lørdag den 20. august 2011

Om at elske og miste


Tekst og foto: Jørn E.



Dette digt er ikke skrevet til en kær afdød. Men til en kæreste, som pludseligt valgte at forlade mig. Parallelliteten er helt bevidst Jeg savner hende usigeligt, selv nu, ti år efter.



Jeg har mistet dig min ven...
hvor er du taget hen?
Får vi mon lov at ses igen?
Én ting står lysende klart
jeg var slet ikke parat

Jeg elskede dig
du elskede mig.

Nu er du væk
min sjæl sprang læk
og ingen præk
kan hele den flænge

Jeg ”googler” sjælens internet
det er sand'li ikke let
trods søgen på alverdens sprog
finder jeg ikke den fandens afkrog
som kan give mig svar
på disse eksistentielle mysterier
… måske skulle jeg søge på billeder.

Jeg henter masser af billeder
Glædes og fyldes af minder
men så ser jeg at de blot afleder
det er jo efter den håndgribelige ”jeg” jeg leder
ikke kun billeder, som bare forøger
tomheden efter det jeg virkelig søger.

Men pludselig ser jeg
en helt ny udvej
en stemme fra mit indre
vokser og lindrer
den siger mig at,
min kæreste skat,
en dag skal vi atter forenes
i et helt nyt liv
i fryd og gammen
hvor vi altid vil være sammen

17 kommentarer:

Randi Abel sagde ...

Kære alle,

Pyha, så lykkedes det mig endelig at komme på og få udgivet dagens tekst. Jeg havde problemer med det i aftes og igen i morges. Jeg beklager, hvis I er gået forgæves.

Kh,
Randi

Bente Pedersen sagde ...

Kære Jørn!

Tak for at dele!

Nu vil jeg fortælle, hvordan jeg læser dit digt, og jeg kender dig så godt, at jeg ved, at du sætter pris på en grundig gennemgang.

Du har valgt at lade dit digt være delt op i strofer og være med rim. Inddelingen i strofer hjælper med til at skabe overblik over indholdet og kan give små rastepladser, hvor forståelsen/oplevelsen kan få ro til at indfinde sig. Dette kan være en stor hjælp specielt i digte med mange kringlede metaforer, men også i dit digt hjælper opdelingen mig.

Nu tager jeg derfor hver strofe for sig:
Strofe 1 anslår temaet for digtet: Et tab af en ven, en kærlighed. Årsag: Jeget var ikke parat.Strofe 2 konstaterer, at kærligheden var gensidig.Strofe 3 fortæller, at den elskede er væk, og jeget er ramt dybt af sorg.Strofe 4 viser, at jeget søger forklaring inde i sig selv. Finder ikke svar. Måske er spørgsmålet ikke det rigtige?
Strofe 5 viser ny søgen ud fra andre kriterier. Jeget glædes over, hvad der var, men det kan nu engang ikke erstatte samvær med den virkelige elskede.Strofe 6 giver en ny erkendelse, der dukker op indefra: Kærligheden skal genfødes en dag, så således trøstede forlader vi jeget i digtet.

Når vi mister noget stort, så er vi nogle gange nødt til at tro på, at det ikke var den eneste chance, vi fik. I alle tilfælde for en periode, og denne ”sandhed” synes jeg, du fint og følsomt får udtrykt i digtet.

Og så til rim og rytme. Når man som du vælger at anvende enderim, kan det være for at understøtte hukommelse og rytme. Jeg leder derfor ubevidst efter en rimstilling. I din første strofe hedder den AAA,BB forstået ud fra hvilke enderim, der passer sammen. A:(ven, hen, igen) B:(klart, parat). Dernæst kommer en mellemstrofe, der har AA, som rimstilling. I tredje strofe forventer jeg, efter at have set 3 A’er igen i starten (væk, læk, præk ), at nu vil der komme 2 B’er jævnfør strofe et’s rimstilling. Men det gør der ikke. Der kommer kun et, og den forventede rytme brydes herefter helt for mig. Hvis du f.eks. i strofe tre havde skrevet noget a la: kan hele den flænge… ny linje ….Jeg græder sort og længe…. Så havde du haft 2 B’er (flænge, længe) og rytmen havde været intakt. I strofe fire, fem og seks har du så igen helt andre rimstillinger, hvilket får mig til at formode, at du ikke har valgt bevidst fra start, hvilken model du ville bruge. Det ender desværre med at irritere mig frem for at være en støtte og sproglig glæde.

Hvis du nu havde haft den omtalte rimstilling AAA,BB i strofe et og tre, og dernæst havde skrevet to strofer, der var lettere kaotiske med nye rimstillinger, og du så igen til allersidst i strofe seks var vendt tilbage til AAA,BB, så kunne jeg have fortolket valg af rimstilling i de midterste strofer som udtryk for jegets kaotiske indre. Altså indhold afspejler sig i form. I digtenes komprimerede form er intet tilfældigt, når de dygtige poeter svinger fjeren. Vi andre dødelige hopper lidt i trampolin og hopper nogen gange højt og elegant, og andre gange falder vi på halen.

Jeg faldt for følgende metafor, som jeg gerne vil slutte med: ”Jeg ”googler” sjælens internet”, for den indleder to strofer, hvor du bevidst bruger koblingen af to planer(realplan og billedplan) til at fortælle om jegets tilstand, og det er jo et af digtets virkemidler.

Tak for at dele dit fine digt med os, Jørn. Nu håber jeg ikke, at du føler, at jeg har plukket dit digt helt fra hinanden. Det var ikke meningen, for jeg mærker fint den smerte, der ligger og vibrerer under det hele.

KH Bente

PS Fotoet er utrolig velvalgt!

Anita sagde ...

Kære Jørn.

Jeg har haft en lidt fortravlet uge, med en del arbejde. Her lørdag morgen er der ro på - mens familien sover.
Jeg har læst din tekst nogle gange - og er desværre kommet lidt op at "slås" med den. Jeg forstår fint selve tekstens indhold. At miste pludseligt, at søge og få klarhed over følelser og savn er en smertelig process.
I din tekst er der flere virkelig gode sætninger, der ligger rigtig godt i munden :), men jeg bliver forstyrret af rytmen i din tekst.
Jeg kan se Bente har skrevet en masse om A'er B'er. Den slags har jeg ikke selv forstand på - slet ikke når jeg selv skriver digte.
Håber du forstår hvad jeg mener, teksten er god! Du har "kogt" en langvarig indre process ned med nogle gode metaforer og få ord.
Kh
Anita

Bente Pedersen sagde ...

Kære Jørn og Anita!

Sidder og tænker på, om det ikke lige vil hjælpe med en forklarende kommentar til rimstilling, så det ikke bliver til noget med A og B'er, nærmest matematik...

Når jeg betegner to rim med samme bogstav f.eks. A, er det fordi de rimer enten "i øret" eller "med øjet". Hvis vi f.eks.tager strofe tre her i Jørgens digt, så rimer væk og læk, så dem giver jeg et A. Så kigger jeg på linje tre, hvor der står præk. Den får så også et A, fordi den rimer "med øjet" mere end "i øret" på læk og præk. Tilsidst kommer i fjerde linje flænge, som får et nyt bogstav B, fordi den ikke rimer på nogen af A'erne i de foregående linjer.

Rimstilling kan give ro, en slags opskrift, som kan støtte digtets rytme og balance, hvis det bruges bevidst fra digterens side.

Håber, det hjalp lidt...

Men lad det nu ikke overskygge budskabet/indholdet i Jørgens digt, for rimstilling er jo bare et af digtes virkemidler, som kan anvendes.

KH Bente

Kh Bente

Anita sagde ...

Hej Bente

Jeg kender godt til enderim og den måde de betegnes på - jeg er bare ikke god til det selv.
Når jeg læser et digt der er skrevet med rim - læser/føler jeg rytmen, der også sætter mig i en stemning der fx kan være munter eller trist.

...og nej det overskygger heller ikke indholdet i teksten, jeg havde bare brug for min lørdagsro til at læse :)
Kh
Anita

Ragnhild sagde ...

Kære Jørn

Der er skrevet utallige forladthedsdigte. Ugens tekst er endnu et bud på den smerte som et jeg kan sidde tilbagemed, når jeg-et er blevet forladt.

Jeg er ikke i tvivl om, at dit tab har været stort og at din smerte stadig er til stede. Det giver du bedst udtryk for i din lille indledende forklaring til dit digt.

Kh Ragnhild

Lisa Rossavik Rich sagde ...

Kære Jørn
Tak for dit smukke digt.
Du beskriver så nærværende dit savn, og jeg mærker din smerte i teksten.
MKH. Lisa

Randi Abel sagde ...

Kære Jørn,

Man føler meget tydeligt sorgen over at have mistet og håbet om at mødes igen, og jeg kan godt forstå, tabet føles lige så slemt, som var det døden, som adskilte jer.

Jeg kan godt lide, du googler sjælens internet :)

Kh,
Randi

Jørn E. sagde ...

Kære Bente!

Jeg må allerførst sig dig tusind tak for den lange og grundige gennemgang af digtet. Jeg er glad og rørt over, at du har brugt så megen energi på det.
Som nævnt for dig andetsteds har jeg været afskåret fra Skrive-bloggen af uvisse årsager.
Jeg føler mig som en student der er til manuduktion hos sin professor.
Jeg må indrømme, at den der meget specifikke "rytmeteknik" har jeg ikke helt styr på. Jeg skriver i digtform, fordi det sparer mig for en masse udenomsforklaringer. Jeg skriver ad karsken bælg.
Når man har anlæg for at skrive, har jeg forstået at mange bruger det til, at lette sindet (skrive sig ud af smerten).

Kærlig hilsen

Jørn E.

Jørn E. sagde ...

Kære Anita!

Hvis du læser ovenstående svar til Bente kan du se hvorfor jeg har været fraværende en tid.
Jeg kan godt forstå at du kommer op at slås med formen. Den er givetvis ikke "lige efter bogen". Det forklarer jeg også i svaret til Bente.
Tak for din søde kommentar.

Kærlig hilsen

Jørn E.

Jørn E. sagde ...

Kære Bente!

Timen fortsætter for de tungnemme elever ;o)
Tak for den uddybende forklaring og forresten også tak for di søde kommentar til min illustration.

Kærlig hilsen

Jørn E.

Jørn E. sagde ...

Kære Bente!

Timen fortsætter for de tungnemme elever ;o)
Tak for den uddybende forklaring og forresten også tak for di søde kommentar til min illustration.

Kærlig hilsen

Jørn E.

Jørn E. sagde ...

Kære Ragnhild!

Tak for din søde kommentar. Ja, der findes utvivlsomt mere ulykkelig kærlighed en bestående kærlighed og det har sat sine spor i poesien.

Kærlig hilsen

Jørn E.

Jørn E. sagde ...

Kære Lisa!

Jeg er glad for, at du skriver, at du mærker smerten. Så har digtet opfyldt sin mission.
Tak for kommentaren.

Kærlig hilsen

Jørn E.

Jørn E. sagde ...

Kære Randi!

Ja, at miste på DEN måde, er næsten værre end ved et dødsfald. Det er ikke afsluttet.
Tak for din kommentar.

P.S.: Jeg kan benytte lejligheden til at spørge dig om du ikke har modtaget mine sidste to mails.

Kærlig hilsen

Jørn E.

Jørn E. sagde ...

Kære Randi!

Ja, at miste på DEN måde, er næsten værre end ved et dødsfald. Det er ikke afsluttet.
Tak for din kommentar.

P.S.: Jeg kan benytte lejligheden til at spørge dig om du ikke har modtaget mine sidste to mails.

Kærlig hilsen

Jørn E.

Poly sagde ...

Kære Jørn

Bedre sent end aldrig er her min kommentar!

Det var rigtigt flot at dele et af dine hjertekamre med os. Mange tak. Det kræver helt sikkert 'sin mand' at åbne for smerteportens gemmested. Og man kan slet ikke undgå at føle røddernes smertespor i dit usædvanlige digt.

Når jeg skriver 'usædvanlige digt', er det fordi denne digtform og indhold ikke er din sædvanlige boldgade. Jeg vil slet ikke gøre mig klog på selve rimformen, som Bente har gjort så udførligt og lærerigt, men mere den indre smerte der afspejles i dit digt.

Her er hvad jeg 'ser':
1. vers angiver straks bortgangens tab. Totalt uforberedt
2. vers viser den gensidige kærlighed. Men også et usynligt 'hvorfor' skulle vi skilles.
3. vers fortæller mig, at uden forgående forklaring, opstod der et uhelbredeligt hul i sjælen.
4.vers afspejler den desperate søgen for at finde et plaster, der kan stænge sjælesorgen væk.
5. vers angiver afmagtens hulrum, som end ikke tilfældige trøst kan vaske bort.
6. vers er resignationen og håbet, man som lindring må bære igennem livets spraglede vej.

Jeg synes der ligger meget hjertevarme i din forsøg på at udtrykke noget meget svært. Nemlig kærlighedens sorg, når ens sjælemage lukker af for samværets eksistens. Og efter min opfattelse, er det en meget stor udfordring, når man prøver at sætte ord på noget 'uhåndgribeligt', så som kærligheden.

Med hilsner
Poly