lørdag den 23. april 2011

I flammende tåspin


Tekst og illustration: Bente Pedersen



Kjolens løftende kærtegn
smyger om stramme lægge
Hvirvler fnuglet
i endeløse rotationer
punktligt på
den flammende tåspids

Svedvæske fra tusinde
nymfeballerinaer
løber ad trætte rygge
De spejlende vægge
hvisker forførende
Du skal spinde lys

I en drømmende piruet
mister en spinkel ankelbue
kontakt med tåspidsen
Det forkerte sekund
roterer baglæns
i stor smerte

På ryggens skjold
med fede typer
FORBI
Ensomheden byder hende
sin gennemsigtige hånd
Hun varmer den i sin

24 kommentarer:

Jørn E. sagde ...

Kære Bente!

En ballerina er altid ensom på scenen.
Du beskriver godt bevægelserne - den flammende tåspids - (Det er smertefuldt, at være en god balletdanserinde) og det kræver uendelig megen træning at blive god.
Fejltrinet, som fører til en skade er fatalt, hvis danserindende ikke mere kan danse. Kan betyde afslutningen på en karriere.
Jeg kan godt li' afslutningen:

Ensomheden byder hende sin gennemsigtige hånd, hun varmer den i sin.
Ensomheden står vi selvsagt altid alene med. Rigtig god metafor.

Kærlig hilse

Jørn E.

dorte.folkmann sagde ...

Kære Bente

Du tegner med en følsom streg, med blyant og med ord, den store sorg, den store smerte, det stumme skrig, det rungende nederlag - sekundet hvor drømmen dør.

Alt er så lovende, hun kan sine trin, hun har øvet så meget, hun ved det koster smerte, og hun er parat til at betale prisen, for det er det her hun vil, det er det hun kan. Hun har ventet så længe, hun har set sine fejlk og rettet dem, set ligeud, ikke til siden, målrettet, målbevidst.

Men hun glemte at tage tilfældet i ed, hun glemte at det kan gå galt. Et lille bitte fejltrin og alt er forbi.

Med korte sætninger, med få ord fortæller du en lang historie der ender i den forkerte ensomhed.

Og dog - ender det virkelig her? Eller er det først nu at livet begynder, det liv som hun ikke aner eksisterer.

Hun tager den hånd der bliver rakt hende, hvor ensom den end er, og dermed fortæller du at det ikke er forbi. Det er faktisk først nu at det egentælig liv begynder, det liv hun ikke har planlagt den smertelindring som bristede drømme trods alt også kan give.

Løftende kærtegn, flammende tåspids, spejlende vægge, forkert sekund, drømmende piruet, gennemsigtig hånd - det kan du bare!

Skønt!

Kh Dorte

Anita sagde ...

Kære Bente.
Det er spændende at se forskelligheden i de besvarelser der er kommer ud af denne måneds opgave.

Hver hånd og ny pen...

Jeg elsker ballet - du får mig ført med rundt i ballarinaens dans, jeg mærker hende!
Jeg ser når hun falder og mærker næsten det suk rummet fyldes med...

Kun et enkelt ord vender mit blik tilbaget til, igen og igen: Svedvædske!
Jeg syntes det bryder så meget i den øvrige teksts lethed - pludselig står der en "jord og beton'er" for mit indre blik!
Jeg forstår godt hvor du vil hen - for som det er nævnt at andre. Det er benhårdt arbejde: Dans!

Tak Bente, for en fin fortolkning af det
florlette og barske liv der lever og brydes1

Kh
Anita

Aviaaja sagde ...

Kære Bente
Jeg har ikke så mange ord, blot en klump i halsen og sørgmodighed i sindet.
Dit digt er smukt som din tegning er det, uendeligt smukt - og jeg tror Dorte har ret, hun rækker ud - og livet kan gøre hende en ny begyndelse.
Kærlig hilsen Aviaaja

Bente Pedersen sagde ...

Kære Jørn!

Tak for din kommentar. Jeg kender ikke så meget til balletdansernes verden, men da jeg tegnede hende, tænkte jeg meget over, hvad det var, hendes krop fortalte mig, og det kom der så dette digt ud af.

Jeg er glad for, at du synes, at jeg beskriver bevægelserne godt. Der er langt fra den håndboldspiller, jeg var engang og så til hende, men vi har visse lighedspunkter.

Jeg har arbejdet en del med de afsluttende strofer, så det glæder mig, at du kan lide dem.

KH Bente

Bente Pedersen sagde ...

Kære Dorte!

Bare så mange tak for din læsning af mit digt. Det er en gave, som jeg glad tager imod. Du sætter andre ord, dine ord, men, føler jeg, lige så rigtige ord på det, som jeg gerne har villet sige med dette digt.

Jeg er også rørt over, at du har fanget åbningen i den ellers sørgmodige slutning. Jeg har tænkt meget over, hvordan jeg fik vist, at hun accepterer sin skæbne. Hun ved, at der kommer en tid med nødvendig ensomhed, og den er ikke kun en ensomhed betinget af, at hun ikke kan deltage i de sædvanlige cirkler og skal finde nye veje. Hun er nødt til at finde sig selv, alene.

Jeg har, som du ved, selv fået vendt mit billede af styrke på hovedet og tænker nu, at der ligger stor kraft i at vide, at man er præcis lige så skrøbelig og sårbar som alle andre. … og at det betyder, at man skal passe på sig selv hele tiden… ikke kun på de andre.

Tak for din indlevende læsning.
Skønt!

KH Bente

Bente Pedersen sagde ...

Kære Anita!

Du har så ret så ret… Hver pen, sit strøg, og det er også det, som gør det dejligt at være med her i flokken.

Jeg er da benovet over, at jeg har fået udtrykt mig, så du kan mærke hende, for som skrevet til Jørn, så ligger balletverdenen fjernt fra mig. Det nærmeste, jeg kommer i nærheden af at føle mig svævende og vægtløs, er, når jeg flyder rundt i varmtvandsbassinet, men det elsker jeg til gengæld også.

Ballerinaen dukkede op i forbindelse med et selvbestaltet tegnekursus, og mens jeg tegnede hende, følte jeg stor tristhed og medfølelse overfor dette væsen, så derfor skulle hun have dette digt med sig.

Jeg kan sagtens følge dig i din oplevelse af ordet svedvæske, men jeg følte, at det var nødvendigt at få den del med ind i det samlede billede. Sliddet, de tusinde timer på tå og kroppens umådelige belastning.Men måske dukker der et andet ord op, og så bytter jeg det bare ud.

KH Bente

Bente Pedersen sagde ...

Kære Aviaaja

Den følelse, som jeg havde, da jeg tegnede hende, har jeg så kunnet formidle til dig, og det rører mig, mere end du aner.Tak for at skrive det til mig!

Som jeg også skrev i kommentaren til Dorte, så skal hun igennem en nødvendig tid alene, men så tror jeg, at hun finder en anden måde at spinne på. Det ønsker jeg for hende og for alle andre, der væltes omkuld.

KH Bente

Lisa Rossavik Rich sagde ...

Kære Bente
Det er da et smukt digt fra dig.
Du fortæller jo dit livs historie, ikke?
Smukt og poetisk.
MKH. Lisa

Bente Pedersen sagde ...

Kære Lisa!

Hvor dejligt at se dit glade ansigt,Lisa, og tak for ordene smukt og poetisk.

En del af min egen historie har sikkert ført pennen i denne retning. Da månedens opgave lød på digte, var det i alle tilfælde denne tegning, der vakte genklang i mig efter et stykke tids venten.

Kh Bente

Ragnhild sagde ...

Kære Bente

En udfordring og et tegnekursus
skaber
som en metamorfose
en florlet såret ballerina
et poetisk digt
med indsigt i
benhård træning
fatalt styrt
stor smerte
og ubodelig ensomhed
men også i et håb
og i en vilje
om at ville leve
med livets omskiftelige
vilkår.

Jeg så i lørdags dit billede og læste dit digt og fra:
"Det forkerte sekund
roterer baglæns
i stor smerte

På ryggens skjold
med fede typer
FORBI
Ensomheden byder hende
sin gennemsigtige hånd
Hun varmer den i sin"

anede jeg dine vilkår og din ukuelige vilje bag ordene i de afsluttende strofer. Det fine er, at du transformerer det til noget alment. Der ligger stor smerte, stort håb og stor styrke i det citerede. Den del af digtet rammer stærkt og smukt min indre læser - som jo også er mig.

Uden at have noget særligt kendskab
til ballet, balletdansere og deres vilkår tror jeg gerne, at det er sådan det er - og kan være.

Jeg har læst dit digt flere gange, og nu skal du have min kommentar. Undskyld, den kommer sent.

Tak for tegning og digt.

Kh Ragnhild

Ragnhild sagde ...

Kære Bente

Så lykkedes det endelig at sende min kommentar - hvor har jeg dog forsøgt mange gange.

Mon der er andre end mig, der ofte har problemer med at sende kommentar via bloggen. Dårlige erfaringer har efterhånden lært mig at tage en kopi, inden jeg forsøger mig med "udgiv din kommentar".

Måske lykkes det med denne første gang!

Kh Ragnhild

Leonius sagde ...

Kære Bente,

jeg læser dit digt som en erkendelse af, at man godt kan komme videre med en anden tilværelse, end den man har ofret så meget styrke, tro og håb på, men som definitivt stoppes af et fejltrin.
Dit digt har, i mine øjne, ikke kun et budskab til balletdanserer, men også til alle os, der uforvarende kommer til at tage et forkert skridt.
Det er jo smukke tanker.

Leonius.

Randi Abel sagde ...

Kære Bente,

For nogle få måneder siden så jeg en udsendensesrække i tv om Den Kongelige Balletskole. Dit digt får mig til at tænke på de unge mennesker, som efter kortere eller længere tid på skolen blev valgt fra. Jeg er sikker på, de er kommet videre, og det vil din ballerina helt bestemt også.

jeg er meget impobneret over, hvordan du virkelig kommer ned under huden på kvinden.

Kh,
Randi

Randi Abel sagde ...

Kære Bente,

Jeg glemte at sende rosende ord om tegningen :)

Kh,
Randi

Bente Pedersen sagde ...

Kære Ragnhild!

Tak for din altid indlevende kommentar, som jo er et digt i sig selv. Du skal ikke undskylde noget, for vi kommenterer jo, når vi kan og har lyst/tid/mulighed. Men som altid er din kommentar værd at vente på og en oplevelse i sig selv. Tak for det Ragnhild!

Jeg er glad for, at du synes, at jeg har kunnet fjerne mig lidt fra mig selv og gøre temaet alment. Det er jo en svær balancegang, for man kan jo også fjerne sig så langt fra kernen, at det mister nerven i udtrykket. Jeg arbejdede mange dage med digtet, inden jeg var tilfreds, så det havde mange former undervejs.

Jeg smilede af udtrykket ”min indre læser”, for det sætter fokus på de mange måder, man kan modtage en tekst på. Jeg får sådan et pudsigt billede af dig siddende i sofaen med brillerne på næsen (jeg ved ikke om du er brillebærer), mens du tygger lidt i spidsen af blyanten og ser tænksomt ud af vinduet.

Med hensyn til din anden kommentar vedrørende problemer med at sende, så vil jeg lægge det ud i debatforum, hvor der måske er flere, der ser det…

Og nu over til læsning dit smukke haikudigt!

KH Bente

Bente Pedersen sagde ...

Kære Leonius!

Tak for din kommentar. Jeg håber og tror, at du har ret i din antagelse, for alternativet er jo ikke til at holde ud at tænke på.

For danserinden her i digtet var det et enkelt fejltrin, for andre sikkert en kæde af forkerte trin i en fejl retning, men uanset hvad, så kræver det et retningsskifte.

Men selv snegle kommer jo frem, plejer jeg at tænke, når jeg føler mig låst fast, og der er mange måder at danse på, tænker jeg også.

Tak for "smukke tanker", som du deler med os...

KH Bente

Bente Pedersen sagde ...

Kære Randi!

Tak for din kommentar.Jeg så den samme udsendelsesrække fra Den kongelige balletskole, og jeg var meget imponeret over, hvor godt de tog vare på specielt de unge mennesker, som netop blev valgt fra... De gjorde noget ud af at forberede dem på en anden tilværelse, og det var meget prisværdigt.

Jeg tror egentlig, at det var kvinden, der kravlede ned under huden på mig, da jeg tegnede hende. Da jeg skulle tegne hendes muskuløse og dog alligevel spinkle ryg, kunne jeg mærke både hendes svaghed og styrke.

Og selv tak da... Jeg synes, at jeg er blevet så modig, så modig, når jeg tør "udgive" mine tegninger også. :-)

KH Bente

Randi Abel sagde ...

Kære Bente,

Det må være fantastisk også at have det talent :)

Kh,
Randi

Bente Pedersen sagde ...

Kære Randi...

Jeg ved nu heller ikke, om jeg har et tegnetalent, men jeg har sat mig for at prøve at lære det fra bunden ud fra en uforlignelig tegnebog af Betty Edwards. Her arbejder man meget med at få højre side af hjernen til at få lov at styre og så prøve at tegne tingene, som de er, i stedet for at tegne det, som man tror det skal være. Det er sørme en spændende proces, som jeg glæder mig til at genoptage snart. Jeg laver pænt alle øvelserne i bogen fra en ende af, men måtte jo stoppe for en stund da jeg faldt og satte højre hånd ud af spillet.
KH Bente

Chelina sagde ...

Kære Bente

Jeg fik lidt problemer da jeg var her sidst for at skrive en kommentar til dit smukke digt, men jeg prøver igen :)

Jeg er vild med måden du fik mig til at svæve på igennem dit digt og det bragte lidt minder frem fra da jeg var ganske lille, tror jeg var omkring 6 år, jeg sad og så ballet på DR søndag formiddag (den eneste tv kanal der fandtes dengang haha) min mor kom ind i stuen og spurgte hvorfor jeg kiggede på ballet og jeg svarede "de svæver", for mig var det magisk.

Tak for minderne og tak for et smukt digt.

Mange hilsner
Chelina

Bente Pedersen sagde ...

Kære Chelina!

ja, er det ikke forunderligt, hvordan forskellige teksters indhold bringer glimt fra en fjern fortid frem i ens egen erindring.Pludselig er man igen 5 år, ligger på maven på gulvet foran tv med hovedet i hænderne. Av min nakke ... Dr.Liberkind, Alle vi børn i Bulderby,Jørgen Clevin og så meget andet, som kunne fange os ind i et fortryllende univers. Jeg har set tusind timer standarddans, skøjteløb, seksdagesløb fra Forum og skihop- konkurrencer, får din kommentar mig til at mindes.Men heldigvis sendte de ikke så mange timer dengang, så resten af tiden var jeg ude og opleve selv... og det vil jeg også nu...ud i solen :-)
Tak for din kommentar:-)

KH Bente

Poly sagde ...

Kære Bente

Et utroligt stærk digt. Smuk, blødt, sårbart, kamp, fald og genfødsel.

Det er de første tanker din digt skaber og som din overskrift så rammende dækker.
Endog med en 'egen' tegning, der som dit pennestrøg, smyg én så yndefuld i møde.

Jeg kan ikke tilføje noget, som de andre kommentatorer ikke har sagt. Blot ubetinget bakke fuldt op for hvert et ord.

Jeg er komplet betaget af din afslutning efter FORBI.

"Ensomheden byder hende
sin gennemsigtige hånd
Hun varmer den i sin"

Ovenud følsomt og forblændende.
Jeg får nærmest hjertebanken over styrken og smukheden i dit udtryksform.

Som for mig, dækker chokket over faldet, den vakkelvorne fremtid, og den usynlige kraft, der ligger i det uskrevne HÅB!
Varmen for håbets overgang, der beretter om de både fysiske og psykiske 'trin', fremtiden inviterende byder velkommen til.

Jeg har efterhånden læst så meget fra din unikke skrivehånd.
Og håber for dig, at du griber muligheden for SAXO's nye ebog mulighed!
Uanset om det er små fortællinger, dine digte eller hvad der ligger for sig.

For én ting er sikkert som syvtommesøm, skrive kan du bare. Smuk, fængslende, rørende, spændende, for at nævne nogle få, ─ alle med et KÆMPE talent. En indlevelses evne der griber fat om læseres sjælerødder.

Med hilsner
P♥ly

Bente Pedersen sagde ...

Tusind tak for ordene, Poly og for at komme på besøg, også selvom de andre har forladt læsesalen.

Jeg holder af alle mine tekster, ellers ville jeg ikke ligge dem ud i noget forum, men der er nogle af teksterne, som går specielt tæt på min kerne, og denne er én af dem. Endnu har jeg ikke noget ønske om at offentliggøre yderligere, men man kan jo aldrig vide, kan man vel?

Kh Bente