lørdag den 15. oktober 2011

Erstatnings cpr nr.


Tekst: Anita Kastrup Østerberg
Foto: Poly Schmidt



Av for helvede!
Han prøvede at løfte hovedet. Han kunne ikke...
HJÆLP!
Hans mund åbnede sig forgæves, der kom ikke en lyd over de tørre læber.
Over ham, i mørket hang noget forunderligt, skræmmende og smukt.
Han anstrengte sig, forøgte at huske hvad det var.
Den var kuglerund og svævede deroppe over hans hoved!
Helt frit.
Var den langt fra, tæt på?
Ild!
Der var sgu ild i lortet - og den kom nærmere.
Han måtte væk. NU!

Alt blev sort!

Næste gang han åbnede øjnene, så han en fremmed mands ansigt tæt på hans.
Manden klaskede ham på kinden.
Hans hånd røg op i forsvar.
Manden i den hvide kittel så et kort øjeblik bange ud og trådte et skridt tilbage. Fattede sig hurtigt og gik så hen til manden på båren igen.

- Nå! du er vågen.
- Du er på Rigshospitalets Traumeafdeling. Du blev fundet i vejkanten ved afkørslen til motorvejen ved Hvidovre. Ved siden af dig lå et skilt hvor der stod "Roskilde" på.
- Kan du fortælle mig dit navn?

Navn!
Det vidste de sgu' da godt!
Han åbnede munden. Det rungede i hans hoved da hans stemmelæber kom i vibrationer.
Argh, han krympede sig sammen af smerte. Havde han lavet den larm?
Lægen stod afventende og så på ham, fuldstændigt upåvirket af de inferno af lyde der som ekko blev kastet rundt i rummet.

- Du har slået dit hoved alvorligt! Det er helt normalt, du har svært ved at svare. Jeg giver dig noget medicin mod smerterne.

Et skarpt lys, kuglen var blevet hvid.
Han mærkede en kølig fornemmelse brede sig på i armen. I det fjerne hørte han en stemme:

- Vil du underrette politiet om at patienten fortsat er uidentificeret.

Øjnenene blev tungere og gled i, kroppen helt slap.
Så huskede han:
- Månen, det var månen han havde set.

Der bredte sig et lille afklaret smil om hans mund

10 kommentarer:

Jørn E. sagde ...

Kære Anita!

Godt fundet på og godt skrevet. Et offer for en flugtbilist, som heldigvis bliver fundet og bragt til hospitalet. Beskrivelsen af miljøet er god og den afsluttende bemærkning om, at hp smiler ved tanken om, at det var månen han lå og kiggede på synes jeg er en god afrunding, som forbinder historien til opgavens billede.

Kærlig hilsen

Jørn E.

Poly sagde ...

Kære Anita

Det er en hel fin tekst du har komponeret til fuldmånen.

Indledningen fanger straks min opmærksomhed og denne sætning: - ”Over ham, i mørket hang noget forunderligt, skræmmende og smukt.”, - der yderlig vækker nysgerrigheden.

Jeg synes også, du har lavet en god afveksling imellem hp'ens tanker og omgivelserne.

Og med ”Et skarpt lys, kuglen var blevet hvid.”, afrunder du forbindelse til indledningen helt fint.

Ja, man fristen næsten til at tro, du selv har været ude for et ligende færdselsuheld, for du beskriver det levende og humoristisk.

En lille slåfejl sneg sig ind ved ”forøgte” og ligeledes ved ”Øjnenene”!

Med hilsner
Poly

Anita sagde ...

jeg er paa ferie kommentere naar jeg kommer hjem

anita

Poly sagde ...
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.
Poly sagde ...

Nyd ferien. Håber vejret er dejligt.

Mh,
Poly

Bente Pedersen sagde ...

Kære Anita!

Fængslende indledningsafsnit. Vi er med og på lige fra start. Dernæst god afveksling fra det dramatiske i indledningen til afsnittet på Rigshospitalet, hvor det forholdsvist langsomt og inddirekte afsløres for os, hvad der er sket. Tilsidst mærker vi roen brede sig hos ham og derefter os, da han selv finder frem til en forklaring.

Det er godt tænkt at bruge den runde lysskive forskelligt i tekstens afsnit. Det giver læseren flere muligheder for selv at gætte med undervejs.

Tekst og foto hænger jo unægteligt fint sammen.

Håber, at du nyder din ferie!

KH Bente

Ragnhild sagde ...

Kære Anita

Du åbner din tekst in medias res, oven i købet via direkte tale, og dermed fører du læseren lige ind i teksten og i din hovedperson. Det er et godt træk, at fange læseren på den måde.

Et spring i tid er også et skift af sted samt et skift fra medsyn til udefra syn, så læseren skiftevis identificerer sig med lægen og den tilskadekomne patient.

Du lader i tekstens løfterige slutning den endnu uidentificerede uden hukommelse komme så meget til klarhed, så han inden han falder hen, får styr på, at den afskrækkende ildkugle er fuldmånen. Det lille afklarede smil lover godt for videre helbredelse. Mon ikke den fortsat uidentificerede efterhånden kommer i tanke om sit cpr-nummer og sin identitet.

En fin lille tekst, hvor du relaterer tydeligt til det valgte billede i tekstens afslutning.

Kh Ragnhild

Randi Abel sagde ...

Kære Anita,

Din historie fanger læseren fra starten - din indledning er spændende og pirrer nysgerrigheden.

Jeg kan godt lide, du bruger den runde lysskive forskelligt og binder teksten sammen med den.

Jeg håber, du nyder ferien i fulde drag.

Kh,
Randi

Anita sagde ...

Kære alle.

Tak fordi i har givet jer tid til at læse min tekst :)
Jeg er stadigvæk på ferie i Bristol!
...og desværre er alt ikke gået som planlagt da min mand har været indlagt - sååå, det ku´ha været bedre :(

Kh
Anita

Anita sagde ...

Kære Alle igen :)

Så er jeg igen på dansk jord, efter en noget anderledes ferieoplevelse!!
...alt er heldigvis gået godt, det var en slem madforgiftning manden min havde fået sig.

Hospitalsvæsnet i UK er til ug :D

Jeg er glad for i kan lide min tekst og syntes den passer til billedet af den gul-røde måne.
Teksten ar jeg skrevet til en forfatter klasse i saxo som jeg tog "frivilligt". Det var til den opgave der havde arbejdstitlen: "Blafferen".
Da jeg så dine billeder Poly, var det den tekst jeg tænkte på først - sådan blev det med lidt trylleri i start og slut af teksten - passede den som fod i hose til den gådefulde og smukke måne!

Kh
Anita