onsdag den 6. april 2011

Empati


Tekst: Chelina M.R. Petersen
Foto: Jørn E



Tale tale tale
Lægger hovedet i stilling
Øjne kysser munden
Tale tale tale
Huden pilles af lag for lag
Blodrøde floder oversvømmer mig
Tale tale tale
Små stik i huden
Brændende empati
Tale tale tale
Urolige flammer slikker min hud
Øjne brænder vådt
Talen ebber ud gennem jern, dør
Efterladt i bål af knive
Skraller mig lag for lag
Følelser uden ejerskab
Pakkes i for lille kuffert
Går langsomt videre
på knæ
hilsen fra mine venner

17 kommentarer:

dorte.folkmann sagde ...

Kære Chelina

Stærkt! Skønt! Et pragtfuldt eksempel på et prosadigt. Det viser hvor magtfulde ord bliver når de koncentreres i disse korte ufuldstændige sætninger. Ordene sender bølger af følelsesstærke oplevelser gennem mit system.
Om jeg "forstår" det som du har ment det? Om jeg ser de billeder du havde i hovedet da du skrev? Det er ikke så vigtigt.

Jeg mærker fysisk smerte, et menneske der gennemlever en brændende følelse af knive der skærer, skræller hud af, opløser kroppen i atomer. Og trods det at smerten er fysisk, så opløses også sjælen, forsvinder fra den krop den ikke længere hører til.

Kommer den tilbage? Forenes sjæl og krop igen? Er der overhovedet noget bagefter? Står der er tilbage og venter så hun må vende om?

Et digt der rejser en masse spørgsmål som læseren ikke nødvendigvis må have svar på.

Et digt der giver læseren noget at "tygge på" så jeg bliver nødt til at vende tilbage og læse igen.

Og igen.

Grufuld, stærk og alligevel en skøn oplevelse.

Kh Dorte

Bente Pedersen sagde ...

Kære Chelina!

Dit digt rørte mig dybt inde i et lag af egne erfaringer, der gør ondt, så derfor mærkes smerten udtrykt i digtet dobbelt.

Oplevelsen af stor smerte og ensomhed, når andre i velment empati forsøger at udtrykke og forstå med ord, mange ord,uden at kunne lindre, men snarere gør én endnu mere hudløs, står tydeligt for mig og er genkendt. Tak for at sætte ord på det. Også selv om det måske var andet,du havde i tankerne.

Jeg synes vældig godt om din valgte gentagelse af ordet tale. Tale,et registrerende neutralt ord, men i gentagelsen bliver det udtryk for tom kommunikation. Tale,et redskab til at nå hinanden, men her bliver ordene tre gange så tomme. Det viser modtagerens ydre registrering af, hvad der foregår i starten, hvor der registres som med et kamera. Afstand er lig beskyttelse. Men ordene formår alligevel hurtigt at skrælle det tynde lag af beskyttelse af og så bliver den smertefulde følelse blotlagt for alvor.

Det værste er næsten, at når de blotlagte følelser skal pakkes ned igen,tager ingen ejerskab for dem, og der er intet at bære dem videre i. Kufferten er for lille.

Efter mødet går personen videre nu i knæ og langsomt. Av av av!

Tak for et dejligt digt, Chelina!

KH Bente Tibbe

Ragnhild sagde ...

Kære Chelina

Jeg har læst dit digt. I går. Og nu.
Er berørt af det og det smukke foto.

Jeg kommenterer senere. Lige nu står den på betalæsning af Ravnkildes nye roman. Vi skal mødes i Aalborg igen i morgen.

Kh Ragnhild

Chelina sagde ...

Kære Dorte og Bente

Tusind tak for jeres smukke kommentarer. Jeg blev rørt (og stolt). Jeg blev rørt over hvordan i har sat jer ind i digtet og derefter udtrykker det til mig og stolt fordi som jeg fik skrevet til Poly, at jeg ikke for alvor gør mig i digte og kender hverken love eller regler :)Men for mig er digte så meget egen oplevelser og mere personlige at det måske er derfor jeg ikke gør mig så meget i den genre, det gør nogle gange lidt for ondt.
Så mange mange tak for at i tog så godt imod mit digt.

Kære Ragnhild
God fornøjelse med romanen og Aalborg :)
Glæder mig til du kommer tilbage med kommentar

Mange hilsner
Chelina

Leonius sagde ...

Hej Chelina,

det er nogle smukke ord du har kreeret, som tiltaler mig meget, f.eks.: ”Følelser uden ejerskab, Brændende empati, Øjne brænder vådt”.
Men jeg er mest til digte der rimer, eller digte der er en umiddelbar forståelse i.
Derfor glæder jeg mig meget til denne runde på Skrivebloggen med digte, så jeg kan komme mere ind i det univers.
Jeg har læst dit digt nogle gange, og kunne ikke komme ind til en vinkel at kommenterer på.
Så så jeg en udsendelse i aften i fjernsynet, hvor en und mand sang sit eget digt.
Der kom noget af forståelsen.
Det var en ung mand, der ikke så ud som én jeg ønskede som svigersøn.
Det var heller ikke en ung mand hvis sangstemme rørte noget positivt i mig.
Musikken var heller ikke mig.
Men ordene-
De ord han udtalte susede lige ind i mit inderste, og de sidder der endnu, timer efter, og de er ikke i ro.
”Søren Huss” er navnet på den unge mand, ”Som mejslet i granit” er navnet på det han sang.
Jeg kan altså forstå digte på en eller anden måde, selvom de ikke rimer.

Jeg syntes det du har skrevet er smukt, i brudstykker, men mit problem er nok, at jeg må have det til at passe på en eller anden historie, eller noget i min egen historie.
Du må endelig ikke tage dette som kritik af dit digt, men et ønske fra mig om at lære så meget som muligt om digte og forståelsen af dem.

Leonius

Chelina sagde ...

Hej Leonius

Jamen jeg kender det jo så godt fra mig selv, jeg gør mig ikke rigtig i digte og kender ikke love og regler for hvordan de skal være, så for mig var det noget af en udfordring denne måneds opgave :)

Det der er sværest i digte for mig, er at jeg ikke kan gemme mig bag personerne. Det er mig selv der vises frem, derfor prøver jeg måske i digtet at skjule mig lidt, bag korte sætninger og utydelig mening.

Jeg glæder mig ligesom dig til at lære i dette lidt nye univers.

Tak fordi du kom forbi og kommenterede

God weekend :)
Mange hilsner
Chelina

Randi Abel sagde ...

Kære Chelina,

Rent egoistisk er jeg glad for, at du har det som mig mht. til digte. Så undskylder du nok, at jeg ikke har noget at sige, som du kan få udbytte af.

Som Bente kan jeg rigtig godt lide din gentagelse af ordet tale. Det giver mig en fornemmelse af meget stor overfladiskhed og distance mellem personer.

Jeg kan også rigtig godt lide "pakkes i for lille kuffert."

Kh,
Randi

Ragnhild sagde ...

Kære Chelina

Jeg tror, du har ret i, at det er vanskeligere at gemme sig bag et digts lyriske jeg. Altså gemme sig bag stemmen "der taler" i digtet. Det er nok især vanskeligt, hvis digtet skriver stærke smertefulde følelser frem, som netop dette digt gør.

Hvis du nu havde valgt at skrive et poetisk naturdigt f.eks af en forårsmorgen som denne, havde det måske været mindre vanskeligt at "gemme sig".

Jeg kan tilslutte mig de tanker Dorte og Bente giver udtryk for i deres indlevende læsninger.

Jeg hæfter mig især ved de andres "brændende empati" der hos digtets jeg bliver til "følelser uden ejerskab" der må pakkes i en "for lille kuffert". Det billede er godt og stærkt.

Dit digt er også en påmindelse om, at det kræver megen eftertanke og diplomati at være en del af et ramt menneskes netværk.

Kh Ragnhild

Chelina sagde ...

Kære Randi

Tak for din kommentar og fordi du læste med. Det er for mig meget svært at kommentere digte, igen fordi jeg ved ikke meget om det, andet end siger det mig noget eller siger det mig ikke noget. Men når jeg skriver, bliver jeg nød til at føle noget ellers kan jeg lige så godt lade være,og det gælder også når jeg skriver digte.

Men jeg forstår så udemærket hvor svært det er at kommentere så ingen problemer her :)

Mange hilsner
Chelina

Chelina sagde ...

Kære Ragnhild

Du har ret, nu læste jeg lige "Om bagermester Bruhn" sådan et kunne jeg måske også have skrevet, men alt hvad jeg laver, om det er tekster, malerier eller digte så føler jeg behov for at udtrykke mit indre, om jeg så "gemmer" mig bag de opdigtede personer i et opdigtet univers, eller bag farverne på lærredet, eller bag korte sætninger, så skal jeg være med i det ellers kan jeg lige så godt lade være, hvilket gør det lidt svært haha for på den ene side at krænge mine følelser ud og på den anden side at gemme mig :D

Én ting jeg er faldet over, er at folk læser det som "de andres empati" men jeg har skrevet det udfra jeg'ets empati, at lytte til andres problemer og føle hvad de føler, at blive rørt af deres talestrøm, uden at kunne give slip uden at kunne efterlade det når de er færdige og går, så sidder jeg'et tilbage med følelser uden ejerskab.

Men jeg synes det er dejligt at nogen får noget andet ud af det end det jeg havde i tankerne da jeg skrev det, det giver mig noget at tænke over og se andre vinkler på.

tusind tak for besøget :)

God søndag til alle
Mange hilsner
Chelina

Ragnhild sagde ...

Kære Chelina

Interessant, sådan læste jeg det også første gang. Altså et jeg der sidder/går på knæ tynget af de andres følelser og ikke af deres medfølelser. Det interessante er, at der synes at være belæg for begge læsninger.

I al hast, da jeg snart skal have gæster.

Ragnhild

Anita sagde ...

Hej Chelina.
Selvom jeg endnu er brilleløs
læser jeg dit digt
bliv nu ej nervøs...
:D

Som andre her på bloggen, er digte ikke det jeg læser mest.
I en periode - specielt da jeg var yngre skrev jeg dog en del selv, og læste en masse, alt fra Drachmann til Strunge. En meget givende tid MEN det kræver fordybelse (koncentration og tid) og det er begreber der fordufter i den tid hvor job og børn er i centrum.

Når jeg læser dit digt berøres jeg af følelser som jeg både genkender og forstår. Tak for det :)
Visuelt kunne du måske have valgt at dele dit digt op ved gentagelserne.

Kh
Anita

Jørn E. sagde ...

Kære Chelina!

Jeg læste i første omgang dit digt, som et udtryk for egen smerte. Men efter at ha' læst alle kommentarer, og din forklaring om empati, forstår jeg, at det ligeså godt kan handle om den empati du har vist et andet menneske. Ægte medfølelse kan være - om muligt - endnu fortærende end egen sorg, fordi man føler sig magtesløs. Jeg ved hvad jeg taler om.

Digte er tydeligvis noget mange bruger til i en kort og koncentreret form at få nogle følelser ud. Det har vi jo et par gode eksempler på i denne månedsopgave.

Jeg var selv ved at indsende sådan et digt, men ombestemte mig i sidste øjeblik. Det er lidt for hudløst for mig endnu kunne jeg mærke, da jeg læste det. Men nu hvor jeg har læst dit og Polys smukke digte, vil jeg overveje at gøre det alligevel.

Som jeg nævner i min kommentar til mit eget digt, har jeg for et stykke tid siden indsendt en oversigt over forskellige digtformer.

Lige en lille en til "Sproghjørnet": Du skriver 6. sidste linie "skraller". Skulle der ikke ha' stået "skræller"?

Kærlig hilsen

Jørn E.

Chelina sagde ...

Hej Anita

Tak fordi du læste med - Uden briller ;) og tak for dit lille rim :)

Jeg har med vilje ikke delt det op, for at få følelsen af overvældende kontinuitet.

Jeg synes det var en krævende opgave denne md. men nyder faktisk at læse hvad andre byder på og spændende at prøve selv.

Jeg må indrømme at jeg for gangske nylig faldt over et Haiku digt af Yone Noguchi "Ghost of Abyss" som jeg faldt for, og jeg er den lykkelige ejer af "Plastic Fantastic" digte af Britta Sandqvist, som jeg fik ved afgangseksamen af skolens Bibliotekar... måske fordi jeg altid sad gemt i et hjørne og læste bøger :)

Mange hilsner
Chelina

Chelina sagde ...

Kære Jørn

Ja det handler i den grad om ikke at lade sig overvælde af andres smerte og huske at den ikke tilhører én selv, men det er svært.

Jeg håber du tager mod til dig og viser os dit digt, nogen gange er det ikke nok at skrive sig ud af det, nogen gange er det faktisk en lettelse af blive kommenteret af andre mennesker, som man måske ikke lige kender, men som udviser så stor forståelse og respekt, som i dette forum, at det gør alt lidt nemmere :)

Tak for din kommentar og ups skraller skræller tak fordi du så den.

Glæder mig til at læse digte :)

Mange hilsner
Chelina

Poly sagde ...

Kære Chelina

Nej, nu må jeg skrive hvad der falder for i dag. For hver dag hvor jeg har læst dit digt, giver du mig en ny synsvinkel.

Allerførst, stort tillykke med det flotte digt. Dit digt har en magisk tidløs effekt.

Det kan være hvor som helst. Det kan være ungdommen eller alderdommen. Afskeden eller mobningen. Hankøn eller hunkøn og det at være udenfor ”tilhørsstedet”. Og jeg tror det mest ”magiske” ved dit digt er, det rammer enhver menneskesjæl!

Der er ingen pardon, al camouflagen bliver nådeløsts skrallet af til alt er nøgen og gennemsigtigt. Klar til at kravle i skjul! Lidt uhyggeligt og dog så velskrevet.

Med hilsner
Poly

Chelina sagde ...

Kære Poly,

Mange mange tak for de flotte ord.

Det har været en lidt hård og trættende dag, men din kommentar blæste blyskyerne væk fra over mit hoved :)

Mange hilsner
Chelina