lørdag den 12. marts 2011

Iskoldt nattemørke



Himlen var stort med et mylder af kolde klare stjerner. Langsomt, skridt for skridt lod hun sine ben bære hende gennem det dugvåde græs, det var koldt. Vådt og koldt i det iskolde nattemørke.
Men hun havde en varme inden i for hun var ikke langt fra målet. Målet hvor kærligheden og varmen ventede, det hjem hun ikke havde set i så mange år. Hjemme hvor mor og far ventede, med varme knus og masser af kærlighed.
Der var ikke langt endnu, men de sidste mange kilometer havde kroppen selv fundet vej, skridt efter skridt.
Hun havde taget modet til sig den dag, ringet hjem og talt med dem. De havde lyttet, grædt og så sagt de vidunderlige ord; "kom hjem". Hun havde fundet modet efter samtalen, var flygtet i bare tæer og med kun en flad cola i hånden og det tøj hun havde på kroppen. Men hun var sluppet fra ham, musen var sluppet fra katten,det havde været lige ved at gå galt, men nu var hun snart hjemme.

Glæden boblede inden i hende og lyset fra de velkendte dannebrogsvinduer i den gamle villa, varmede helt ind i hendes kolde hjerte og fik hendes ømme fødder til at sætte farten op. 10 skridt til døren, banke på, vente i lange evigheder, det var lige meget for nu var hun hjemme.
Hjemme hos mor og far der var hun sikker. Hun iagttog det smukke gamle gule hus, med de vilde gamle roser. Om sommeren bar de så mange smukke røde blomster og duftede så tungt, at det ikke var svært at forstå hvorfor huset bar navnet Rosengården, med smukke malede bogstaver på gavlen.
Døren gik op og varme og lys strømmede ud. Hun var lykkelig, hun var endelig hjemme igen.

Det var alt sammen en underlig kontrast til hendes hårde og om tumlede liv de sidste mange år. Men hun var sikker på at alt nok skulle blive bedre. Hun blev bekræftet i de varme tanker, da hendes mor lage sine varme stærke arme om hende. Hendes far brummede kærligt og de gik alle 3 sammen ind bag den hvide dør.
Et nyt liv kunne begynde.
Det skulle nok blive godt, det kunne ikke blive andet, hun kunne mærke det dybt inden i.

8 kommentarer:

Jørn E. sagde ...

Kære MuZZling!

Velkommen indenfor i varmen i Skrive-bloggen!

Det er næsten ligesom din hp som kommer hjem - næsten.

En sød og romantisk historie, lige efter mit hjerte.

Den bevarer til det sidste et fint spændingsmoment. Sker der hende noget lige inden hun når hjem? Er der noget galt derhjemme, når hun kommer frem? Bliver hun indhentet af den voldelige kæreste?

Du har kombineret spænding med romantik på bedste måde.

Lige en fra "Sproghjørnet":
Omtumlede er i eet ord!

Kærlig hilsen

Jørn E.

Bente Pedersen sagde ...

Kære Muzzling!

Også et velkommen til på Skrivebloggen skal der lyde fra mig. Det er altid spændende at læse tekster fra nye hænder. Jeg håber, at du vil befinde dig godt her i fællesskabet om at skrive, læse og kommentere.

Det er virkelig en tekst fyldt med modsætninger, som du præsenterer for os. Hele vejen hjem holdt jeg vejret med hende i håbet om, at hun slap ud af sit fangenskab, og jeg pustede først helt ud ved sidste sætning.

Din tekst beskriver på en fin måde, hvordan fangenskabet består af flere elementer, der skal overvindes, før man endelig flygter og beder om hjælp: Fangevogteren for det første, forventningerne til én selv om at kunne klare sig i en voksentilværelse uden forældrene for det andet, og for det tredje at finde stedet, hvor hjælpen er. Der er sikkert flere, men disse tre er alle fornemt repræsenteret i din tekst uden at være penslet ud i detaljer.

Du skal i øvrigt vide, at jeg har mulighed for at korrigere i teksten, idet jeg bad om administratorrettigheder, da vi blev det tilbudt af Dorte, som administrerede bloggen, før Randi overtog. Derfor kan jeg, i fald du ønsker det, rette f.eks. det ord, som Jørn har peget på. Det gør jeg gerne.
KH Bente

Anita sagde ...

Hej MuZZing.
...og selv velkommen :)
Det er en meget sanselig tekst du har skrevet - der fint beskriver følelser lige fra angst til kærlighed og varme.
I næstsidste afsnit bruger du ordet smukke tre gange, det springer lidt i mine øjne.
"..smukke røde roser og duftede så tungt" skulle det ikke være DER??
Kærligst Anita

Ragnhild sagde ...

Kære Muzzling

Også et VELKOMMEN til Skrive-bloggen fra mig. Vore veje har vist aldrig krydset hinanden før, selv om jeg har været med i Saxos 2. og 3. klasse, og du har været med her i sidste omgang. Ja, jeg har været på "opdagelsesrejse", jeg ville se, om du havde et navn :-). Det fandt jeg nu ikke frem til, men så så jeg til gengæld, at denne tekst er besvarelsen på opgaven om at beskrive miljø og at vende tilbage.

Du beskriver fint begge dele. Det er primært en flugt fra noget, og jeg kan helt tilslutte mig beskrivelse af et fangenskab elementer, som Bente skriver frem. Spændingsmomentet, om hun når frem, ligger som en drivkraft bag din fortælling. Den trækker mig som læser ind i din person, og du formår at skabe sympati for hende.

Som Anita hæfter jeg mig også ved de tre gange smukke. Endnu flere gange brugt du varme/varmen/varmede. Måske kan du finde synonymer derfor.

I første omgang af saxoskolen var der en opgave om "show it, don't telle it". Det gode råd har jeg selv fået, nu giver jeg det videre til dig. Altså, vis f.eks at hun er lykkelig i stedet for at fortælle det, da døren til hendes barndomshjem går op. Du finder nok selv andre eksempler.

Mange kilometer på bare fødder i dugvådt græs i iskoldt nattemørke er flugtens vilkår. Min indre læser protesterer og vil give hende sko på fødderne og lade faderen køre hende i møde. Med andre ord, min læser stiller spørgsmålstegn ved det (u)mulige i beskrivelsen.

En par småfejl, hvis Bente skal ind og rette: Er himlen sort eller stor. Og hedder det ikke "lod hun sine ben bære sig"?

Håber det er ok, at der både er ros og ris. Det sidste er giver i den bedste mening.

Kh Ragnhild

Chelina sagde ...

Hej MuZZling

Jeg må sige du holdt mig fast med den dunkle undertone der løber gennem din tekst, hele tiden ventede jeg på noget skulle ske, men der behøver jo ikke ske noget og det er en fortræffelig måde at fastholde læseren.. jeg har dog ikke gjort helt op med mig selv, om jeg føler mig lidt snydt :)

Jeg er enig i det Ragnhild skriver, det slog også mig. Det er vigtigt at teksten er troværdig. Hun har haft tid til at ringe, derfor virker det mindre troværdigt at hun ikke har sko på, hvis du forstår

Men igen en godt fortalt spændende tekst. Glæder mig til at læse mere.

Mange hilsner
Chelina

Randi Abel sagde ...

Kære MuZZling,

Det er en dejlig og medrivende tekst, du har skrevet. Jeg kan føle hendes glæde over at være sluppet ud af (tror jeg) et voldeligt forhold og vende hjem til forældrene, hun for længe siden mistede forbindelsen til.

Jeg fornemmer spændingen lige i starten, men for mig er det hovedsageligt en glad og livsbekræftende tekst om tilgivelse og kærlighed.

Kh,
Randi

Poly sagde ...

Kære MuZZling

Hjerteligt velkommen til Skrive-bloggen.

Jeg undskylder min sene kommentar! Jeg har med fornøjelse læst din tekst, men er desværre forhindret i at skrive en længere kommentar pt på grund af en gipsarm.

Og sikken en flot tekst du har leveret. Klart og utvetydigt hele vejen igennem. Rigtit flot!

Med hilsner
Poly

Leonius sagde ...

Hej MuZZling,

puh ha, sikke en gyser.
Jeg er far til 6 voksne piger, så jeg tror på din historie.
Der er steder, som Ragnhild skriver, der ikke er helt troværdige. Jeg syntes godt at din hp kan løbe i bare tæer, hun skal hurtig ud af døren, og det skal være nu, hun har besluttet sig. Men der er da ingen grund til at løbe ind på folks græsplæner, der må være nogle fortove på hendes vej.
Udover det, en rigtig god og fængslende historie.

Og så i øvrigt velkommen her.

Leonius.