lørdag den 2. april 2011

Farvel - revideret udgave 5/4


Tekst og illustration: Poly Schmidt



Nu skal jeg aldrig mere holde din hånd
Ej heller mærke din trygheds ånd

Aldrig skal jeg indsnuse din herlige duft
Eller krybe ind til din altopslugende luft

Min hjerte banker når jeg tænker du er væk
Panikken sætter ind for hvor er min trøst

Du kryber rundt i min krop
som en slange i bid

Kærlighedens byrde
tynger mig ned

I mellemgulvets hule
Snører sig en hjertekulde

Hvordan skal det gå
Med min smertende skrål

Når vanens hånd kaster sig ud
Er du smuttet bort i en tågedis

Mit indre skriger forlad mig nu ej
Blot for at finde du er gået din vej

Uden liv tog du af sted
Røgen fulgte ensomt med

På hylden er du lagt
For aldrig at blive rakt

28 kommentarer:

Ragnhild sagde ...

Kære Poly

Jeg har været inde og læse dit digt et par gange.

Det er min fornemmelse, at dit digt er meget personligt og at smerten er din egen. Af den grund vil jeg afholde mig fra at komme med rettende kommentarer.

Måske er det oven i købet dit første digt? Det fine ved dit digt er for mig, at det lyriske jeg's smerte når frem til mig som læser.

Kh Ragnhild

Leonius sagde ...

Kære Poly,

som Ragnhild, kan jeg også føle den smerte der er i din tekst, og at den er selvoplevet, hvilket gør den så stærk.
Jeg tror egentlig ikke, man kan skrive så intens om dette forløb, uden man selv har været der.

Leonius.

Randi Abel sagde ...

Kære Poly,

Temaet for denne månedsopgave er ikke min favorit, i og med at jeg har det svært med digte.

Jeg opfatter dog også en smerte i dit digt.

Kh,
Randi

Jørn E. sagde ...

Kære Poly!

Jeg vover, at gætte på, at du har skrevet det her digt til din mor.

Jeg var lige ved, at bruge et digt fra den samme "skuffe" til månedens opgave, men valgte i sidste øjeblik noget helt andet.

Du bruger en digtform, som jeg personlig godt kan li'. Det skal ikke være versefødderne der sætter begrænsninger for udtrykket. For selvom ikke alt rimer er der ingen tvivl om, at det er et digt.

Dit digt udtrykker nogle stærke følelser og du evner at få os andre til at føle din sorg og smerte.

Hvis du er interesseret, vil jeg gerne kommentere lidt på sproget og digtningen, men det må du i givet fald melde ud om, for jeg synes ligesom de øvrige kommentatorer, at det er så personligt, at der ikke skal pilles ved det med mindre du selv synes det.

Kærlig hilsen

Jørn E.

Poly sagde ...

Kære Alle

Da jeg tjekkede i lørdags (min tid) var det ikke nogen ny tekst. Men opdagede lige at jeg var på!

Men bar lige over med mig, da jeg pt. ikke skriver så hurtig, med kun en finger!

Jeg sætter lige mit flueben.

Med hilsner
Poly

Poly sagde ...

Kære Ragnhild, Leonius, Randi og Jørn

Mange tak for jeres "fintfølende" kommentar!

Mit digt startede i indsøvningsfasen. Og var om Randis rygestop!

Næste morgen skyndte jeg mig at skrive nogle vers ned. Og medens jeg skrev, ramte mit "Farvel" mig dybt i sjæleroden, for sorgen over min mor var, og er, stadig meget sårbart. Netop fordi jeg ikke fik sagt farvel!

Samtidig lå det også i baghoved, at jeg gerne ville prøve, om jeg kunne skrive om min sorg på en "fornuftig" måde. Lidt svært, for mellemgulvet snører sig meget let sammen, og sætter tårekanalen i sving!

Ved at fokusere på hvor forfærdeligt svært det er at lægge røgen på hylden, e.g.:
"På hylden er du lagt - For aldrig at blive rakt",
og associerer "mit farvel" med "røgen" var var det muligt for mig, at få udtrykt noget af den sorg og smerte, jeg endnu ikke har fået bearbejdet!

Jeg har arbejdet meget med digtet, og hist og pist er der steder, hvor jeg ikke er tilfreds. Jeg kunne simpel hen ikke finde de rette ord, - ej heller igennem de utallige netordbøger jeg brugte, - for de billeder jeg ville nedfælle.

Samtidig er Skrive-bloggen jo som undertitlen siger: " -skriveværksted for en række forfatterspirer - konstruktiv kritik modtages meget gerne-". Så fyr endelig løs! Ellers lærer jeg jo ikke noget! Og hvis "jeg føler" jeg ikke kan klarer "konstruktiv kritik", kunne jeg jo havde skrevet om noget andet.

Men både søde og betænksomme er i, og det sætter jeg med stort TAK pris på.

Ned hilsner
Poly

dorte.folkmann sagde ...

Kære Poly

Som andre har sagt så er det svært at kommentere et digt der er så fortættet af en dyb smerte.

Jeg prøver alligevel.

Det er på en måde lidt forvirrende, for der er ikke en mærkbar opbygning eller et system. Som en natsværmer om lyset flakser dine tanker og ord om smerten. Du beskriver sorgen over den der er væk, beskriver en kær person der er på vej ud af dit univers, men hele tiden vender tilbage for igen at søge udad.

Men forvirringen virker bare så helt rigtig, for netop sådan er det jo når smerten kværner rundt i ens hoved. Man prøver at tænke på noget andet, prøver at komme videre, men bringes hele tiden tilbage til den smerte der er omdrejningspunktet.

Altså en god virkning at der ikke er nogen klar opbygning.

Alligevel er der noget der distraherer mig en smule. Jeg tror det er det at du nogle steder bruger rim, andre steder ikke. Jeg synes det er bedre at bruge et ord, man synes er rigtigt, fremfor at finde et ord der rimer.

Et digt på den her måde i en slags a - a, b - b, c - c osv er en god form hvis man vil fortælle en historie, måske endda en sjov en, men når indholdet er så alvorligt, synes jeg man skal glemme alt om enderim. Indholdet risikerer at blive sløret af lidt rimnød. Og det er synd!

Jeg mærker at du har rigtig mange tanker og følelser bag ordene, og hvis jeg fornemmer rigtigt, så er det vel lige det du gerne ville vise. Og så er dit digt vellykket.
Og tillykke med det.

Kh Dorte

Poly sagde ...

Kære Dorte

Allerførst, mange tak fordi du har taget dig tid til 'kommenterer konstruktiv'.

Som sagt tidligere, havde jeg det lidt svært med at at finde de 'rigtige ord', så digtet rimede 'pænt'! Og jeg har rettet det så mange gange, at jeg ikke kan huske, hvilket ord jeg oprindelig brugte.

Endvidere er det en stor udfordring for mig at digte med rim. I mit første digt her på Skrive-bloggen, (Her bor jeg) havde jeg samme problem!

Så, hvis jeg forstå dig rigtigt, så behøver digte ikke at rime! Jeg troede at 'uden rim', ville det så være 'prosa'. Selvom det for mig er et digt, når det er på vers!

Med hilsner
Poly

Chelina sagde ...

Kære Poly

Jeg vil på forhånd undskylde min lidt slappe kommentar, men jeg er ikke så god til digte, dermed ikke sagt at jeg ikke engang imellem nyder at læse lidt :) men det betyder bare at jeg ikke kan komme med anden kritik end at jeg tror godt jeg forstår dit digt og fornemmer klart afmagten, forvirringen og smerten i dit digt, så i mit univers har du lykkedes :)

Mange hilsner
Chelina

Poly sagde ...

Kære Chelina

Din kommentar er da ikke spor 'slap'.

Jeg synes det er en rigtig fin kommentar, hvor du enkelt fortæller mig, hvordan du opfatter mit digt. Og det sætter jeg stor pris på. Mange tak.

Med hilsner
Poly

Bente Pedersen sagde ...

Kære Poly!

Allerede da jeg så titlen på dit digt og den medfølgende illustration, tænkte jeg, at du havde valgt digtets form til at udtrykke en stærk personlig oplevelse, nemlig tabet af din mor. Et stærkt og modigt valg, tænkte jeg, fordi det stadig er så åbent et sår, hvor plasteret mangler, men også fordi det jo netop er på dette felt, at digtet kan noget eminent. Så med disse forventninger startede jeg min læsning.

Det gik fint, indtil jeg kom til fjerde sidste strofe: "På hylden er du lagt", så krydsede det inde i min hjerne, for det passede ikke sammen med de andre inderlige og længselsfulde følelser, der var blevet udtrykt i f.eks. disse verselinjer:" Mit indre skriger forlad mig nu ej,Blot for at finde du er gået din vej."

Selvfølgelig kunne disse linjer udtrykke, at denne afsked på grund af en eller anden tvungen nødvendighed måtte være kategorisk og definitiv, men jeg oplever i starten af digtet, at jeg'et føler sig forladt, utryg og alene, og hvorfor lægge noget på hylden, når det gav disse følelser. Så derfor sneg jeg mig ind for at læse kommentarer, og så fik jeg jo forklaringen på min forvirring: Du har villet én ting, nemlig skrive om opgøret med en vane, her rygning, men jeg læste noget andet ind i digtet, fordi jeg havde en baggrundsviden. Hold da op for en reminder til mig om at møde teksten med frit og åbent sind! Tak for det, Poly!
At du så selv undervejs i skrivningen har oplevet, at det du oprindeligt ville, fik en drejning, fordi dine følelser i forbindelse med tabet af din mor er stærke og presser sig på, gør for mig som læser, at dit digt også tager en drejning i de sidste to strofer specielt. Kunne det være en idé at arbejde med disse to og ”få dem tilbage på sporet” i forhold til den oprindelige idé?
Jeg er helt enig med Dorte i, at det er synd og skam at presse en form ned over et digt i form af en bestemt skabelon, her enderim, hvis det bliver en hæmsko for ordvalg og ordstilling. Digte behøver jo ikke at rime. Oprindeligt har rimene været der som en støtte til hukommelsen, da fortællingerne på vers jo var en vigtig del af en mundtlig overleveringstradition, men opgøret med rimene og andre skabeloner kom jo i sidste århundrede, så nu kan et digt godt rime, men behøver det absolut ikke. Og det er jo herligt!
Jeg synes, at det er en stærk illustration til diget om rygestop. Tænk sig, alt det beskidte røg jeg frivilligt har hevet ned i lungerne i min tid som storryger. Uha uha, godt at det er fortid!
Mine yndlingsvers er disse: ”Uden liv tog du af sted, Røgen fulgte ensomt med” – Det skaber billedet af en helt speciel begravelse!
KH Bente

dorte.folkmann sagde ...

Kære Poly

Som Bente skriver så er kravet om rim i digt noget der blev brudt for længe siden.Groft sagt så kan man dele digte ind i tre grupper:

1. Traditionelle digte hvor versene er ens opbygget, der er rim og digtet kan synges på en melodi.
2. Prosadigte hvor versene kan have forskellig længde, der er ikke rim og digtet kan ikke synges
3. Rapdigte hvor versene kan have uens længde, men digtet kan rappes eller synges, dog ikke på traditionel måde.

Man plejer også at sige at prosa er overvejende handlingsbeskrivende, hvorimod lyrikken mest beskriver stemninger og følelser.

For mig er den store forskel at i digte er sætninger ofte korte, måske endda ufuldstændige brudstykker, indholdet er intens og kan antyde mere end forklare, altså digte må gerne give læseren noget at tygge på. I digte kan man bryde alle regler om retstavning osv, altså en ret så fri udtryksform.

Hvis du vil grave lidt mere i hvad digte er for noget, så er der rigtig mange steder på nettet hvor der er hjælp til analyse og dermed nogle forklaringer.
Fx her: http://www.miljoerejsen.dk/wm143958

Og prøv så at gå tilbage til dit eget digt og se hvor meget du rammer plet!

Kh Dorte

Anita sagde ...

Kære Poly

Jeg har ikke mulighed for at nærlæse dit digt i øjeblikket - da mine briller er ude af drift!
Jeg kan skrive for tasterne er ok at se - men skærmen volder mig problemer.

Vender retur til dig med nye briller.

Kh
Anita

Poly sagde ...

Kære Bente

Som altid imponerer du mig med din utrolige kommentar, som er en historie i sig selv.

Og Jeg har læst den flere gange,mens jeg kiggede mit digt efter i sømmene.

Du skal have tusinde mange tak. Du er bare så omhyggelig. Hvilket er super dejligt, for der er ingen tvivl mht. det du skriver.

Og du har ret (som tidligere ☺) med især de sidste to strofer. Så nu har jeg efter bedste evne prøvet at ”få dem tilbage på sporet”! For det skulle jo handle om ”rygestop” med indbygget ”skjulte følelser om en anden bortgang”! Jeg tro jeg ligesom mistede overblikket lidt midt i mit eget tab.

Jeg har nu sent et redigeret digt til Randi, hvor jeg har slettet noget og flyttet lidt om på rækkefølgen. Jeg håber det ”flyder” bedre nu!

Mit billed har jeg ”leget med”. Det er 7-8 billeder jeg har sat sammen, for at få virkningen af ”Cigarets dødsrøg”.

Og mange tak for alle dine andre visdomsord. Jeg føler mig altid så privilegeret over at være i selskab med al den ”lærerviden”.

Med hilsner”Poly

Poly sagde ...

Kære Dorte

Wow, det var lige en introduktion til digte, der ville noget. Meget imponerende.

Mange tak og for den tid du tog, for at forklarer mig ”Digte-forholdet”. Det er jeg rigtig glad for og vil selvfølgelig studerer den nærmere. Den kom slet ikke op, da jeg søgte om digte!

Faktisk synes jeg den er så god, at vi burde indsætte linken under vores Etiketter: ”Om at skrive”.

Med hilsner
Poly

Poly sagde ...

Kære Randi

Hvad siger du til at indsætte Dortes link http://www.miljoerejsen.dk/wm143958 under vores ”Etiketter:Om at skrive”?

Med hilsner
Poly

Poly sagde ...

Kære Anita

Jeg bruger selv briller, så jeg føler med dig.

Glæder mig til at læse din kommentar, når øjnene kan se teksten.

Med hilsner
Poly

Randi Abel sagde ...

Kære Poly,

Den nye version af digtet er sat ind. Det samme er Dortes link.

Kh,
Randi

Poly sagde ...

Kære Randi

Hvor er du hurtig. Mange tak.

Jeg så lige, der havde sneget sig en lodret streg ind i 5. vers efter " byrde|"! Den havde jeg åbenbart ikke fået slettet i mit document!

Med hilsner
Poly

Bente Pedersen sagde ...

Kære Poly!
Jeg beundrer dig så meget for din ihærdighed og vilje til med åbent sind at ville udvikle dit sprog.

Derfor fortjener du om nogen en ny omgang respons på dit fine digt.
Det har helt klart ændret min læsning af digtet, at du har flyttet rundt på murstenene, og nu fremstår det klart som et svært farvel til en livslang vane.

En ændring, som jeg dog synes ændrer rytmen i negativ retning, er i strofe et, hvor du laver ordstillingen om til en noget tung og gammeldags udgave. Hvorfor flytte hovedverbet hen sidst i linjen? Jeg synes bedre om den første udgave: Nu skal jeg aldrig mere holde din hånd - ej heller mærke din trygheds ånd.(Jeg smutter lige ind og retter din stavefejl i følge gammel aftale … Tryghed kommer jo af at være tryg. Det gælder også det manglende t på rund i strofe fire, og af sted i to ord i stedet for et i strofe ti.)

Og så er der sørme allerede et nyt digt på skærmen i dag. Hu hej hvor det går :-)

KH Bente

Ragnhild sagde ...

Kære Poly

Ja, jeg lagde en "fintfølende kommentar" dels fordi jeg fornemmede smerten bag digtet, og dels fordi jeg ikke kunne få hold på den bagvedliggende mening. Røgen kunne jeg relatere til krematoriet, men "På hylden er du lagt" gav ikke mening på tekstplanet om en afdød. Jeg så ikke cigaretplanet, måske fordi jeg ingen erfaring har med afvænning, da jeg aldrig har røget, men nok også fordi jeg ikke gik ind og relæste teksten.

Jeg er overbevist om, at dit digt kunne blive langt mere poetisk, hvis du gav dig selv lov til at slippe kravet om rim og fokuserede mere på rytme i de ord, du vælger og i de sætninger, du skriver.

Forleden læste jeg i en anmeldelse:

I et godt digt
skal linjerne sige hinanden
noget

Anmelderen Thomas Bredsdorff fortsætter "Sådan begynder et fint og klogt lille digt af Herry Eskildsen (1932-1995)..."

Se nu må jeg låne bogen for at kunne læse resten af det "gode digt" for at se om fortsættelsen er lige så god som begyndelsen.

Jeg vil i hvert fald selv være opmærksom på, at linjerne i et digt skal sige hinanden noget.

Fik lige lyst til at dele det med dig og dine læsere.

Kh Ragnhild

Poly sagde ...

Kære Bente

Ligeledes mange tak for din egen kommentarindsats og staverettelserne. Det sætter jeg som altid stor pris på. Og du må meget gerne flytte verset tilbage til den oprindelig "Nu skal jeg aldrig mere holde din hånd - ej heller mærke din trygheds ånd.

Nogle gange stirer jeg mig blind på teksten, selvom jeg går væk og prøver at komme tilbage med fornyede øjne.

Ligeledes, bliver jeg temmelig frustrede over jeg ikke kan få orderne til at makke ret og mine tekster er som en yoyo i kvaliteten.
Men som du ved, er jeg rigtig stædig og kan trods alt se, heldigvis, at de er blevet noget bedre, end da jeg startede på bloggen! ☺

Mrd hilsner og tak
Poly

Poly sagde ...

Kære Ragnhild

Jeg har selv prøvet utallige gange været på røgeafvænning uden held, så associationen lå ikke lang for forestillingen. Det værre sagt, er det jo mig som skal prøve at formidle en forståelig tekst uanset "andres vaner".

Og jeg er helt med på hvad du siger mht. "..,hvis du gav dig selv lov til at slippe kravet om rim og fokuserede mere på rytme i de ord, du vælger og i de sætninger, du skriver", hvilket jeg har skrevet bag øret. Jeg har selv lagt mærke til, at hvis jeg bare skriver løs, gå det meget bedre!

Mange tak for at dele med os:
I et godt digt
skal linjerne sige hinanden
noget

Det minder lidt om Haiku mht. det forhold der er mellem billederne af hver linje, så linjerne er klare og forståelige for læseren.

Med hilsner og tak
Poly

Poly sagde ...

PS.

Som i kan "se" går det bedre med at skrive! Jeg er begyndt at bruge en finger fra gipshånden.

Den 18 ds skal jeg have gipsen af, hvis alt går vel. Det bliver dejligt at kunne skrive "blindskrift" igen.

M.h. Poly

Ragnhild sagde ...

Kære Poly

Når man mindst venter det synger sproget :-) læser lige igen det vidunderlige sprogbillede: "mine tekster er som en yoyo" og så behøver vi læsere ikke mere. Vi andre skriver vel også yoyotekster! Jeg ved slet ikke om det ord eksisterer, men du har fået mig til at skrive det. En anden gang kan det være humøret, der er som en yoyo. Et yoyohumør.

"En finger fra gipshånden" det er da så sandelig også et kreativt udtryk :-) så du kan meget med dit gamle modersmål, når du ikke er bevidst om at "ville kunne".

God bedring og god genoptræningsperiode. Bare skriv. Skriv løs!

Kh Ragnhild

Randi Abel sagde ...

Kære Poly,

Bente kom mig vist i forkøbet med at fjerne stregen ;)

Kh,
Randi

Anita sagde ...

Hej Poly.
Med et sløret blik
jeg læser dit digt!

Jeg er selv ex-ryger - og stadigvæk, her næsten tyve år senere, overasket hvor let det gik for mig, da det endelig lykkedes.
Før det havde jeg flere forsøg hvor savnet vandt og jeg faldt tilbage i den dårlige og dyre vane.

Jeg er lidt ærgerlig over at jeg har læst kommentarene og dermed blevet klar over "rygestoptemaet".
Alligevel syntes jeg fortsat der er en dobbelt mening med din tekst - det virker pirrende på mig som læser at jeg ikke ved om det er en person eller en ting!

Kh
Anita

Poly sagde ...

Kære Anita

Mange tak, for du med ”sløret blik fik læst mit digt”! ☺

Det glæder mig, du opfatter min dobbelt mening i digtet. Hvilket var tilsigtet, og efter et par ”hjælpende råd” og omrokeringer, er jeg selv mere tilfreds med det.

Jeg læser sjældent kommentarene, før jeg har fået skrevet min egen holdning. Bagefter kigger jeg så lige de andres kommentar igennem, for at se om jeg vil sige noget om dem!

Med hilsner
Poly