lørdag den 16. april 2011

Det er tid


Tekst og foto: Dorte F



han kommer ind fra havet
med fartens drømme i sit våde slæb
bramgæssene skræpper op
han blæser på deres halefjer
hvirvler latteren i vejret
videre
det er tid

runder mit hjørne
tager tilløb
hujer ind ad vinduet
vipper dynen af
det er tid

utålmodigt farer han omkring
skubber til poplernes knudrede stammer
de rokker blidt
de kender ham
fniser i lange stynede stritter

han rusker i syrenhækkens lysegrønne stjerneskud
vælter den halvtomme balje
sprøjter regnvand på rødhalsen
det er tid

han driller, han lokker
den arrede smerte
sortnet i tvivl
løsnes i tid

så skraldgriner han
kåde hvin mod min knyttede næve
styr dig, råber jeg
la’ ham bare, bladrer bøgen
og slipper en vindtør gren

det er tid

15 kommentarer:

Leonius sagde ...

Kære Dorte F.,

hvor er det smukke billeder og følelser du lader forårsvinden bibringe os.
Jeg ved du kan det her, jeg har jo læst et digt af dig, der rimede, og der scorede du top Point hos mig.
Her er det ellers normalt vanskeligere for mig, når det ikke rimer.
Men jeg har lært noget i dag, for du gør det faktisk endnu smukkere på denne måde.
Jeg vil nu studerer din metode gennemgribende, for at finde ud af hvad det er der sker, for i mine øjne var det dømt til at mislykkes fordi:
Du har forskellige linjeantal i versene, og du slutter med een linje, og som sagt, det rimer overhovedet ikke.
Men det fantastiske er, at rytmen holder hele vejen gennem digtet, og det er da ganske utroligt.
Jeg vil prøve det.

Leonius.

Anita sagde ...

Hej Dorte F.

Virkelig en fin måde at skildre årstiden på - jeg hvirvler med i muntert lag .D

Kh
Anita

Randi Abel sagde ...

Kære Dorte,

Dit dejlige digt gør mig glad og får mig til at længes ekstra meget efter lunere vinde.

Kh,
Randi

Jørn E. sagde ...

Kære Randi!

Forårsvinden, frisk og drilagtig.
Meget poetisk beskrevet, med mange herlige metaforer.

Du giver os iøvrigt et godt eksempel på, at poesi ikke behøver at være sangbar og selv Leonius bøjer sig her.

Kærlig hilsen

Jørn E.

Jørn E. sagde ...

Undskyld Dorte, jeg løber af og til sur i navnene i bunden af besvarelsen.

Så jeg retter lige overskriften her:

Kære Dorte!

Bente Pedersen sagde ...

Kære Dorte!

Tak for et dejligt sprudlende digt, hvor forårsblæst, riv og rusk fortæller om nye tider på vej med sådan en styrke, at det ikke kan siddes hverken overhørigt eller lades ude af syne.

Et digt, der efterlader så mange skønne billeder hos mig:"Han blæser på deres halefjer", " skubber til poplernes knudrede stammer",og "sprøjter regnvand på rødhalsen" for bare at nævne nogle af de skønne metaforer, som digtet er så beriget med. Dit sproglige overskud lader sig ikke fornægte, ej heller i dette digt.

Men det er ikke bare en lovprisning af foråret, for det kan være hårdt at skulle ud af vinterens trygge og beskyttende hule, specielt hvis man har haft brug for en tid til at heles. Dette udtrykkes så fint i anden sidste strofe, hvor stemningen i digtet skifter for en lille stund.

Heldigvis lader krav om forandring mod forår og aktivitet sig ikke kyse væk af knyttede nævner og udråbte trusler, og jeg overgiver mig fuldstændigt, når jeg læser disse verselinier:
"la’ ham bare, bladrer bøgen
og slipper en vindtør gren", for "det er tid", og det kan vi ikke ændre på.

Rytmen i digtet går fra en rolig start i de første 4 - 5 verselinier og så til at blive hæsblæsende i samme takt som forårsvindens raseren.

Inden det for mig er tid at komme ud i det skønne forårsvejr, som vi også beriges med i dag, bliver jeg nødt til at fremhæve denne besjæling:
"han kommer ind fra havet med fartens drømme i sit våde slæb"
Sikke en trompetfanfare at åbne digtet med, siger jeg bare.

Nu er det tid for mig at komme ud i det fantastiske vejr, som vi også beriges med i dag!

God påske til jer alle!

KH Bente

Chelina sagde ...

Kære Dorte

Sikke et dejligt drilsk digt, vindens forårskådhed, gør mig næsten barn igen.

Meget velskrevet og meget imponerende.

Jeg synes rigtig godt om

"Så skraldgriner han
kåde hvin mod min knyttede næve
styr dig, råber jeg
la´ham bare, bladrer bøgen
og slipper en vindtør gren"

Det kan jeg bare læse igen og igen

Mange hilsner
Chelina

Ragnhild sagde ...

Kære Dorte

Sådan kan forårsvinden komme susende i april - når det er tid!

Der er fart over feltet i dit dejlige forårsdigt. Det er, som om der ligger et latent påbud om, at nogen (vinden) og noget (foråret) skal skynde sig, for "det er tid". Gentagelsen af "det er tid" indikerer næsten at "det er på høje tid".

Verber skaber liv og bevægelse i en tekst. Dit digt indeholder så mange aktive verber fulde af forskellige handlinger. Kommer, blæser, hvirvler, runder, hujer, vipper,skubber, rusker, vælter, sprøjter er nogle af de aktiviteter, der som en stormvind vælter ind over læseren.

Forårsstormen fylder som digtets personificerede "han" det meste af digtet. Det observerende lyriske jeg træder dog mod slutningen frem med sit forsøg på en råbende protest. I det lyriske jeg, er der noget på spil, noget smertefuldt, som dog "løsnes i tid". En smertefuld hvilende væren sat op som kontrast til digtets hujende hast. der er mere end en slags "det er tid".

Bøgen dybt forankret i mulden "bladrer" og "slipper en vindtør gren". Digtet kan slutte i hvilende ro, "det er tid"

Et fejende flot forårsdigt møder sin kontrast i fotoets smukke løvfaldsfarver. Men hvordan fanger man et foto af forårsvinden?

Dit digt er, som Bente siger, så rigt på skønne biller, men "med fartens drømme i sit våde slæb" er en kontrast til det meget visuelle, som følger efter. Kunne digtet undvære den "fartens drømme" metaforik. De drømme forstyrre min indre læser, hver gang jeg læser dit fantastiske aprildigt.

Kh Ragnhild

sfolkmann sagde ...

Kære Leonius

Det er sandelig noget af en forårsbuket du sender mig. Tusind tak. Det glæder mig rigtig meget at prosadigtet, det rimløse digt, blev blæst ind i dit system.

For mig er der ingen tvivl om at denne digtform er mindst lige så lyrisk og poetisk som den traditionelle. Det ligger i den intensitet sproget får i de korte, ofte ufuldendte, sætninger. Hvis jeg skulle have skrevet det samme i traditionel form, så ville det intense let forsvinde i de fyldord der skulle til for at finde rimpar.

Helt rimløst er det nu ikke, for selv om der ikke er enderim, så spiller bogstavrimene en vis rolle i prosadigtene. Og skal digtet få den klang og rytme, man gerne vil have, så er ordvalget også vigtigt.

Jeg er oprigtig glad for at du synes mit digt lykkes, og jeg kan kun opfordre dig til at prøve denne form. Jeg glæder mig til at se resultatet?

Kh Dorte

sfolkmann sagde ...

Kære Anita

Det var dejligt du ville med på en flyvetur og ikke blev mere rundtosset end at du kunne glæde dig over det du så.

Mange tak for følgeskabet.

Kh Dorte.

sfolkmann sagde ...

Kære Randi.

Det er så fristende, når man begiver sig ud i digtformen, at slippe de dybe sorger løs, få lov til at sætte ord på alt det der gør ondt. Men et forårsdigt måtte ikke gøre for ondt, så jeg lod blæsten få ordet i stedet for. Jeg bliver altid opløftet af blæsten, næsten uanset årstid, og det er dejligt at få at vide at jeg kunne få noget af glæden med, så du også fik et pust.

Og de lune vinde, dem fik du så med påskevejret, men dem må du nok takke vorherre for.

Kh Dorte

sfolkmann sagde ...

Kære Jørn

Mange tak for din kommentar. Dejligt at du også kunne nyde at blive blæst godt igennem.

Når den friske blæst bliver til en ødelæggende storm, så er det ikke sjovt længere, men heldigvis hører det til sjældenhederne. Jeg oplever for det meste blæsten som befriende og forløsende, som om der uden den aldrig ville blive noget forår?

Kh Dorte

sfolkmann sagde ...

Kære Bente

Det er som altid en oplevelse at blive læst af dig. Du går straks ombord i tekstens lag, og det er næsten som om du sad på skulderen af mig, mens jeg skrev, og læste mine tanker. Du fanger både det der står, det der ikke står og det som kun får et par korte ord med. Det er fantastisk så nærværende og nærlæsende du er.

Jeg ved jo at du også kender til det at blive blæst omkuld. Så er det så opløftende at høre at du også kan glæde dig over den forløsende og gode blæst. Så er vi alligevel på rette vej og nået et godt stykke frem, og måske blevet ret så stærke af al den blæst?

Tusind tak for din grundige kommentar. Det er jo en fantastisk værdifuld tilbagemelding du dermed giver mig, og alle de andre som du også omhyggeligt læser og kommenterer.

En dejlig lun påske også til dig, myldrende fuld af spirende forår.

Kh Dorte

sfolkmann sagde ...

Kære Chelina.

Du bliver som barn, siger du. Herligt. Det havde jeg slet ikke tænkt på, men ja, det er nok rigtigt at der er noget barnligt utvungent over at lade sig føre rundt af blæsten. Der er jo heller ikke andet at gøre, man kan lige så godt overgive sig for blæsten er den stærkeste.

Her, hvor jeg bor ude midt på en østfynsk mark, har jeg blæsten omkring mig. Ret så isnende kan den være om vinteren, og selv om sommeren kan den finde rundt om alle hjørner, men undvære den kan jeg ikke.

Tusind tak for din fine kommentar.

Kh Dorte

sfolkmann sagde ...

Kære Ragnhild.

Du er også bare så gavmild med de oplevelser du får ud af at læse. Du ser så meget i hver linje og imellem linjerne, og du vil også gerne fortælle hvad du ser. Dermed bliver din kommentar ekstra værdifuld.

Dit blik faldt på mine verber som jeg slet ikke har tænkt over, de kom bare, nærmest flyvende med blæsten. Dejligt at blive gjort opmærksom på hvilken virkning de har.

Den rolige, trygt forankrede bøg så du også. Den står nederst i min have, er lige så gammel som huset, har set og oplevet meget i sine 160 år, har lært at tage vejr og vind som det kommer.

Din oplevelse af tiden er også meget opmærksom og nærværende. Der er i blæsten, ja i hele forårets komme et hujende krav om at komme i gang, at skynde sig, for tiden flyver. Der er i mennesket et modsætningsfyldt ønske om at slippe ud af den tunge tid og alligevel selv bestemme hvornår man er klar til at komme videre. Men blæsten lytter ikke, ligesom man nogle gange kan føle at selve livet ikke lytter. Så er det godt at have en gammel erfaren tryg stamme at læne sig ind til og finde lidt ro og finde tid til at nyde foråret.

Tusind tak for din flotte kommentar. Og drømmene, ja dem tænker jeg over, men kan nok ikke undvære. For det er måske netop det som blæsten så tit gør ved mig - holder liv i drømmene.

Rigtig god påske, både til dig go til alle I andre søde mennesker herinde.

Kh Dorte