lørdag den 19. november 2011

Bryllup


Tekst: Anita Kastrup Østerberg
Foto: Jørn E.



Kære Sofie

København 2/2-2009


Nu skal du bare høre noget sjovt.
Jeg skal til bryllup oppe på Grønland, min moster Anne har fundet en fyr der er Grønlænder.
Det bliver til sommer engang men vi har allerede fået besked nu så de er sikre på hvor mange der kommer.
Min mor turde dårligt fortælle far det. En flybillet koster vist 5000 kr. for en voksen og vi er alle fire inviteret . Glæder mig bare helt vildt.
Far, han blev slet ikke tosset, tværtimod var det som om han har gået og ventet på en undskyldning for at komme dertil. Det havde jeg bare aldrig troet.

Nå jeg smutter for nu - elsker at skrive rigtige breve til dig.

Knus
Bedsteveninden
Karla



Vi sidder her, hele familien, på en lang række. Mormor, mormors søster og os fire.
Kirken hedder Nanortalik, ligesom byen. Vi ankom i går med Air Greenland, er stadigvæk helt fortumlet. Midnatssolen holdt vist os alle vågne.
Jeg lukker øjnene og lader mig leve ind i stemningen, orglet spiller stille og afventende. Det kildre af spændning i min mave. Jeg lytter til hviskeriet bag mig, grønlandsk lyder ligesom små “knæklyde” når det hviskes.
Jeg skæver ned og ser på salmebogen “Tussiutit” i mine foldede hænder. Den er skrevet på grønlansk.
Først syntes jeg det er sært, vi kan jo ikke synge med! På den anden side, i Danmark får man jo også en dansk salmebog udleveret.
“Katititsineq” jeg prøver at sige ordet inden i mig selv, det betyder bryllup eller vielse ved et bryllup – tænk at Anne skal til at forholde sig til så fremmedartet sprog.
De har valgt at bosætte sig heroppe efter brylluppet. Anne har allerede fået job som jordmoder og Lars som ingeniør – børn er ikke på tale i deres høje alder.
Orglet begynder at bruse højt, Lars der har siddet oppe ved alteret sammen med forloveren, vistnok hans fætter, rejser sig nu op.
Han ser flot ud Lars, i sin hvide anorak, selvom han ikke skiller sig særligt ud – alle mændene har det samme på: Hvid anorak og sorte bukser, nogle har almindelige sko på andre har sorte kamikker.

Anne har været meget hemmelighedsfuld omkring hvad hun skal have på, så vi er ret spændte. Jeg har været på nettet for at se lidt om dansk/grønlandsk bryllup og det ser ud til at være normalt med kjole, ligesom i Danmark.
Anne er 42 år, så hun har vel ikke ligefrem myrter i sløret, og dog det er hendes første bryllup. Jeg smiler og kan mærke forventningen helt oppe i halsen, let hysterisk – bare jeg ikke får et grinflip!

Tre kvinder i meget smukke dragter står oppe til venstre i kirken, orglet holder en meget kort pause, for at fortsætte sammen med sang fra kvinderne. Det lyder smukt – meget stemningsfyldt.
”here comes the bride…” Vi rejser os alle og dørene åbnes.
Anne træder ind ved morfars side. Der går et sus gennem kirken Hun har en grønlandsk festdragt på.
What!! Må man godt det når man ikke er ”indfødt”? Nå ja, det har de kongelige jo også, men Anne?...




Kære Sofie

Nanortalik 13/7 2009


Så skete det, i lørdags blev Anne Larsen til Anne Jeremiassen. Du skulle have set hende. I kirken havde hun grønlandsk folkedragt på, lidt grineren men rigtig flot alligevel. Dragten havde hun fået af sin nye svigerfamilie, syet specielt til hende – med familiemønster og alt muligt.
Om aftenen til festen havde hun en ”rigtig” brudekjole på – den var virkelig flot, tænk at se så godt ud som 42 årig!
Jeg lægger billeder på FB, så der kan du se det hele (og vi chatter jo nok, hæ hæ..).
…nå jeg smutter igen

Knuzz
Bv <3 <3 <3
Karla

11 kommentarer:

Poly sagde ...

Kære Anita

Jeg opdagede lige at vi slet ikke har givet dig nogen kommentar, hmm!
Alle har bare så travlt på SAXO.

Jeg kan godt lide din historie og den måde du har præsenteret den på. At servere ugens tekst som et brevskriveri, er en rigtig god idé, og virker helt troværdigt på mig.

Da jeg overhoved ikke kender til, hvordan bryllupskulturen er på Grønland, synes jeg det var helt sjovt lige at få lidt lærdom med på vejen.

Mange steder i teksten, for du mig til at smile "indeforstående", også fordi du skriver dejligt nærværende, nærmest som om jeg ser det i en film.

F. eks. som ved,
- ...små “knæklyde” når det hviskes".
- ...oppe i halsen, let hysterisk – bare jeg ikke får et grinflip!
-What!! Må man godt det når man ikke er ”indfødt”?

Fine små perler.

Det eneste jeg undrede mig over, var tiden mellem de to breve til veninden! Fra 2/2-2009 til 13/7 2009. Måske især fordi du i det første brev sluttede med at sige:
- ... - elsker at skrive rigtige breve til dig.
Hvis man elsker at skrive breve, ville man nok ikke vente med at skrive igen før ca. 5 måneder efter det første brev!

Med hilsner
Poly

Anita sagde ...

Hej Poly
Tak fordi du gav dig tid til at kikke forbi. Er glad for du kan lide min tekst :)
Er lidt fortravlet - dels grundet saxo og del på grund af arbejde.
...jeg ved jeg har et efterslæb her på bloggen - men det nåes nok!!
Kh
Anita

Jørn E. sagde ...

Kære Anita!

Udover de fine detaljer, som Poly nævner, synes jeg det er raffineret med denne vekslen mellem brevveksling og henvisning til den egentlige begivenhed.
En sød og fængende lille historie.

Ja, Saxo har jo unægteligt stjålet billedet i den seneste tid. Jeg synes det har været et hårdt semester og hænger også af den grund noget bagud.

Dejligt, at vende tilbage til en større grad af frihed i valg af emne.

Kærlig hilsen

Jørn E.

Jørn E. sagde ...

Kære Anita!

En kommentar til illustrationen.
Træet med de overdådige røde blomster hedder Flamboyant. Det er oprindeligt importeret fra Sydamerika, men stortrives i Zimbabwe, hvor billedet er taget, ikke langt fra hvor min datter bor.

Kærlig hilsen

Jørn E.

Jørn E. sagde ...
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.
Anita sagde ...

Hejsa Jørn
Tak for din flotte kommentar til min lille tekst - det luner, denne kolde og blæsende morgen.
Jeg har lige været ude hos mine små hønsebasser med en rest kogte ris fra aftensmaden, det var mums for dem og koldt for mig :)
Det er et meget smukt træ - jeg kunne godt se at det ikke var et der hørte til under vores himmelstrøg, men smukt er det. Pænt af dig du stiller dem til rådighed her!
Kh
Anita

Anita sagde ...

...og Poly, vedr. brevene, så er det jo kun "relevante" breve der er vist her på siden :)
Kh
Anita

Ragnhild sagde ...

Kære Anita

Det var saxo-tider, da du inviterede til bryllup i Nanortalik. Jeg fik læst, men ikke lagt kommentar.

Det er spændende at følge andre på en (fiktiv) tur til Grønland.

Karla, din hp/synsvinkelbærer virker meget ung. Hendes sprog afslører hende i udtryk som: helt vildt, smutter, lidt grineren og i deres høje alder (42).

Set fra min aldersposition er 42 jo ingen alder :-)

Grønlandske kirker har meget ofte et specielt navn, men det kan da godt være, at den landsbykirke-inspirerede kirke i Nanortalik blot hedder Nanortalik kirke. Jeg kan ikke finde navn på den i mine grønlandske bøger.

Til gengæld ved jeg, at Nanortalik ligger for langt mod syd til at have midnatssol. Der smuttede en faktuel fejl lige ind i din tekst.

Din beskrivelse af brudgommen er fin, og iagttagelsen, af at Lars ikke skiller sig ud fra de andre festklædte mænd, er en god detalje at få med. For det er jo sådan det er!

Det er en gestus uden lige, at Anne får en nationaldragt. Sådan en koster en bondegård!

Hyggeligt at være i grønland med din Karla.

"... nå jeg smutter igen"

Kh Ragnhild

Anita sagde ...

Kære Ragnhild
...ups, ja jeg kender INTET til landet så det var en fæl smutter, der ikke har meget med RESERCH at gøre :(
Nej 42 er ingen alder - men husker tydeligt hvordan jeg selv tænkte i den alder - så i denne tekst skulle det være 42, for det er også for mig UNG :)
Kh
Anita

Randi Abel sagde ...

Kære Anita,

Jeg kan godt lide, at din historie veksler mellem breve og den egentlige tekst - en interessant måde at fortælle historien på.

Det var spændende at læse om grønlandske bryllupstraditioner.

Kh
Randi

Anita sagde ...

Kære Randi
Tak ;)
Kh
Anita