af det der skal købes ind, og pengene i hånden, giver sammen med beskrivelsen af hendes højde, ved at lade den være i voksnes bagdelshøjde er rigtig fin.

Din tekst løber let og ubesværet og jeg blev helt overrasket, da den lige pludseligt var slut.

Kærlig hilsen


Jørn E.

Chelina sagde ...

Kære Anita

Også jeg husker din søde tekst fra SAXO.

Den er så godt fortalt fra et barns perspektiv og du viger ikke fra det på noget tidspunkt, det gør den så ærlig. Jeg lagde især mærke til sætningen "mor og mine to brødre.." jeg ved godt det er småting, men det at du skriver mor først er bare lige på kornet når det gælder børn - næsten ligesom "mig og.." hvor vi gang på gang lærer vores børn at sig "..og jeg/mig" det er godt set, jeg ville måske gå så vidt at sige at hun nok ville tænke "min mor og.."

Det var dejligt at genlæse din tekst

Mange hilsner
Chelina

Anita sagde ...

Hvor var det dog en dejlig overraskelse at finde mine "Hindbærsnitter" herinde.
Billedet i har fundet er virkelig godt, mine tænder løber helt i vand ;)
Tusind, tusind tak for de meget flotte ord - jeg føler mig helt overvældet!
Jeg har efter 3. klasse på FS også nuppet 1. og 2. klasse sammen med specielt 3 andre. Det har været meget lærerigt.
På kærligt genlæs
Anita/Hønemor

Randi Abel sagde ...

Kære Anita,

Hvor er det en sød tekst, og hvor får jeg ondt at den lille pige over nederlaget, når hun ellers klarede indkøbet så fint.

Jeg kan godt lide, at du gentager remsen igen og igen. Både fordi det fortæller, hvor vigtigt det er for pigen at huske det hele/klae voksenopgaven, og fordi det giver en god rytme i teksten.

Også hjerteligt velkommen til bloggen fra mig. Jeg glæder mig til flere tekster af dig.

Kh,
Randi

dorte.folkmann sagde ...

Kære Anita

Velkommen til og tak for turen tilbage til ismejeriet, til en tid der kradser af uldne strømper, dufter stort og sødt af hyggestunder, svulmer af barnets stolthed over den store tillid, klinger af remsens rytmer, svier af de voksnes blinde dominans og tynges af umulige situationer hvor alt det, barnet ikke magter, presser så voldsomt på at man må lade stå til.

Børn skal ses, ikke høres.
Børn kan vel nok stå op i bussen.
Børn kan vente med at blive ekspederet, de voksne skal først til.
Børn kan klare meget når der er en varm mor der forstår.

Hun var heldig hun havde sådan en mor.

Dejlig tekst, dejlig påmindelse om at tage barnets små oplevelser alvorligt, for barnet glemmer aldrig.

Kh Dorte

Anita sagde ...

Tusind tak fordi i modtager min tekst med så flotte kommentare.

Jeg glæder mig meget til at lære denne blog og jer at kende, gennem jeres tekster.

...jeg vil lige hoppe til den næste løsning af februar opgaven. Fantastisk godt billede som udspring til fantasien.

Kh
Anita

Poly sagde ...

Kære Anita

Allerførst et hjerteligt velkommen til Skrive-bloggen.

Jeg undskylder min sene kommentar!

Jeg har med fornøjelse læst din tekst, men er desværre forhindret i at skrive en længere kommentar pt på grund af en gipsarm.

En rigtig sød og beskrivende tekst om de indtryk man tager til sig som barn.


Med hilsner
Poly

Anita sagde ...

...tak for kommentaren, trods armen :)

kh
Anita

Leonius sagde ...

Hej Anita,

en sød lile historie, som sikkert mange børn har oplevet.
Jeg kørte lidt rundt i starten og slutningen, kunne ikke rigtig få det til at forenes.
Velkommen siger også jeg.

Leonius.

Anita sagde ...

Kære Leonius
Tak for din velkomst - og for at læse min lille historie.

Det er en opgaveløsning fra forfatterskolen, så det er lidt indforstået.

Mans skulle skrive fra fakta til fiktion!
Fakta er pigen kom tomhæmmet hjem - skamfuld.

Fiktionen er at stømpebukserne holdt til den lille våde tår og hindbærsnitterne var i hus :)