lørdag den 21. maj 2011

Entreprenøren


Tekst: Dorte Jakobsen
Foto: Jørn E.



”Ha, så er den ged barberet.” Entreprenøren smed telefonrøret på og gav sin affarvede sekretær et entusiastisk klask i rumpen.

”Hvad nu, Jørgen?”

”Jeg vandt entreprisen. Cykelstien i den der nationalpark oppe i Thy.”

Hendes afgnavede tyggegummi roterede en ekstra gang. ”Jamen tror du, du kommer til at tjene noget særligt på det? Lå dit tilbud ikke lige i underkanten?” I modsætning til, hvad man måske skulle tro, havde Liselotte god forstand på penge.

”Jo, men nu ansætter jeg et par af de lokale hugobørger til at gøre arbejdet. De ved sgu da ingen ting om mindsteløn og fagforeninger ude i vildmarken. Men spytte i næverne, det kan de.”

-----------------------------------------

Entreprenøren blev budt velkommen af skovrider Signe Svendsen. Hun var egentlig en køn tøs, hvis hun ville lade være med at rende rundt i den kedelige arbejdsjakke. En tur til frisøren og en smart kjole, så …

”Skal vi smutte ud og kigge på det?” Skovrideren rev ham ud af hans dagdrømme og viftede ham om næsen med et detaljeret kort over den nyindviede nationalpark.

Det tog ikke lang tid at skrabe den håndfuld mand sammen, han skulle bruge. De bredskuldrede, lavstammede gutter lugtede af stald og gødning. De var fåmælte, og han kunne dårligt kende den ene fra den anden i deres blå harboørehabitter, men de passede fint ind i hans kram. Han betalte ikke for at de skulle rende rundt og kæfte op.

Snakke kunne de nu alligevel godt, især når de var utilfredse med noget.

”Vi mangler en rendegraver til det her.” ”Motorsaven er sløv.” ”Med en gravko ville det gå noget hurtigere.” ”Overarbejdsbetaling.” ”Arbejdspladsvurdering.”

Hvor I alverden havde de lært den slags henne? ”Jeg har ellers hørt, at en thybo kan klare hvad som helst med en skovl og en kost,” drillede han dem. Hende Svendsen-damen havde allerede kravlet rundt med et målebånd og brokket sig over, at cykelstien var ti centimeter smallere end aftalt på visse strækninger, og hvis han skulle bestille et ekstra læs asfalt, måtte gutterne klare sig med det materiel, han havde slæbt med hjemmefra.

”Husk lige, kammerater, at her arbejder vi efter reglerne; - mine regler. Men hvis I rubber neglene, kan det jo være, der falder en lille sort bonus af.”

Entreprenøren stak tommelfingrene ind under sine brede seler. Det var nu sjovt at se dem, når de stillede sig an som en flok hidsige hulepindsvin.

-----------------------------------------

”Timber!” Adrenalinen susede i entreprenørens årer; han var en simpel mand som aldrig blev træt af benzinos og mandehørm. Det knagede i den gamle stamme, men træet var ramt af elmesygen og måtte vige for fremskridtet.

”Nå, men nu er klokken så fire.” ”Uh ja, den er endda næsten et minut over.” Bondejokkerne nikkede kort til hinanden, slap øjeblikkelig hvad de havde af tove og kiler i hænderne, før de behændigt trådte til side.

”Ja, men så ses vi mandag morgen.” Med sindige skridt traskede de op mod hovedvejen uden at se sig tilbage.

-----------------------------------------

En myre bevæger sig møjsommeligt op gennem et mørkt arbejdsbukseben. Entreprenøren mærker ikke noget. Han ligger under den tunge stamme, og han kan ikke føle sine ben. Han har sendt et prøvende ”hjælp” ind mellem træerne, men det runger så underligt, og der sker ikke andet end at skræmte egern og rådyr får løvet til at rasle.

Kulden trænger langsomt gennem hans forede jakke, mens mørket falder på. Hans mobil ligger mindre end en meter fra hans højre hånd. Blåsorte spyfluer surrer rundt og sætter sig tiere og tiere i hans øjenkrog. Endnu har han kræfter til at børste dem væk.

14 kommentarer:

Anita sagde ...

Puhada - sikke en historie!!!
Du kommer ind på flere forskellige problematikker her - dem kan man jo altid diskutere :)
Det er en god opdeling, både med de små og store afsnit.
Jeg kunne godt have brugt et lidt større "hint" da arbejderne holder fyraften.
Da jeg læser at "Hr.Entreprenørenes" skæbne er så hård - må jeg lige tilbage i teksten og tjekke at jeg ikke sprang noget over.
Morale:"Man ligger som man har redt"??
Kh
Anita

Ragnhild sagde ...

Kære Dorte

Hyggeligt - nå nej uhyggeligt at se dig her igen med en af dine kort-prosa-krimi-tekster. Jeg forventer, det må gå din hp rigtig rigtig dårligt - det er et "hvordan vil det ske, der driver mig gennem teksten. Velskrevet og karrikeret som sædvanligt.

Kh Ragnhild

PS Hvis Chelina læser med her, så har jeg lagt en meget forsinket kommentar til din sidste tekst

Jørn E. sagde ...

Kære Dorte!

Dejligt at se, at du er med igen.

Dette kan man vel kalde et skoleeksempel på, at "hovmod står for fald".

Jeg sad da også og tænkte, at den fyr trængte til en afklapsning. Men dette sy godt nok lidt barskt.

Jeg kan iøvrigt rigtig godt li' din beskrivelse af sekretæren Liselotte. Jeg kan se hende for mig, herligt.

Endelig har jeg indskrevet ordet "blå Harboørehabit" i mit vokabular - herligt!

Kærlig hilsen

Jørn E.

Lisa Rossavik Rich sagde ...

Kære Dorte
Jeg elsker dine små krimier.
Og denne her er spændende.
Du er så god til at skabe den rette stemning. Du giver gyset nedad ryggen....
Og din tekst danner så mange billeder på min indre skærm!
Tak for det.
MKH. Lisa

Chelina sagde ...

Kære Dorte

Jeg sidder her med et lidt skævt smil på læberne, hvorfor fryder det mig lidt, at han ligger der... uhhh

Tak for en velfortalt historie.
Jeg ved altså ikke helt hvorfor men der ligger noget skælmsk (hedder det det?) mellem linierne, når jeg læser den. Jeg kan ikke helt sætte fingeren på hvad det er, men den er lidt sjov i sin uhygge :)

Rigtig god søndag

Mange hilsner
Chelina

Randi Abel sagde ...

Kære Dorte,

Hvor er det dejligt med en tekst fra dig igen herinde :)

Og hvilken tekst! Jeg tænkte som Jørn, at den gode entreprenør burde sættes på plads, og det blev han så i den grad. Herligt, omend forbrydelsen ikke helt står mål med straffen ;)

Kh,
Randi

Dorte H sagde ...

Først lige en bemærkning om, at denne historie blev udgivet første gang i Thisted Dagblad i forbindelse med, at jeg udgav nogle kortprosa-tekster elektronisk. Det er selvfølgelig en rigtig egnshistorie, så den faldt i god jord her omkring ;)

Anita: ja, du har fundet moralen. Og måske kommer slutningen lidt brat, men som mange af de andre er inde på, håber læseren vel, at entreprenøren bliver skåret lidt ned. Og mine læsere ved efterhånden, at det altid går ud over nogen.

Dorte H sagde ...

Ragnhild: tak skal du have.

Jørn: det er nu mest en kort gæstevisit. Jeg skriver stort set ikke på dansk for tiden, men jeg har da udgivet en samling af dem for nylig, hvis du skulle være nysgerrig: http://www.xinxii.com/en/blandede-bolsjer-p-326659.html

Dorte H sagde ...

Lisa: Tak. Jeg nød at skrive den her, og det kan vist godt mærkes.

Chelina: jeg skriver ikke så tit tekster uden en undertone af humor, hvad enten den er sort eller skælmsk, og så er det jo dejligt, når læserne også nyder det element.

Randi: det er også hyggeligt at være på herinde; tak fordi jeg fik lov at gæsteoptræde ;)

Leonius sagde ...

Kære Dorte,

så fik du aflivet een til, og denne gang skal han ligge der i timer og tænke på sit liv.
På hvad han har udrettet og begået af store og små ting.
Måske aner han slet ikke, at han har udnyttet mennesker i bestræbelserne på at skrabe så meget mammon sammen som muligt.
Som sædvanlig en velskrevet og god tekst, med dine specialformede livsafslutninger.

Leonius.

Bente Pedersen sagde ...

Kære Dorte!

Tak for en hyggelig genlæsning. At teksten også virker anden og tredje gang, jeg læser den, vidner jo bare om dens kvalitet.

Jeg er sikker på, at den har givet anledning til mange skæve smil og lun latter deroppe nordenfjords.

KH Bente

Dorte H sagde ...

Kære Leonius.

Tak skal du have. Jeg er slet ikke sikker på, han ser dem som mennesker, men hvem ved? Jeg er jo bare forfatteren ;)

Kære Bente.

Tak! Ja, jeg tror den faldt i god jord, men det er ikke noget man snakker så meget om i Thy ;)
De var nu søde til at nævne, at de havde set mig i fjernsynet eller hørt mig i radioen, og så er det jo også nok.

Kh Dorte.

dorte.folkmann sagde ...

Kære Dorte

Herlig historie.
Skønt møde mellem fordomsfuld stormand og finurlig egnsbefolkning.

Fordommene får du beskrevet på en dejlig show-it-måde, og du fortæller en lang historie med mange aspekter i ganske få ord. Det er jo pragtfuldt - og dog så ville jeg nu også gerne læse en længere version hvor tingene får lov til at ske i jydernes tempo.

Nogle gange kan man godt lære noget af sindigheden.

Vh Dorte

NB - gæstevisit! - hvorfor egentlig? Er du ikke æresmedlem

Dorte H sagde ...

Dorte F: ih, æresmedlem, det lyder da af noget ;)
Men når jeg mere eller mindre har trukket mig tilbage fra Skrive-Bloggen skyldes det jo, at jeg stort set ikke skriver på dansk længere. Og hvis jeg skal passe job, blog og krimi-skrivning på engelsk, er jeg nødt til at vælge nogle ting fra, selv om de er aldrig så hyggelige :)

Mvh Dorte.