onsdag den 1. juni 2011

Natten


Tekst og foto: Leonius



Jeg vågnede i et inferno af lys.
Klokken var lidt over tre, jeg havde kun sovet et par timer, men jeg følte mig frisk, udhvilet og fuld af energi, jeg måtte stå op, for at prøve at blive træt igen.
Jeg kiggede ud af vinduet, der var et helt specielt lys derude, roligt, behageligt og dragende. Disen hang lavt over de gule rapsmarker, og medvirkede til at gøre dette sceneri så guddommeligt smukt.
Jeg satte mig ude på terrassen for at ryge en smøg, og for ikke at vække min hustru.
Himlen denne sommernat var farvet i de smukkeste pastelfarver, som månens lys manipulerede i alle, nærmest utænkelige, nuancer.
Skyerne sejlede stille afsted og forandrede sine konturer hele tiden.
Det var, som kunne jeg selv bestemme hvad de skulle forestille.
Jeg så et billed af min svigerfar, jeg hilste naturligvis.
Han døde lige før vi skulle have været ud at fiske sammen for første gang, jeg nåede aldrig at komme helt på tomandshånd med ham. Ja- jeg savner også ham.
Et nyt billed forestiller et skib. Jeg tænkte på sejlturen til Bornholm for 47 år siden. Berit, jeg og vores første barn. En skøn tur, hvor vi for en tid, slap for svigermors evindelige indblanding.
Hvor vi dog hyggede os. Gudhjem, Therns hotel, det store kolde bord hver frokost, klipper, hav, krølle bølle is, røgede sild med æggeblomme, solnedgange, Oluf Høst.
Gode morgener, gode dage, gode aftener, gode nætter.
Min mors billed toner frem i skyerne, jeg siger: Hej Mor- hvordan har du det? ” jeg har det godt her, siger hun, du skal ikke være urolig, alt er så smukt min dreng”.
Det løber koldt ned af ryggen på mig, jeg sidder her og tænker spørgsmålene og svarrene selv, men det virker som en rigtig samtale.

Hvordan har mit liv egentlig formet sig, har jeg været lykkelig?
Ja- mon ikke. Jeg har været lykkelig.
Jamen har du da ikke været ulykkelig?
Jo- da. Det følger vel med, at man ikke kan leve livet uden også at være ulykkelig somme tider, måske mest hvis man er kommet til at gøre en man elsker fortræd. Et skænderi, nogle forkerte ord, som kunne resulterer i tåre.
Hvor er det forfærdelig at se en man elsker, være ulykkelig, det flår i hjertet.
Hvor er det til gengæld vidunderligt at se en man elsker, være lykkelig, det reparerer alt.
Jeg ser et billed af et af vores børn være dybt ulykkelig over at blive skældt ud. Jeg ser hende blive trøstet, det varmer.
Jeg ser mine børn løbe efter mig på stranden, jeg ser de er lykkelige, jeg er også selv lykkelig. Og Berits lykkelige ansigt, suser vi forbi, hun hepper.
Jeg ser Berits ulykkelige ansigt efter en mislykket graviditet.
Jeg ser Berits lykkelige ansigt efter endnu en vellykket fødsel.
Jeg ser og hører hvordan Berits latter smitter mig, samtidig med hun tørre opkast fra babyen, af min skulder. Jeg kan dufte det.
Jeg sidder med tårer i øjnene.
Det var godt.
Det var rigtig godt.

Da jeg den nat gik i seng,
lå jeg der allerede.

20 kommentarer:

Anita sagde ...

Kære Leonius.

Hvor er det en smuk malerisk beskrivelse du leverer her, jeg sanser meget tydeligt alt - føler mig helt til stede!

Efterhånden som jeg kommer frem i teksten, skærpes min opmærksomed! Hvad er det lige der sker?

Død, det er HP's egen død :(

Utrolig godt og varmt beskrevet.

Kh
Anita

Chelina sagde ...

Kære Leonius

Fremragende.

Jeg ser og føler og mærker med din HP, jeg nyder stilheden alene i tidlig morgendis.

..Og pludselig mærker jeg et lille jag af angst, vendt lidt, livet der glider forbi mit indreblik, kære som viser sig for mig i skyerne og fortæller mig at det er godt.. nej nej vent lidt, ikke endnu!!

Der er ingen sorg, der er en smuk glædelig erindring af oplevelser, steder og situationer

Jeg sidder tilbage med en følelse af, at det var ok for HP at sige farvel der

"Det var godt
Det var rigtig godt"

Tak for en fantastisk oplevelse

og som Anita skriver "Utrolig godt og varmt beskrevet" det vil jeg gerne gentage

Mange hilsner
Chelina

Leonius sagde ...

Kære Anita,

mange tak for de smukke roser, dem er jeg glad for, og meget stolt af.

Leonius.

Leonius sagde ...

Kære Chelina,

jeg er meget glad og stolt over dine flotte ord.
Jeg kan jo ikke andet end at bukke og takke.

Leonius.

dorte.folkmann sagde ...

Kære Leonius

Det er så fint, det er smukt og stærkt på en gang.

Et simpelt spørgsmål - er du lykkelig? - der findes ikke et simpelt svar, og så gør der det alligevel. Børnene! Dem vi lever for, dem der holder os i live, dem der er hele kernen i vores liv, dem der gang på gang sætter en række minder i gang som er hele svaret på den enkle spørgsmål.

Natlige tanker, eller tanker i livets nat, tanker vi genkender eller venter på.

Det får du fortalt på en utrolig fin måde. En bevægende tekst.

Den har du vel givet til dine børn? Som en sjældent smuk gave.

Kh Dorte

zidiggi sagde ...

Kære Leonius,
Hvor er det en smuk og formfuldendt fortælling.
Selv om jeg føler mig en lille smule fortabt ved fortællingens slutning, føler jeg mig samtidig hel, tilfreds og lykkelig. Det kunne ganske enkelt ikke være anderledes.
Bedste hilsener
Ninette

Leonius sagde ...

Kære Dorte,

jeg er meget glad og stolt over den respons du giver mig.
Det er jo en historie, der vel nok fortæller lidt om hvordan jeg selv, gerne ville have det skulle foregå, når den tid kommer.
Ja, jeg vil "tvinge" mine børn til at læse den, og gemme den, det vil kunne gøre forløbet nemmere for dem.
Men foreløbig satser jeg på ca. 50 år mere.
Jeg har sat alle roserne i vand, så de kan holde længe.

Mange tak.
Leonius.

Leonius sagde ...

Kære Ninette,

jeg må knibe mig selv i armen, al den ros. Kan jeg nu tåle det?
Jeg er glad for og stolt over, at min lille historie opfattes positivt, selvom det er et så tungt emne.
Tak for det.

Også dine roser er sat i vand, det er en hel blomsterforretning her, og duften er vidunderlig.

Iøvrigt velkommen igen her på Skrivebloggen.

Leonius.

Jørn E. sagde ...

Kære Leonius!

Det er en meget smuk og fantasifuld historie. Måske skulle jeg selv skrive sådan en historie til mine børn.
Jeg synes selv, at det værste ved døden er den sorg og det savn jeg ved jeg vil forårsage.
Så vil en historie fyldt med så megen ro og kærlighed være en god ting for ens efterladte at ha'.
Din historie er meget smukt skrevet og beskrivelsen af dine tanker er - ja, tankevækkende.

Lige et enkelt hjørnespark fra sproghjørnet:

Det hedder "billedE".

Kærlig hilsen

Jørn E.

Jørn E. sagde ...

Kære Leonius!

Det er en meget smuk og fantasifuld historie. Måske skulle jeg selv skrive sådan en historie til mine børn.
Jeg synes selv, at det værste ved døden er den sorg og det savn jeg ved jeg vil forårsage.
Så vil en historie fyldt med så megen ro og kærlighed være en god ting for ens efterladte at ha'.
Din historie er meget smukt skrevet og beskrivelsen af dine tanker er - ja, tankevækkende.

Lige et enkelt hjørnespark fra sproghjørnet:

Det hedder "billedE".

Kærlig hilsen

Jørn E.

Bente Pedersen sagde ...

Kære Leonius!

Jeg har desværre ikke pt det store overskud til at kommentere i dybden med din smukke tekst, men jeg vil dog lige lægge en hilsen og sige, at jeg har læst den med eftertanke og vil sige tak for det fine bidrag. Hvor passer billede og tekst også smukt sammen!

KH Bente

Leonius sagde ...

Kære Jørn,

ja, det er underlige tanker vi får, når vi bliver rigtig voksne.
Egentlig tror jeg godt vi kan forberede vores omgivelser lidt på det uigenkaldelige.
Jeg er glad for, du syntes min tekst er tankevækkende.
Mange tak for de flotte ord.

Leonius.

Leonius sagde ...

Kære Jørn,

jeg glemte at takke for din rettelse.
Jeg kan jo ikke rette her, men har rettet på originalen.

Leonius.

Leonius sagde ...

Kære Bente,

jeg er ked af at du ikke er på toppen, især når nu sommeren er startet.
Jeg håber inderligt, at det er forbigående.

Mange tak for dine flotte ord, som jeg er både glad for og stolt af.
Også mange tak for din ros af mit billede.

Leonius.

Jørn E. sagde ...

Kære Leonius!

Jeg glemte at kommentere din illustration. Den er meget flot og førte mine tanker hen på Dalí.

Kærlig hilsen

Jørn E.

Leonius sagde ...

Kære Jørn,

mange tak for den flotte sammenligning.
Det er utroligt, og spændende, hvad man kan lave elektronisk.

Leonius.

Ragnhild sagde ...

Kære Leonius

Din slutning "Da jeg den nat gik i seng, lå jeg der allerede" er for mig hele tekstens omdrejningspunkt og tekstens allerbedste sætning. Finurligt har du udvidet den valgte obligatoriske sætning "Da jeg den nat gik i seng".

Alle de mange opgavemuligheder for maj-teksterne er holdt i datid, og skal noget have skylden for, at jeg endnu ikke har fået skrevet en majopgave er det den datid.

Din tekst er holdt i datid i den første del, men med nye skybilleder skifter du til nutid for så at erindre i datid. Det sidste lange afsnit med hp's/dine refleksioner over levet liv er igen i nutid, bortset fra den afsluttende konstatering "Det var godt. Det var rigtig godt". Og så følger den vidunderlige afsluttende sætning, som afslører at nattescenen på terrassen med erindringer og refleksioner ikke er oplevet, men er tænkt. Hp ligger i sin seng, og hans egen konstatering af, at han allerede ligger der, bekræfter for denne læser, at hp skam er i live, men har tænk og oplevet meget tæt på det realistiske i en tilstand af søvn/ikke søvn som glider over hinanden.

Sætninger som "medvirkede til at gøre dette" og "himlen denne sommernat" bliver sprogligt tunge. Den første påpegning kan nemt laves om og den sidste er helt unødvendig, vi ved, det er nat på terrassen.

Det hedder "et billede" og svar i flertal har fået et "r" for meget.

Jeg er ikke så uforbeholden i min ros, som dine andre læsere. Din tekst er smukke og taknemmelige tanker over et levet liv, men jeg synes, der er lidt "tekstlig overkill".

Kh Ragnhild

Leonius sagde ...

Kære Ragnhild,

som sædvanlig skære du ind til benet, og det er jeg meget glad for.

Du aner ikke hvor tæt jeg var på, kun at sende de to linjer ind, som løsning på opgaven.
Det var jo det første jeg lavede, og jeg syntes de fortalte det hele.
Faktisk syntes jeg også, at jeg havde lavet et digt.
MEN- den første linje er jo Poly's, det er jo kun de sidste ord, der er mine, så hvis er digtet, hvem har egentlig lavet det?
Det kan vi måske få en lille debat om her?

Jeg syntes du har en meget fin udlægning af min tekst, som jeg rigtig godt kan lide, og som jeg også kan se nu, men- jeg skrev altså om en nærdødsoplevelse.
De sidste to linjer skulle illustrerer, at han kommer ind i soveværelset og bliver overrasket over at se sin krop ligge der, og efter det skal han så beslutte sig.
De beretninger jeg har læst om, efterlader to muligheder, nogle mener at have oplevet at de kunne placerer sig i kroppen igen, og altså leve videre, medens andre mente sig så tiltrukket af den verden de var i, at de havde ekstrem svært ved at løsrive sig fra den.
Som om de havde mulighed for både at leve og at dø.

Så læserene kan vælge den slutning de ønsker.

Du trækker to sætninger frem, som bliver for tunge, og jeg syntes det samme som du, de skal laves om.

Mange tak for rettelserne, det er jo mine evig tilbagevendende problemer der dukker op. En dag vil jeg tage mig tid til at få banket det ind i hovedet.

Da jeg havde skrevet teksten, blev jeg pludselig bange for, at nogle ville mene, at jeg manipulerede med deres følelser, og det var ikke i mine tanker.

Til sidst vil jeg også takke dig for roserne, for dem har jeg jo også fået, og jeg er stolt af dem.

Leonius.

Randi Abel sagde ...

Kære Leonius,

Hvor er det et smukt farvel til de kære og livet.

Jeg kan godt lide, at du lader livet passere revy i form af flere begivenheder, store som små, og gensynet med den forlængst afdøde mor.

Hvis det er sådan, det kommer til at foregå, er der ikke noget at frygte.

Kh,
Randi

Leonius sagde ...

Kære Randi,

jeg er glad for at du syntes om min tekst, som jo er hentet fra fantasien, men jeg syntes også som du, at hvis det er sådan, er der ikke noget at frygte.
Tak for de flotte ord.

Leonius.