lørdag den 24. september 2011

Den Blå Dør


Tekst: Jørn E.
Foto: Poly Schmidt



Jeg var på vej ned i kælderen med noget vasketøj. Vejret var lunt og der blæste en let brise, så forholdene var ideelle til at tørre tøj udendørs.

På vej hen ad kældergangen til mit kælderrum, hvor min vaskemaskine står, studsede jeg over en blå dør mellem alle de andre snavsetgrå kælderdøre. Den havde jeg aldrig lagt mærke til før. Den var flot nylakeret og uden en eneste ridse. Der sad en rigtig Rukolås i. Ikke som de andre, der var udstyret med hængelås.Underligt. Det kunne selvfølgelig være et nyt rum, som ejendommen havde etableret. Men jeg havde hverken set eller hørt nogen håndværkere og jeg havde været nede i kælderen for et par dage siden. Da var der ingen blå dør.

Jeg besluttede mig for, at spørge viceværten næste gang jeg så ham. Han måtte jo vide, hvad det var for en dør.

Mens jeg stod og sorterede mit vasketøj inde i min egen kælder, lød der pludselig et gennemtrængende kvindeskrig, efterfulgt af en rallen.

Jeg styrtede ud på gangen, men der var fuldstændig roligt og ingen andre var kommet til. Der er desværre ret lydt i ejendommen, så der måtte være andre der havde hørt skriget. Af en eller anden grund gik jeg hen for at lytte ved den blå dør. Men nu var der ingen blå dør.

Var jeg ved at blive vanvittig, eller var der nogen der drev gæk med mig?

Lidt fortumlet vendte jeg tilbage til mit vasketøj.

Da jeg senere kom tilbage for at hente mit vasketøj, var den blå dør der igen. Men nu stod den åben. Indenfor døren var der til min store overraskelse kun den bare mur, magen til muren i resten af kældergangen. Men jeg mærkede en gennemtrængende lugt af råddenskab. Nu har jeg aldrig mærket lugten af et lig, så jeg kunne ikke sige om det var den lugt. Jeg stak næsen helt hen til muren og følte, at stanken sivede ud af fugerne mellem murstenene.

Jeg stillede min tøjkurv ved den åbne dør og løb op i min lejlighed for at hente en tush. Hvis døren forsvandt igen, ville jeg vide hvor den havde været. Jeg havde besluttet mig for ikke at spørge viceværten alligevel. Han ville sikkert bare tro, at jeg var blevet sindssyg.

Da jeg vendte tilbage med tushen, var døren, som forventet væk. Men vaskekurven stod lige der, hvor den havde været. Med den sorte tusch satte jeg et kryds på væggen. Jeg kiggede op i loftet, for at se om der var noget der kunne hjælpe mig med at genkende stedet. Det var mit held, at der var en brunlig fugtskjold. Så havde jeg da noget andet at gå efter, hvis mit kryds skulle forsvinde. Man kunne jo aldrig vide.

Jeg bor i stueetagen, lige over kældergangen. Jeg vågnede midt om natten, vækket af lyden fra en dør der stod og smækkede, som i gennemtræk. Jeg satte mig op i sengen og kiggede ud. Jeg kunne se nogle træer, som var oplyst af gadebelysningen. Der var ikke en vind der rørte sig.

Modvilligt iførte jeg mig min slåbrok og tog den store håndlygte fra målerskabet, hvis kælderlyset skulle gå ud mens jeg var dernede. Jeg var ved at blive lidt paranoid.

Anspændt og med svedige hænder gik jeg ned i kælderen, tændte lyset i kældergangen. Jeg så straks den blå dør stå og smække. Jeg gik hen imod den, men jeg var ikke nået mange skridt, før den forsvandt.

Jeg gik derhen. Mit kryds var der stadig.

En tanke slog mig. Var der nogen eller noget, der forsøgte at fortælle mig noget. Tiltrække sig min opmærksomhed. Jeg kom til at tænke på lugten af råddenskab. Den var væk nu.

Hvad skulle jeg gøre? Jeg kunne jo ikke anmelde det til politiet. De ville jo med god grund bare opfatte mig som en skør kælling, for ikke at bruge et skrappere udtryk.

Jeg fik ikke sovet meget mere den nat. Jeg lå og spekulerede på, hvad det her skulle betyde. Jeg blev mere og mere sikker på, at der var et budskab gemt i mystiken. En person der var blevet myrdet? Det var måske lidt teatralsk. Men hvad. De forudgående begivenheder var vel også ret teatralske.
Jeg kom til at tænke på min gamle ven, kriminalinspektør Wims, som jeg havde lært at kende mens jeg boede i provinsen. Jeg besluttede at ringe til ham næste dag. Så faldt jeg endelig i søvn

Om formiddagen ringede jeg til Wims og fik en hjertelig modtagelse. Jeg fortalte ham min mærkværdige historie og spurgte, om han kunne finde ud af om der havde været nogen personer i min boligblok eller i nærheden, som havde været efterlyst uden at være fundet. Det lovede han.

Wims ringede tilbage allerede næste dag. Han fortalte, at en ung engelsk kvinde, som studerede på Københavns universitet, havde boet i en lejlighed i min opgang. Hun var forsvundet og var på et tidspunkt blevet efterlyst af sine forældre i England, da de ikke havde hørt fra hende i lang tid.

Man havde eftersøgt hende i ret lang tid, da hun ikke havde taget noget med sig fra lejligheden. Ikke engang sit pas. Men da man ikke efter et halvt år havde fundet noget spor af hende, var sagen blevet henlagt.

Det var lykkedes for Wims, at overtale de lokale kriminalteknikere til at se nærmere på kælderen.
De fik nøgler til de to kælderrum som lå på hver side af der, hvor den blå dør dukkede op.
I det ene kælderrum var der sat en væg op af gipsplader i den side, hvor den blå dør dukkede op.
Man valgte, at tage et par af pladerne ned.'

Der fandt man det mumificerede lig af en ung kvinde iført et blåt skørt og en hvid bluse.

Kort tid efter blev den tidligere indehaver af kælderrummet anholdt og sigtet for mordet på den unge pige.

Nogen fortalte, at blå havde været hendes yndlingsfarve.

19 kommentarer:

Anita sagde ...

Kære Jørn

Her sidder jeg: Søndag morgen, meeget tidligt, UDEN BRILLER :)
med sammenknebne øjne og læser din lille krimigyser!

Hvor er den god! Fanger mig fra start til slut. Godt hun endelig blev fundet - den stakkels pige.

God søndag til dig :)

Kh
Anita

Poly sagde ...

Kære Jørn

Jeg var inde at læse din lille krimigyser lørdag aften og ville svare søndag, men dagen smuttede væk, ligesom din blå dør. Min dag kom bare ikke tilbage!

Jeg blev rigtig glad da jeg så du havde fundet en tekst til denne omvendte dør, og sikken en tekst.

Lækre gysertræk og spænding. Første gang jeg læste din historie, slugte jeg nærmest teksten råt og kunne knap vente med at finde ud af hvad der mon forgik! Rigtig flot skrevet.

Og selvfølgelig lige en påmindelse om, hvor dejligt flydende du skriver.

Det skønne ved din tekst er det virker ganske troværdigt. Jeg kan nemt se det hele for mig. Og minsandten om du ikke lige havde fået 'vores' gamle bekendt kriminalinspektør Wims med ind i forløbet, hvilket fik smilebåndet i gang!

Jeg kan også godt lide afslutningen af historien der er kort, logisk og enkelt.

Ved finlæsningen et par gange, var der lige et par ord, jeg studsede over, f.eks:

'snavsetgrå' kælderdøre
- der for mig burde være "snavsegrå" kælderdøre! Nå, men fat i 'Ordbog over det danske Sprog' på nettet og det eneste sted jeg finder et ligende udtryk er via ordet snavset : http://ordnet.dk/ods/ordbog?query=snavset - hvor det vises i sidste ende af 1) jf.: det snavset-graa Hørlærred.

Jeg måtte også lige slå dette op:
'mærket' lugten af et lig
- for jeg troede ikke man kunne "mærke" en lugt, men at man "bemærkede/ indsnusede/ fornemmede, " lugten af et lig?!
Men det kan man åbenbart, i.flg. denne link - http://ordnet.dk/korpusdk/teksteksempler/sogeresultat

Ha-ha, så blev jeg det klogere .

Med hilsner
Poly

Bente Pedersen sagde ...

Kære Jørn!

Allerede med introduktionen af vasketøj og vaskekælder, så har du skabt forventning om gys for mit vedkommende. Jeg har aldrig forliget mig med de tre af slagsen, der har været inde over i mit liv. Det må være, fordi man er så frygtelig sårbar sådan en sted.

Men jeg kender dine velskrevne fortællinger,så jeg bestemte mig for at se, hvad der kom. Måske en hyggelig tekst med historisk afsæt!Måske!

Med fremkomsten af den blå dør, der dukker op for dernæst at forsvinde på mystisk vis, ja så var jeg tilbage i uhyggen og måtte pænt skynde mig at få læst til vejs ende, for igen at have orden i tingene. Jeg hyggede mig dog undervejs, da den gode Wims dukkede op.

Jeg fik heldigvis også færten af noget fortidigt, da jeg så den blå dørs vekslen mellem "væren" og "ikke-væren" som et signal fra fortiden, og da der ej heller var spor i teksten om en nutidig seriemorder på spil, så steg mit spændingsniveau heldigvis "kun" til passende højde. Jeg er den type, der på én gang både elsker og hader en god thriller. Jo mere realistisk og hverdagsagtigt jo værre. Og vasketøj og vaskekælder hører jo så absolut hverdagen til.

Der er kun ét afsnit i teksten, hvor jeg synes, at du overtager for meget af den mulige tolkning af handlingen som fortæller. Det er i det lille afsnit,hvor hun om natten er på vej ned i kælderen, og som starter med " En tanke slog mig...." Men det er jo en smagssag, hvor meget man gerne vil styres eller ej. For mig var afsnittet i alle tilfælde overflødigt.

Det er rigtig godt tænkt, at det skulle være en farve, der var signalet fra det hinsides, for skriftsprog ville jo ikke fungere i denne sammenhæng. Hvis der bare havde stået "HELP" på muren, så havde hun sikkert tænkt, at der igen havde været unger på spil, der absolut skulle skrive alle vegne :-)

KH Bente

Ragnhild sagde ...

Kære Jørn

Blå dør. Blåt skørt. Og blå som yndlingsfarve.

Du har skrevet en rigtig spændende Jørn-gyser over et fascinerende fikser-billede af en blå dør.

Kh Ragnhild

Randi Abel sagde ...

Kære Jørn,

En historie, som foregår i en vaskekælder, får også omgående en rød lampe til at lyse hos mig, men man ved jo aldrig med dig. Som Bente skriver, kunne du jo også have valgt at skrive historisk.

Det er en meget spændende og fængende historie, og herligt, at gode, gamle Wims dukker op igen. Jeg kan godt lide, du bruger den engelske piges yndlingsfarve som farven på døren. Det fungerer rigtig fint.

Kh,
Randi

Jørn E. sagde ...

Kære Anita!

Hvor havde du gjort af brillerne?;o)
Men det glæder mig rigtig meget, at du havde fornøjelse af min lille gyser. Jeg kan rigtig godt li' at skrive det der mellem himmel og jord, for troen på, at der noget gi'r livet en ekstra dimension. Tak for rosen!

Kærlig hilsen

Jørn E.

Jørn E. sagde ...

Kære Poly!

Ja, - jo længere man lever, jo hurtigere går tiden. Benny Andersen - vores nationalpoet - har skrevet et pragtfuldt digt, som hedder "Tiden". hvis du har lyst til at læse det og ikke har adgang til det, vil jeg meget gerne sende det til dig.

En meget kreativ ide med at bruge billeder som grundlag for månedsopgaven og tusind tak for dine rosende ord - det varmer.

Kærlig hilsen

Jørn E.

Leonius sagde ...

Kære Jørn,

Ej blåt til lyst.
Det er altid spændende at læse om noget der ikke kan lade sig gøre, for så er forventningen jo gennem hele historien at få af vide hvordan det kunne lade sig gøre.
Det overnaturlige er naturligvis forklaringen.

Poly sagde ...

Kære Jørn

Tak skal du have, men jeg smuttede lige ind på nettet for at læse digtet "Tiden". Og ganske rammende.

Ja, det med billederne var ikke så dårligt, jeg glælder mig til at læse de følgende historier.

Med hilsner
Poly

Jørn E. sagde ...

Kære alle!

Jeg har ligget syg side i torsdags.

Så snart jeg er kommet til hægterne, skal jeg nok besvare alle jeres kommentarer.

Kærlig hilsen

Jørn E.

Anita sagde ...

Kære Jørn

...se nu bare at blive frisk :)

Og rigtig god bedring!

Kh
Anita

Poly sagde ...

Kære Jørn

"No worries mate", som man siger hernede.

Rigtig god bedring.

Med hilsner
Poly

Jørn E. sagde ...

Kære Bente!

Endnu engang tak for din grundige gennemgang af min tekst. Det er en glæde, at erfare, at der er så mange, der roser teksten.

M.h.t. forholdet til thrillers, har jeg det ligesom dig - ambivalent - men det hjælper, når man selv skriver den ;o)

M.h.t. det "overflødige" afsnit, kan jeg bekræfte, at jeg altid har været en der gerne ville styre. Lige så meget, for at ha' styr på mig selv.

Jeg er altid glad for dine kommentarer og tak også for denne.

Kærlig hilsen

Jørn E.

Jørn E. sagde ...

Kære Bente!

Endnu engang tak for din grundige gennemgang af min tekst. Det er en glæde, at erfare, at der er så mange, der roser teksten.

M.h.t. forholdet til thrillers, har jeg det ligesom dig - ambivalent - men det hjælper, når man selv skriver den ;o)

M.h.t. det "overflødige" afsnit, kan jeg bekræfte, at jeg altid har været en der gerne ville styre. Lige så meget, for at ha' styr på mig selv.

Jeg er altid glad for dine kommentarer og tak også for denne.

Kærlig hilsen

Jørn E.

Jørn E. sagde ...

Kære Ragnhild!

Tak for rosen. Jeg lapper den i mig ;o)


Kærlig hilsen

Jørn E.

Jørn E. sagde ...

Kære Ragnhild!

Tak for rosen. Jeg lapper den i mig ;o)


Kærlig hilsen

Jørn E.

Jørn E. sagde ...

Kære Ragnhild!

Tak for rosen. Jeg lapper den i mig ;o)


Kærlig hilsen

Jørn E.

Jørn E. sagde ...

Kære Randi!

Jeg er glad for at det med kælderen åbenbart virker godt for flere af jer. Som barn var jeg skrækslagen for kældre. Nu generer det mig overhovedet ikke mere.

Også fint, at flere af jer lægger mærke til detaljen med den blå farve.

Kærlig hilsen

Jørn E.

Jørn E. sagde ...

Kære Leonius!

Lidt humor og en anden måde at se tingene på er typisk for dig. Hyggeligt og inspirerende.

Jeg har i rigtig mange år interesseret mig for det der foregår mellem himmel og jord.

Den første gang jeg begyndte at interessere mig for det var da jeg læste en bog, skrevet af en svensk læge, som havde sat sig for at undersøge reinkarnation ud fra en videnskabelig tese. Bogen Hedder "Liv efter døden" og er ret tankevækkende.

Kærlig hilsen

Jørn E.