onsdag den 20. april 2011

Martstanker


Tekst: Anita Kastrup Østerberg
Foto: Jørn E



Solskin, hanegal, vasketøj
mandag, marts, middagstid

Hverdagen fylder og glæder
Hverdagens frygt fylder

Frygten flyver
med hanens gal

Solen glæder blege kinder
Vasketøjets duft

Vinder smil og velbehag
Godnat mandag

20 kommentarer:

Jørn E. sagde ...

Kære Dorte!

Der er jo nok gået lidt påskeferie i bloggens aktiviteter.

Jeg er ikke helt tryg ved at være den første kommentator.

Din tekst er meget underfundig, rummer store dybder. Dybder i skriverens sind.

At kunne opfatte de nære ting er en gave. At opleve både glæden og frygten er nok et menneskeligt vilkår. At dagene flyver er sikkert heller ukendt for nogen.
Jeg oplever, at du beskriver en ganske almindelig mandag i marts og alligevel også de ting der sker omkring dig. Selv duften af vasketøjet, hanens gal og solens begyndende magt.
Et smukt hverdagsbillede.
Men hvad er frygten. Er det alt det vi oplever ske ude i den globaliserede landsby, eller er det egne bekymringer?

Piet Hein skriver:

Den Guds øjne hviler på
ser det store i det små.

Storm P.

Hvad rager verdenssituationen mig
jeg har fået en flue i øjet.

Håber ikke jeg har ramt helt forkert.

Kærlig hilsen

Jørn E.

Jørn E. sagde ...
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.
Anita sagde ...

Kære Jørn E.

Allerførst tak fordi du "åbner" ballet :)
Dernæst - dernæst en lille koorektion, det er Anita der skriver ;)

Selve tekstens tilblivelse er et resultat af vasketøjsophængning en kold men meget flot forårs formiddag (faktisk havde jeg nærmest frosne fingerspidser!!).
...lidt og tænke på har vi vel alle - men ved skærpede sanser i på en flot dag går det hele lidt lettere .)

Kh
Anita

Anita sagde ...

...det var da helt utroligt som jeg slår om med fejl:

Lidt at...
"i" mellem sanser og på skal væk

...sorry :D :D :D

Anita

Bente Pedersen sagde ...

Kære Anita!

Tak for et poetisk billede af en af den slags dage, der er flest af, nemlig sådan en helt almindelig hverdag med stille og helt almindelige opgaver så som at tage vare på vasketøjet.

Tak for at sætte ord på det store i det små. Det er en gave at kunne "vinde smil og velbehag" ud af hverdagens tilbud, for når livets dage engang skal tælles op, vil de fleste af os nok opleve,at det var hverdagenes indhold, der tegnede livet.

At det ikke er lutter idyl og velbehagelig væren i digtet, giver den nødvendige kant, der gør digtet "sandt" for mig.Strofen: "Frygten flyver med hanens gal" er et fint billede på, hvor meget nemmere alting kan føles, når det lysner, og man kan tage hul på dagens beroligende gøremål.

Jeg havde en gang en kollega, der til den måbende samling af kvinder rundt om bordet forkyndte, at hun elskede at hænge vasketøj op og havde en stor æstetisk nydelse ud af at hænge det pænt og ordentligt efter farve for eksempel.Det samme kan man fornemme i dit digt - i lydene, duftene og i solens varme.

Jeg har en lille anke til strofe to, hvor det falder mig i øjnene, at du bruger det samme verbum, fylder i begge verselinjer. Det er ofte godt i forhold til rytme at anvende bogstavrim som i linjen: "hverdagens frygt fylder" ,og derfor er det lidt ærgerligt, at det mister lidt opmærksomhed ved at være anvendt i verselinjen lige før. Måske kunne man sige: Hverdagen glider og glæder, hverdagens frygt fylder... Bare en tanke...

Dit digt vinder mit smil,og jeg takker for den smukke admirals sommerfugl på gyldenris. Sikke farver!

KH Bente

Leonius sagde ...

Kære Anita,

jeg er helt uden kompetence udi dette, derfor vil jeg prøve at forklare hvordan jeg opfatter dit digt, og altså ikke hvordan det skal være.
Du starter en tidlig Mandag morgen, (hanen galer ved solopgang) og du slutter dit digt med godnat til Mandagen.
Så mener jeg, at du beskriver en hel Mandag, og så syntes jeg der er alt for lidt indhold.
Jeg har også problemer med at hanen galer ved middagstid, hvad jeg godt ved han kan finde på, men i et digt vil et hanegal nok høre til den tidlige morgen, for at have betydning, eller efter Peters fornægtelse af Jesus, som jo er højaktuel i disse dage.
”Hverdagens frygt fylder” det opfatter jeg som mandagens frygt, det har jo lige været weekend.
”Frygten flyver med hanens gal” For mig, ville det betyde, at hanen galer hen under aften.
Jeg syntes heller ikke at jeg kan finde nogen rytme, nærmest det modsatte.
Du kan godt se, at jeg er bragt på vildspor ikke, vil du hjælpe mig ind på rette vej?

Leonius.

Anita sagde ...

Kære Bente
Mange tak din fine fortolkning af mit lille hverdagsdigt.
...tjaa - jeg minder nok lidt om din kollega, jeg nøjes ikke med at hænge op i farver men klemmens farve skal også være den samme. For dette nyder jeg familiens godmoodige mobning :)

Vedr. strofe to og de to gange "fylder" kan jeg nok se hvad du mener - men syntes ikke umiddelbart det skal ændres. Når jeg skriver, fx et digt har jeg en meget klar fornemmelse/følelse for de ord og vendinger jeg bruger og netop her
prøver jeg ved at bruge ordet i forbindelse med to modsatrettede følelser, at få dem til at stå lige. Håber du forstår hvad jeg mener.

Jeg er selv meget imponeret over denne blogs fotograf og takker ligeledes for det (de) meget flotte og velvalgte billeder.

Kh
Anita

Anita sagde ...

kære Leonius.

Vildspor og vildspor!
Jeg har ligesom mange heller ikke erfaring i digtekunsten - men jeg elsker ord og jeg elsker at føle og sanse.
Min lille skrivelse er ikke ment som en firkantet fortælling om en mandag fra morgen til aften, selvom det er det der står.
"At frygten flyver med hanens gal" skal symbolisere at de bekymringer vi måtte have, godt kan slippes - omend kun for et øjeblik - af en lyd en duft et smukt syn.

Mine to haner har ikke læst brugsanvisningen for hvornår der gales :D :D
Netop da jeg stod der med mit vaketøj sprang SonnyBoy op i en plantekrukke og gav hals ;)
Men du kan selvfølgelig have ret i det symbolske!

Håber jeg har hjulpet dig lidt på vej :)

Kh
Anita

Ragnhild sagde ...

Kære Anita

Ti små verselinjer fordelt parvis på fem små strofer og en hverdagsscene er sat.

Første strofe fascinerer mig, den sætter digtets scene på sin helt specielle måde med en rytmisk opremsning af seks navneord. Rytmen i de tre sidste er yderligere understreget af bogstavrim med m.

Som læser bliver jeg "fastholdt" i den middagstid-stund , mens det lyriske jeg hænger vasketøj op og associerer modsatrettede tanker - hverdagens glæder vs hverdagens frygt.

Jeg læser digtet som dette fine intense øjebliksbillede, og derfor kommer "Godnat mandag" og forstyrrer mig med sit krav om en længere tidsudstrækning på digtet.

Det ledsagende billede er flot, men vel egentlig ikke et martsbillede på vore himmelstrøg?

Jeg tror da lige, jeg skal huske at fotografere mit vasketøj på den lange snor mellem udhusbygning og kastanjetræet, som netop er sprunget ud. Vasketøj med system efter størrelse og klemmefarve og med Børglum Kloster i fotoets fjerne baggrund.

Hverdagssituationer er gode, som afsæt for mangfoldige tanker. Netop det viser dit lille tænksomme forårsdigt.

Kh Ragnhild

Jørn E. sagde ...

Kære Anita!

Så gjorde jeg det igen. Forkert navn i overskriften - pinligt. Undskyld fejlen!

Kærlig hilsen

Jørn E.

sfolkmann sagde ...

Kære Anita

Det er jo det digte kan - kaste nogle enkelte ord ud, som rummer en hel masse, sætter tanker og associationer i gang, vækker minder og følelser.

Det kan dit digt.

Vasketøj! Ja, så står jeg allerede ude under æbletræerne, kæmper lidt med klemmer og dynebetræk som allerede slår sine folder i den lette blæst. Og mens snoren fyldes så blafrer tankerne planløst af sted, sat i gang af lyde og dufte, af solstrejf eller en enkelt lille regndråbe. Den nære anelse om at jeg måske allerede skal bringe tøjet i tørvejr bliver til frygt for . . . .for alt det som jeg ikke kan styre og som jeg ikke vil tænke på, ikke lige nu, for snart blomstrer æbletræerne, fasankokken glammer ovre i hegnet, solen vandt, jeg kan gå ind med den tomme kurv og lade blæsten gøre sit til at jeg i aften kan krybe i en forårsduftende seng - og glemme det jeg ikke vil tænke på.

Det er jo det digte kan - få mig til at tænke, føle, sanse, huske - og glemme.

Det er det dit digt kan.

Tak for det, tak for at få mig til at huske at jeg lever.

Kh Dorte

Anita sagde ...

Kære Ragnhild.

Jeg er sikker på at et billede af dit vasketøj vil være smukt - Børglum kloster som kulisse, fantastisk!
Jeg var der vist med min folkeskole - er jeg ret sikker på. Jeg husker noget med små firkantede afgrænsede bede med lægeurteplanter i en lille have?

Tak fordi du finder rytme og itensitet.
...når vi når til "godnat" ligger jeg og nyder den skønne duft sengetøjet har opsamlet i løbet af dagen :).

Kh
Anita

Anita sagde ...

Kære Jørn E

Du er tilgivet for længe længe siden :D :D

/Anita

Anita sagde ...

Kære Dorte

Din kommentar og tak - har helt taget pusten fra mig.

Tusind tak, jeg er lykkelig for at få dig til at mærke!

Kh
Anita

Chelina sagde ...

Kære Anita

Nu har jeg læst dit digt flere gange og jeg har med vilje ventet med at kommentere til andre havde gjort det først, jeg er jo i skole med de her digte som jeg ikke ved noget om :)

Men jeg kan rigtig godt lide det, fordi jeg nyder dine ord, de føles som om der er smagt på dem og det skinner igennem, det er for mig noget der virker.

Jeg har smagt på dine ord og kan lide dem :)

Mange hilsner
Chelina

Anita sagde ...

Kære Chilina

Ja vi er kommet lidt på dybt vand som komentatorer :)
Dey bedste vi kan gøre, er netop som du har gjort: Smag på dem!

Tak for en dejlig kommentar :)

Kh
Anita

Lisa Rossavik Rich sagde ...

Kære Anita
Tak for dit smukke følsomme digt.
Det er jo noget ganske særligt for os piger med vasketøj og den friske luft i foråret.
Og stemningen med hanen er dejlig og genkendelig. Jeg har haft dværghøns som barn.
MKH. Lisa

Randi Abel sagde ...

Kære Anita,

Jeg er lidt på herrens mark, når det gælder digte, men forsøger mig alligevel med et par mere eller mindre bevingede ord ;)

Jeg kan rigtig godt lide den måde, du sætter scenariet i de første to linjer og jo faktisk beskriver en hel dag med både glæde og frygt med meget få ord.

Det er et dejligt digt.

Kh,
Randi

Anita sagde ...

Kære Lisa

Tusind tak for dine ord om mit lille forårsdigt.
...åh jeg nyder hver dag med mine dværghøns <3

kh
Anita

Anita sagde ...

Kære Randi.

Jeg er glad for at du kan lide mit digt. Ja de to første linier isenesætter og mandagen går sin gang :)

Kh
Anita