onsdag den 11. maj 2011

Vejen Hjem


Tekst: Chelina M.R. Petersen
Foto: Jørn E.



Jeg tænder en cigaret på Dronning Louises bro i natten. Frosten søger ind i varmen under flere lag uld og syntetiske stoffer. Søpavillonen ligger som en kæmpe bryllupskage, oplyst af lamper og månen. Et par overstadige leger Bambi på isen på Peblinge Sø, jeg står som betaget tilskuer et øjeblik og træder så videre over broen.

Med mine behandskede hænder dybt begravet i frakkens lommer, sparkende vinterstøvlerne fremad, forcerer jeg sneen og Nørrebrogade. Musikken spiller og en gang imellem når en dør bliver åbnet, bølger festen ud med en røgsky af overtrædelser, invaderer natten indtil døren lukker friheden inde.

Nattemørke biler med tung bas, kører ugeneret og blinde i høj fart uden bestemmelsessted men med støjende formål, om dagen lister de samme biler sig lydløse af sted. Fra den ene bil genkender jeg musikanlæggets toner, fra en anden ringer den etniske melodi ingen genkendelsesklang, men de krydrer min nattevandring. Jeg smider mit skod i sneen, den blinker til mig en gang, inden den går i sort.

Nørrebros gule mur er gået i hi. Jeg står stille på hjørnet af Nørrebrogade og Kapelvej, kigger ned langs muren, der er ingen malerier, ingen tags, ingen som elsker hinanden. Om sommeren glider malerierne ind i hinanden og der bliver elsket, de danner smukke væg til væg tæpper bag boderne, hvor der sælges junk og nærvær. Vinteren er hård mod grafitikunstnerne. En lille obskuritet fanger mit blik på muren helt nede ved fortovet, en penis med en sort maske, stregerne er usikre, amatøragtige. Jeg anerkender tegnerens mod, for at have trodset kulden og sin manglende kunstneriske evne i videregivelsen af sit budskab, hvad det så end er. Liderlig bevågenhed eller blot provokerende lokumskunst.

Jeg fortsætter videre ned ad Kapelvej, kravler over gitterporten til Assistensen. Endnu en lille overtrædelse i natten, i frihedens navn. Så snart jeg er inde på kirkegården, sænker jeg skuldrene og min vejrtrækning bliver lange dybe suk. Jeg stopper op og kigger ned ad alléen med de meter høje søjlepopler stående på hver side, nu i vintertøj. Sneen ligger ubetrådt og indbyder min barnlige sjæl til at sætte mine fodspor på denne hvide løber. Jeg træder, går baglæns, hopper og hinker, det er min sne, mit sted, lige nu. En anden overtræder står pludselig frem, draget af min hvide løber. Jeg går i stå, i et hink, vi smiler indforstået til hinanden, mens jeg næsten ubemærket sætter min fod ned. Jeg overlader sneens uskyld til ham og forsvinder ind mellem træerne. Månen reflekterer i sneen og lyser nattehimmelen gul. Mine fodtrin knirker og min næse løber. Jeg stopper op og bider handsken af, henter en cigaret op fra lommen. Flammen danser og jeg suger begærligt. Oh velsignede ro. Her kan byens lyde ikke nå ind, her er stilheden lykkelig.

Ude på Jagtvejen er Kirkegårdens mur rød. Gamle slidte plakater inviterer til musik, men de er alle ”have been”, ligesom plakaternes mange farver er der kun minderne tilbage. Sender et blik over mod Saxon’s, der ligger der, indhyllet i mørke, bag tremmer, jeg tænker på alle de lørdage, jeg har siddet derinde og spist dagen-der-på-brunch og drukket hyldeblomstsaft med jazzmusikeren fra Malawi og luderen fra Husumgade. Lugten af røg og stegeos fra køkkenet, mennesker der læste gratis aviser og drak reparations øl, men altid havde overskud til at kigge op, når der kom gæster.

Mine minder smyger sig ud mellem tremmerne fra Saxon’s hule, ud i vinternattens mørke kulde. Jeg sender kun et flygtigt blik mod Jagtvej 69, engang Ungeren. Huset hvor unge og gamle kunne finde et pusterum fra en samtid, der ikke har plads til alle. Pillet fra hinanden sten for sten af tåbelige martyrer i kamp mod hinanden, indtil det nu kun er et ar i gadebilledet.

Forskellighed, et betændt og frygtet ord, der engang var et slagord for produktiv virksomhed. Jeg ryster, en pludselig kulde trænger gennem mine stoffer, ind under huden, lige til benet… eller kom den indefra.

Videre, beskyttet af Kirkegårdens høje mur og træerne i vejkanten. Tabte genstande fylder hullerne mellem træerne, tørklæder og handsker, altid kun én handske, ligesom strømper, som aldrig forsvinder i par. Mit cigaretskod lander ved siden af en frosthvid handske. Længere fremme på det modsatte fortov går en lille tæt flok piger, i alt for tyndt tøj og høje hæle, omslyngede og vraltende. De hviner når en stilet mister vejgreb, trækker hinanden op og holder fast. Jeg griner stille, af dem, til dem, med dem. De ser mig ikke, jeg er væk på den anden side i min allé af træer og mur.

Jægersborggade, med den ufremkommelige vej af store sorte huller og ødelagte brosten. Her findes eksotiske butikker og gode veninder. Der oppe på fjerde sal har jeg siddet og drukket kaffe af orangestribede kopper, røget alt for mange cigaretter i samtaler om magt og mode, om frisind og bandekrig, jeg har grædt og grinet højt, skæv af hash og hygge. Vinduerne er sorte, det er for tidligt eller for sent til et skævt visit. Jeg tænder en cigaret og sender i tankerne en varm hilsen op til de mørke ruder.

Parken sover under sin hvide dyne. Jeg slår ubemærket på min jakkelomme, lyden af nøgler… tjek. Den sidste meter hen til døren. Jeg ryger langsomt færdigt. Store dovne snefnug begynder at dale ned over min vej. Smider mit skod uden at se hvor det lander. Jeg kigger op på den polkaprikkede himmel. Kolde kys på mit ansigt. Farvel og godnat nat.

12 kommentarer:

Jørn E. sagde ...

Kære Chelina!

Det er et fint stemningsbillede du tegner her af den del af Nørrebro. Jeg kender området.

Jeg savner imidlertid et plot og allermest et klimaks. Med fravær af disse to ting, kommer historien let til at virke som en lidt ligegyldig opremsning. Hvis bare din hp havde haft en eller anden - mere eller mindre dramatisk oplevelse undervejs og måske fortalt lidt mere om sig selv, havde den siddet lige i skabet.

Jeg håber ikke du synes jeg er for hård ved dig. Det er godt ment ;o)


Et par bemærkninger fra "sproghjørnet":

4.afsn. "...hvor der sælges junk og nærværD." Der er ikke "d" i nærvær.
Næstsidste afsn. "...drukket kaffe af orangestribet kopper." Kopper er flertal og derfor hedder det ORANGEFARVEDE kopper.

Kærlig hilsen

Jørn E.

Jørn E. sagde ...
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.
Jørn E. sagde ...

Kære Chelina!

Den slettede kommentar står jeg for, da min kommentar af uransagelige grunder var blevet sendt to gange.

Kærlig hilsen

Jørn E.

Leonius sagde ...

Kære Chelina,

en dejlig kold nattevandring på Nørrebro, som jeg kender så godt, og som jeg nød.
Jeg vil give Jørn ret i, at din vandring mangler et formål.
Men en god tur med mange gode billeder.

Leonius.

Randi Abel sagde ...

Kære Chelina,

Endelig virker kommentarfunktionen igen. Jeg er ked af, din tekst kom til at lide under nedbruddet.

Jeg kan godt lide den tur gennem byen, du tager mig med på. Jeg forestiller mig en hp, som trods dens fejl og mangler elsker sin by, ikke mindst ved nattetide. Det får du rigtig fint frem.

Jeg har rette de to slåfejl, Jørn nævner.

Kh,
Randi

Chelina sagde ...

Kære Jørn E

Det er vel modtaget :)

Tak for din kommentar og dine rettelser, jeg tror, jeg brugte "nærværd" med d, som en udbyggelse af ordet, for mig ligger der meget værdi i nærvær og det var meningen at kilde underbevidstheden til at føle ordet som jeg ser det... men virker det ikke så er det jo bare en stavefejl ;)
__________________________
Kære Leonius,

Tak for du nød turen og billederne.
__________________________
Kære Randi

Det er en stor kærlighedserklæring til bydelen, på godt og ondt.

Tak for din kommentar :)

Mange hilsner
Chelina

Bente Pedersen sagde ...

Kære Chelina!

Så fik jeg læst din gode tekst, eller genlæst skulle jeg vist nærmere sige, for den virker så bekendt på mig.Har den været med på Saxo?

Under alle omstændigheder er det en meget sansemættet tekst, lyrisk i sit udtryk med de mange fine metaforer. En tekst, som kan læses mange gange med nyt udbytte. Ikke mindst på grund af tekstens stillingtagen til det liv, der leves blandt mennesker. Tekstens jeg bemærker de udsagn,hun møder undervejs i byen og forholder sig vågen til dem. Grafitti er for hende ikke smuds på en væg men et budskab, der skal ses og mødes, og nogen gange forstås.

Jeg nød den stille tid på kirkegården i sneen og genkendte smilende den ubændige lyst til at sætte spor og lave mønstre i nyfalden ren sne.
Jeg har boet i bymiljø af flere omgange, så jeg genkender også byens forskellige liv og udtryk alt efter, hvilken tid på døgnet det er. Det synes jeg, at du beskriver rigtig fint i teksten.
Din tekst er for mig en lovprisning af byen på godt og ondt. Et miljø, hvor tekstens "jeg" føler sig hjemme.

I disse tiders megen snak om grænsekontrol kan jeg fremhæve dette udsagn fra teksten: "Forskellighed, et betændt og frygtet ord, der engang var et slagord for produktiv virksomhed.", som i tekstens sammenhæng er møntet på "Ungeren", men som jeg føler kan bredes ud uden at gøre vold på ophavskvinden.

Tak for en nattetur i byen, der talte til alle sanser!

KH Bente

Chelina sagde ...

Kære Bente

Mange tak for din altid skønne kommentar.

Denne tekst har ikke været på SAXO i sin helhed, men meget af den var på SAXO. Jeg skrev videre, ændrede på den efterfølgende, så helt rigtig genkendt :)

Præcis den sætning du fremhæver ligger nok mit hjerte meget nær. Den er i teksten en henvisning til Ungeren, men absolut også til det samfund vi lever i. Jeg er opdraget med at forskellighed gør os klogere og ikke så snæversynet og forskellighed flytter os og trækker os væk fra et småborgerligt næsetip-syn. Det gør os mere åbne og kreative.

Jeg elsker åbenhed og kreativitet!

Tusind tak igen for din dejlige kommentar

Mange hilsner
Chelina

Ragnhild sagde ...

Kære Chelina

Jeg har gået med på din nattevandring for snart længe siden. Jeg ville tage turen igen nogle dage senere og så lægge min kommentar, men så var der blog-problemer. Pludselig slår det mig, at din stemningsfulde nattetur ikke fik mine ord med på vejen.

Jørn og Leonius savner plot, klimaks og formål, jeg vil så understrege, at det gør jeg ikke. At vandre en tur kan være et formål i sig selv. Jeg læser din tekst som et essay. Jørgen Lorentzen definerer i "Litteratur" (Gad 1976) essayet som et "forsøg, genre på grænsen mellem fiktion og sagprosa ... et essay er en kort subjektiv fremstilling af et emne .... den subjektive holdning stiller kunstneriske kraV TIL DEN SPROGLIGE FORMULERING; STILEN SKAL NØJAGTIGT OPFANGE DEN SKRIVENDES INDIVIDUALITET, SYM- OG ANTIPATIER, STEMNING OG LUNE."

Øv, der var jeg kommet til at trykke på Caps Lock, det må stå som det nu står, og så har jeg afsløret at damen ikke kan skrive blindskrift!

Hans-Jørgen Nielsen har sagt, at en essayist må besidde "evnen til at tænke uden styrthjelm og knæbeskyttere". Det udsagn har Thorkild Borup Jensen brugt som titel på en ganske interessant bog "Om essayet som genre og det danske essay i det 20. århundrede". Der findes mere uddybende definitioner af genren - samt mange dejlige essayes.

Tilbage til din tekst. Den er en reflekterende og meget smukt beskrivende vandretur i et københavnsk vinterlandskab. Jeg kender ikke hovedstaden så godt, så jeg ser virkelighedens billeder overalt, men det er heller ikke væsentligt, dine refleksioner er med, og jeg går der som i en nattesamtale med tekstens jeg, samtidig med at jeg nyder essayets fine sprog og rytmen deri.

Ved tekstens "Godnat nat" giver jeg tekstens jeg et knus og derefter et "verbalt overfald". Gå den tur igen og få samlet dine skod op! Den tankeløse forurening i stort som i småt er en svøbe!

Sprogligt må denne "teksts" jeg indrømme, at cigaretterne og skoddenes henkastning på fineste måde indgår i dit velskrevne essay.

God weekend :-)

Kh Ragnhild

Anita sagde ...

Hej Chelina

Jeg kan utrolig godt lide din tekst. Der er så mange flotte og finurlige ordbilleder undervejs som jeg hygger mig med i den stille vinternattevandring.

Jeg kender Nørrebro, og har såmænd også slendret rundt i sene timer :) på vej hjem (dengang Østerbro).

Tak og
Kh
Anita

Chelina sagde ...

Kære Ragnhild

Mange tak for din skønne kommentar og henvisninger, jeg er selv enig i at jeg ikke behøvede et plot eller et formål, men måske kunne jeg have givet mere af hp's tanker, så det kom tydeligere frem hvad hp tænker og hvordan hp forholder sig til tingene omkring sig.

Jeg morede mig lidt over din reaktion over de henkastede skodder, taget i betragtning af de mere eller mindre tydelige ulovligheder, der ellers fortælles om i teksten :D Men bortset fra det så er jeg enig i at alt der smides er noget svineri ;)

Igen tusind tak for din dejlige kommentar og hp takker for knuset og går i seng med åbent hjerte og en lille dårlig samvittighed over de henkastede skodder ;)

God Søndag
Mange hilsner
Chelina

Chelina sagde ...

Kære Anita

Mange tak for din kommentar. Dejligt at du nød turen og billederne.

Det var vigtigt for mig at give et andet billede af min bydel, efter alt der er blevet skrevet føler jeg min bydel er blevet overfaldet og voldtaget af medierne. Jeg kunne næsten ikke genkende min bydel efter den mediestorm, så mit behov for at se og mærke min elskede bydel, som jeg altid har set den, gjorde at jeg skrev denne tekst, uden andet formål end at skabe billeder af mit Nørrebro, som jeg ser det.

Rigtig god søndag

:)
Mange hilsner
Chelina